Gå til hovedindhold
Frodige blade af Sennep, pak choi, tatsoi i efteråret. Foto: Karna Maj.
Frodige blade af Sennep, pak choi, tatsoi i efteråret. Foto: Karna Maj.
Artikel - Sådan gør du

Sådan dyrker du asiatiske bladgrønsager

Udvid sæsonen i køkkenhaven ved at dyrke asiatiske bladgrøntsager. Kan sås fra midt i juli til først i september eller i det tidlige forår.
Karna Maj - 
06. juli 2017

Asiatiske bladgrøntsager finder du næsten kun i specialbutikker, men du kan let dyrke dem ude i din egen have. 

Det er oven i købet en bonusafgrøde, da du kan dyrke dem som 2.afgrøde på ledig jord i køkkenhaven i sensommeren. 

Men det bedste ved de asiatiske bladgrøntsager er, at det giver friske grøntsager i en meget lang periode hen over efteråret og endda om vinteren, hvis de beskyttes lidt.

Der findes mange spændende arter og sorter: Fra venstre: Spinatsennep ’Komatsuna Red‘, tatsoi ’Tah Tsai‘ F1, pak choi ’Rubi‘ F1, sennep ‘Moutarde Rouge Metis‘, pak choi ’Kuro‘ F1. Foto: Karna Maj.

Vælg mellem mange spændende sorter

De asiatiske bladgrøntsager kan du bruge både som små blade og helt udvoksede. De små og mindre blade kan snittes med i salatskålen, og her kan de røde og lilla sorter give ekstra farve og smag til vintersalaten. De større blade kan bruges til wokretter – der findes mange inspirerende asiatiske opskrifter. 

Hvis du ikke kender de asiatiske bladgrøntsager, kan du evt. starte med at købe en pose med blandede arter. Disse blandinger er ofte beregnet til skær og kom igen-dyrkning, så her får du ikke de mere specielle typer og sorter. 

Det store udvalg af mere specielle sorter finder du i diverse danske og udenlandske netbutikker. Der kommer løbende ny sorter på markedet.

Læs mere om de forskellige arter her

Store flotte planter af pak choi (tv) og tat soi (th) først i december efter et mildt efterår. Foto: Karna Maj.

Klima og dagslængde

De asiatiske bladgrøntsager kaldes også for orientalske bladgrøntsager. De dyrkes i meget store mængder i Kina og Japan under klimatiske forhold, som ligner vores. 

I Danmark begyndte vi forsigtigt at dyrke dem i 1990’erne. Vi dyrker især mizuna, pak choi, tatsoi, sareptasennep og sennepsspinat (komatsuna), sjældnere mibuna, kinakål og kailaan. De tilhører alle kålfamilien. 

De fleste af de asiatiske bladgrøntsager er langdagsplanter, så de går i blomst, når dagene er lange. Derfor kan vi kun dyrke dem med succes i sensommeren og hen over vinteren. Hvis du forkultiverer dem, kan du dog nå at høste en del blade, inden de begynder at gå i blomst. 

Jord og gødning

De asiatiske bladgrøntsager er kålvækster, og de trives bedst i god jord, og de må ikke mangle vand. Tørke og vandmangel kan stresse dem, så de går i blomst i utide. 

Husk at gødske jorden til 2. afgrøde. Du kan vælge at bruge helt omsat kompost, gødningsvand eller købte gødninger. Gød gerne af flere omgange efter behov, da det er svært at vide, hvor mange plantenæringsstoffer, der er tilbage efter 1. afgrøde. 

Planter, der skal spises uden tilberedning, bør man ikke gødske med husdyrgødning. 

Sædskifte

Det er fristende at så de orientalske bladgrøntsager et tilfældigt sted, hvor der er lidt ledig plads sidst i juli. Men overvej altid, hvordan det ser ud med sædskiftet på arealet, inden du sår. 

De orientalske bladgrøntsager er med i kålfamilien, og derfor bør de ikke dyrkes oftere end hvert fjerde år på samme areal. Hvis du har høstet tidlige spidskål, knudekål, rapini eller radiser på et areal, kan du godt så orientalske bladgrøntsager i efteråret. Det er jo i samme dyrkningsår.

Der kan dog være problemer med, at kålrødder, der efterlades i jorden, danner spirehæmmende stoffer. Derfor er det en god ide at lave nogle dybe riller i jorden og fylde dem op med god omsat kompost eller frisk jord fra et andet sted i haven. Derefter sår du frøene i den nye jord/komposten.

Her er der lavet dybe riller til at fylde kompost i, så frøene kan sås i frisk jord. Det giver bedre fremspiring, når ny kålafgrøder sås efter kål. Foto: Karna Maj

Det er antallet af år med dyrkningspause helt fri for kålfamilien, som er vigtig i forhold til at undgå kålbrok. Har man først fået kålbrok, vil det være umuligt at dyrke kål i haven i mange år. Fire år er acceptabelt, men det er bedre med seks års dyrkningspause. 

Hvornår kan du så?

Det kan lade sig gøre at så asiatiske bladgrøntsager enten i det meget tidlige forår eller efter midten af juli, hvor daglængden er kort.

Såning fra sidst i juli til først i september

Det tidligste, man kan så asiatiske bladgrøntsager om sommeren, er sidste halvdel af juli. Ønsker du store planter inden vinter, skal du så senest 8.-15. august. 

De asiatiske bladgrøntsager har en virkelig hurtig udvikling i varm, velgødet og fugtig sensommerjord.

Efterårskrukker med bladgrønsager i småbladsstadiet sået omkring 1. september. De asiatiske bladgrønsager kan overvintres i drivhus og give nye små blade til foråret. Foto: Karna Maj.

Såning i det tidlige forår

For at nå at få en god høst af blade, inden planterne går i blomst, skal man så i det meget tidlige forår. Der er stor forskel på, hvor varm jorden skal være for, at de enkelte arter spirer. 

Pak choi og tatsoi skal have 14-24 grader for at spire, og derfor skal de forkultiveres indenfor. Pak choi og tatsoi går hurtigere i blomst end de andre, og de egner sig mindst til forårsdyrkning 

Mizuna, mibuna, sennep og komatsuna spirer allerede ved 7 grader og kan sås i drivhus allerede i marts og på friland i april. Mizuna er mindst tilbøjelig til at gå i blomst.

En lav grøn pak choi med vaseformede hvide stængler i det sene efterår. Foto: Karna Maj.

Afstand og udtynding

Frøene sår du i 1,5-2 cm dybe riller, som vandes godt inden såning. Lad rillen trække en time, inden du sår. Frøene spirer meget hurtigt, i varm sensommerjord ofte på kun 4-5 dage.

Rækkeafstand

Rækkeafstanden afhænger af art og sort. Der er stor variation fra art til art, men også mellem sorter. Pak choi kan findes som både 50 cm høje planter og kun 15 cm høje mini-pak choi. Se på frøposen.

Rækkeafstanden afhænger også af, om du ønsker små blade til salatskålen (babyleaves) eller høst som store planter.

Du kan også dyrke en kombination af babyleaves og store blade ved at så med den halve rækkeafstand og høste hver anden række som små planter og lade de resterende blive til store planter. På den måde udnytter du jorden bedre.

Afstand i rækken

Til babyleaves sås frøene med 2-3 cm afstand. Babyleaves kan dyrkes som skær og kom igen-afgrøder. Det er en god idé at så i flere hold. Babyleaves kan også dyrkes i krukker.

Til store blade sås med 5 cm afstand – her kan du vente med at tynde ud, til bladene er så store, at de kan bruges i salatskålen. Vil du kun have store planter, kan du pletså med to-tre frø for hver ønsket plante. Se mere om planteafstande på frøposen. 

Det er vigtigt at tynde ud i tide, hvis du ønsker at kunne høste store og flotte planter sidst på efteråret. Væksten er minimal efter midten af november.

En færdig blanding med asiatiske bladgrønsager med pak choi, tatsoi og sennep ’Red Giant‘ (med de grøn/røde blade). Fiberdugen forhindrer, at kålsommerfugle kan lægge æg på bladene. Foto: Karna Maj.

Beskyt mod skadedyr

Selv små planter får hurtigt besøg af kålsommerfugle i sensommeren, og lækre blade til salat skal helst være uden gnavskader. 

Det er derfor nødvendigt, at du dækker de asiatiske bladgrøntsager med fiberdug allerede ved såning. Den beskytter også mod kålfluer og kålmøl. De asiatiske bladgrøntsager trives i øvrigt rigtig godt under fiberdugen. 

Snegle kan også være et problem, og ved dyrkning til salatblade kan du være nødt til at dyrke bag sneglehegn, hvis du ikke kan holde sneglene væk på anden måde.

Vinterdyrkning

Alle de asiatiske bladgrøntsager tåler en del frost. Det er derfor muligt at høste allerede udviklede planter hen over vinteren. Planterne vokser dog minimalt fra midt november til midt februar – selv i drivhus. 

Så meget frost tåler de:

  • Pak choi tåler kun let frost. Under overdækning og i drivhus/drivtunnel tåler ned til 4 minusgrader.
  • Tatsoi 10 minusgrader
  • Sennep 7 minusgrader
  • Komatsuna 14 minusgrader
  • Mizuna 16 minusgrader. 

Mizuna tåler en hel del frost – men det er bedst at overdække den, når der loves mere end lidt nattefrost. Foto: Karna Maj.

Vinterbeskyttelse på friland

Det er vigtigt at dække de asiatiske bladgrøntsager ved udsigt til frost. 

Det gælder også de første frostnætter, da de på det tidspunkt som regel ikke har nået at danne de anthocyaner, som er en slags frostvæske, planter danner over tid, når temperaturen når ned på 2-4 grader. 

Der skal etableres en tunnel over planterne, så de ikke rører ved fiberdugen. Ved let nattefrost er det nok at dække med et lag fiberdug. Om vinteren skal man bruge 2 lag, eller vinterfiberdug (30-35g dug), som er lettere at håndtere. Fiberdugen fjernes i milde perioder.

Vinterdyrkning i drivhus eller drivtunnel

Når der bliver plads i drivhus/drivtunnel i oktober, kan man så eller plante asiatiske bladgrøntsager her. Enten forkultiverede planter i potter eller mindre planter fra rækker på friland. 

I frostperioder dækker man i drivhus/drivtunnel med fiberdug ligesom på friland.

Midt i februar er den smukke mørkbladede pak choi ved at gå i blomst i drivtunnelen. Blomsterstænglerne kan spises i det her udviklingstadie. Foto: Karna Maj.

De asiatiske bladgrøntsager er alle toårige planter, og i foråret er de overvintrende planter i deres andet vækstår, og derfor vil de hurtigt gå i blomst. 

Pak choi og tat soi kan gå i blomst allerede i februar. De øvrige vil nå at danne et antal nye blade, inden de går i blomst. 

Hvis du sår i drivhus/drivtunnel, så snart jorden er varm nok i februar/marts, kan du høste små blade 5-6 uger senere. Pak choi og tatsoi skal forkultiveres indenfor. De andre arter kan sås direkte. De fleste vil gå i blomst sidst på foråret.

Godt tilbud - kun i september

Få 10 numre af magasinet HAVEN og flere skønne gaver til en samlet værdi af 993 kr. Din pris: 595 kr.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds