Gå til hovedindhold
Frodige salatplanter klar til høst. Foto: Karna Maj.
Frodige salatplanter klar til høst. Foto: Karna Maj.
Artikel - Sådan gør du

Sådan dyrker du spinat

Spinat er let at dyrke, men den lykkes bedst forår og efterår. Få vores guide til dyrkning.
Karna Maj - 
05. april 2018

Spinat, Spinacia oleracea, er en enårig plante, der blev dyrket allerede for 2000 år siden i Persien. Derfra er arten blevet spredt til hele verden. 

De mest velsmagende spinatblade får du ved at dyrke din egen spinat og høste dem helt friske ude i haven. 

Dyrk spinat forår og efterår

Spinat er nem at dyrke i forår og efterår, mens det stort set er umuligt at dyrke spinat i sommermånederne.

Forår og efterår danner spinat rosetter af store, grønne blade, som kan høstes over en længere periode, når blot planterne får tilstrækkeligt med vand og gødning. Men om sommeren går spinat i blomst og løber i stok.

Spinatplanterne er på vej til at blomstre, og planten sætter ikke flere store spinatblade men kun blomsterstilk med små blade. Foto: Karna Maj

Spinatplanter er enten han- eller hunplanter, og de vindbestøves.

Spinat blomstrer, når dagen bliver lang

Spinat er nemlig en langdagsplante, der begynder at blomstre, når dagene bliver længere end 13-15 timer. 

Når planterne begynder at blomstre, danner den ikke flere store blade, men kun små blade op ad blomsterstænglen, og de er ikke særlig velsmagende. Det kaldes stokløbning. Stokløbning sker normalt sidst i maj til først i juni, og udviklingen kan gå stærkt, hvis vejret er varmt. 

Sår du ret meget senere end midt i april, når du ofte ikke så stor spinathøst, men kun mindre blade til salatskålen. 

Stokløbning kan også sættes i gang af en pludselig varm periode tidligt i maj, eller hvis planterne mangler vand i et tørt forår eller efterår. For lille planteafstand kan også resultere i stokløbning.

Hunplante, der blomstrer og er ved at danne frø på den lange stængel. Foto: Karna Maj.

Hvornår kan man så spinat?

Ved at så tidligt sidst i marts eller først i april får du den bedste spiring og plantevækst hos spinat sået ude i haven. 

Kulde kan dog også give tendens til stokløbning, hvis spinat udsættes for 3-5° under fremspiring og unge planter for 5-10°. Det kan derfor være en god ide at overdække de forårssåede spinatbede med fiberdug, som hæver temperaturen nogle grader.

Spinat kan også sås om efteråret, overvintre og vokse videre og sætte mange store blade om foråret, inden den går i blomst i maj måned. I hårde vintre kan den dog gå til.

Der er altså flere perioder hen over året, hvor du med succes kan så spinat og nå at få en god høst, inden planterne går i blomst og sætter frø. 

  • Februar-marts: Såning i drivhus.
  • Marts: Forkultivering og udplantning på friland i april
  • Ultimo marts og april: Såning på friland. Spirer allerede ved 4° C.
  • August: Såning på friland til efterårshøst
  • Omkring 1. September: Såning på friland til overvintring
  • September: Forkultivering til udplantning i drivhus eller på friland til overvintring

De store planter er spinat sået omkring 1. september.  De små planter er sået i april der, hvor der har været dårlig fremspiring i efteråret, eller de overvintrende planter er gået ud. Foto: Karna Maj.

Frø og spinatsorter

Læs på sortsbeskrivelsen, inden du køber frø. De fleste kan bruges til forårsdyrkning. Nogle sorter er særligt velegnede til overvintring, og nogle få egner sig til sommerdyrkning. 

Har du haft problemer med salatskimmel eller virus tidligere, kan du vælge sorter med resistens.

Der er normalt ikke den store forskel på, hvor hurtigt sorterne udvikler sig. Derimod er der stor forskel på bladenes facon og vækstform. Nogle har buklede blade, andre spidse, nogle er tykkere, andre ret tynde. Nogle har en opret vækstform, andre har bladene nede ved jorden.

En god sort til dyrkning hele året er Matador, som har kraftige og store, lidt buklede blade.

Vil du dyrke meget spinat, kan det være en god ide at købe en stor portion frø, som er meget billigere end flere små poser.

‘Bloomingsdale’ har store buklede blade og giver en god høst. Foto: Karna Maj.

Spinat til sommerdyrkning

Vil du forsøge at dyrke i sommerperioden, skal du vælge sorter, der er beregnet til dette, da de ikke så let løber i stok. 

Dyrk gerne i halvskygge om sommeren og hold jorden fugtig. Men vær forberedt på, at det i en tør og varm sommerperiode alligevel kan resultere i stokløbning. 

I stedet for spinat kan du til sommerbrug dyrke New Zealandsk spinat, Tetragonia tetragonioides, som kan bruges på samme måde i køkkenet. Planten har dog en lidt anden smag og er en helt anden planteart.

Spinatfrø er ret store og sås i 2-3 cm dybe riller. Foto: Karna Maj.

Sådan sår du spinat på friland

Du kan vælge at så spinat i rækker eller bredså den på bedet.  

Sår du i rækker, skal  spinatfrøene sås i 2-3 cm dybde riller. Der skal være 20-30 cm afstand mellem rækkerne, dvs. 3-5 rækker på 120 cm bredt bed. Tættest hvis det er til høst som små blade. Vand rillerne inden såning.

Bredsår du, skal jorden i bedet være godt fugtigt, eller der skal være regn på vej. Ved bredsåning kan du hakke frøene ned i jorden med riven og med bagsiden af en skovl klappe jorden til, så frøene får god jordkontakt.

Bed med bredsået spinat. Her kan man snart hente små blade til salatskålen og samtidig tynde ud ved at fjerne nogle af planter. Foto: Karna Maj.

Det er vigtigt, at du får tyndet planterne ud til en afstand på 10-15 cm, da de ellers let løber i stok. Står planterne meget tæt som kimplanter, skal de hurtigt tyndes til 3-4 cm afstand. 

Du kan tynde i flere omgange og få et ekstra hold små blade. Når de første rigtige blade er dannet, tynder du anden gang og bruger de små blade i salatskålen.

Planteafstanden afhænger af, hvor store blade du ønsker at kunne høste.

Sådan forkultiverer du spinat

Det er let at forkultivere spinat. Den kan sås i både små rum i spirebakker og plantes hurtigt ud, eller i mindre potter eller rootrainer og plantes ud som store planter. 

Store planter med stor rodklump er især aktuelt til det tidlige hold til friland. Eller til det sene hold til udplantning i drivhus i oktober, efter at tomater m.m. er fjernet.

Store tidligt såede spinatplanter til venstre i rootrainer. De er sået i vindueskarm. Senere såede spinatplanter til højre, som er sået i drivtunnelen. Foto: Karna Maj.

Sådan gør du:

  • Så et par frø i hvert rum/potte og tynd ret hurtigt til en plante. Det kan ikke anbefales at dele en rodklump med flere planter ved udplantningen. 
  • Plant dem ud, når de har 2-4 rigtige blade, men først når de har så mange rødder, at de holder rodklumpen intakt ved plantningen.
  • Husk at afhærde planterne i 3-4 dage, inden du planter dem ud på friland. 
  • Planteafstand 10-15 cm. 
  • Det er vigtigt at vande planterne til efter plantning og holde dem vandet den første tid efter udplantning. 
  • I april er det en fordel at overdække de udplantede planter med fiberdug i starten. 

 Store spinat planter forkultiveret i rootrainer, plantet ud allerede 6. april og dækket med fiberdug de første par uger. Foto: Karna Maj.

Spinat som ekstra afgrøde

Du kan udnytte jorden bedre, hvis du sår eller planter spinat før eller efter andre afgrøder i køkkenhaven.

Før majs, græskar, bønner og tomat

Du kan dyrke spinat før afgrøder som majs, græskar, bønner og tomater, der først skal sås eller plantes i juni, efter at spinaten er gået i stok. 

Der er flere muligheder:

  • Du kan så direkte i køkkenhaven i det tidlige forår. 
  • Du kan plante forkultiverede inde og plante ud i april. 
  • Du kan så spinaten året før i september til overvintring i køkkenhaven. 

Spinat før kål

Du kan også så spinat i bedet, hvor der skal plantes kål ud i maj. Her fjernes spinatplanterne, inden de generer kålplanternes vækst. Bladene fra de fjernede planter er fine til salatskålen. 

Spinaten er bredsået først i april, og nu skal der plantes kål på arealet. Næste skridt er at tynde ud i planterne og fjerne planter, efterhånden som kålene har brug for pladsen. Foto: Karna Maj.

Spinat som efterafgrøde

Fra først i august kan du forsøge at så spinat til efterårshøst som 2. afgrøde, men i en varm og tør august, går spinaten ofte i stok, eller har svært ved at spire i en varm jord.

Spinatrødder gavner jordens mikroliv

Spinat giver ikke kun lækre, grønne spinatblade, den gavner også jordens mikroliv, da dens rødder udskiller rodslim. 

Rodslim er en meget begrænset ressource i jorden i det tidlige forår, og det er vigtig for mikroorganismernes nedbrydning af organisk materiale i jorden, bl.a. kompost. Spinatrødder når kun 30-60 cm ned i jorden.

Spinat er velegnet som grøngødningsplante, f.eks. bredsået i det tidige forår eller i sensommeren på bede, hvor der ikke dyrkes afgrøder. Spinat kan indgå i en blanding med andre grøngødningsplanter.

Spinat danner hurtigt mange fine rødder. Foto: Karna Maj.

Sædskifte og jord

Der bør som minimum være 4 år mellem at der dyrkes spinat, rødbeder eller bladbeder på det samme stykke jord. Spinat tilhører nemlig amarantslægten ligesom bl.a. rødbeder, bladbeder og sukkerroer.

Spinat trives bedst på en god muldjord, men kan dyrkes på al velkultiveret havejord, dog trives spinat bedst på jord med pH på 6,5-7.5. 

Gødning til spinat

Spinat er en hurtigtvoksende grønsag, og derfor skal den have adgang til de nødvendige næringsstoffer ret hurtigt efter, at den er spiret frem. Spinat har brug for 120/90 g kvælstof, mest på sandjord, mindst på lerjord.

Spinat optager let store mængder nitrat, så derfor skal man ikke give for megen gødning, da for meget nitrat kan være sundhedsskadeligt. 

Du kan med fordel gøde jorden allerede fra efteråret med halvt omsat kompost. Normalt gøder man om foråret inden såning ved at tilføre helt omsat kompost. 

Du kan også vælge at gøde jorden med diverse posegødninger, men undgå af hygiejniske grunde dyregødninger, hvis du vil bruge små spinatblade friske i salat. 

Det er vigtigt at holde spinatbedet fri for ukrudt, så der ikke er andre planter, som konkurrerer om vand og næringsstoffer.

Husk at vande

Spinat er en hurtigvoksende plante, som danner mange og store blade. Det er derfor nødvendigt, at du vander dine spinatplanter, hvis der kommer en tør periode.

Vandmangel kan få planterne til at gå i stok.

Spinaten er sået på friland i april og der er ved at være store blade lige efter midten af maj. Foto: Karna Maj.

Høst og opbevaring

Spinat har en kort høstsæson i foråret, lidt længere i efteråret, hvor den ikke løber i stok. Bladene kan høstes i alle størrelser, fra små blade til salat til blade så store som en tallerken. Spinatblade kan holde sig få dage i en plastpose i køleskabet. 

Det er vigtigt at skylle spinatblade i flere hold vand, da de altid er fyldt med jord, især sorter med buklede blade, der når helt ned til jorden.

Spinatblade kan nedfryses efter 1-2 minutters blanchering. Frys bladene ned hele eller hak dem.

Spinat indeholder oxalsyre

Spinatblade er sunde og har et højt indhold af vitaminer og mineraler, men indeholder også oxalsyre. Du kan mærke oxalsyren ved, at du får ru tænder, hvis du spiser meget spinat. 

Oxalsyren hæmmer optagelsen af kalk og jern, men hvis du kun spiser spinat i mindre mængder, er det uden den store betydning, hvis du også får kalk og D-vitamin i kosten, f.eks. via mælkeprodukter. Oxalsyren kan neutraliseres med kalciumklorid, der sælges under navnet Non Oxal.

Spinat kan også indeholde store mængder af nitrat, som visse bakterier kan omdanne til nitrit. Derfor skal spinatplanter ikke have for store mængder kvælstof tilført. Problemet er størst i vinterhalvåret, hvor planterne ikke vokser ret meget. 

Sygdomme og skadedyr

Spinat kan angribes af forskellige sygdomme og skadedyr.

Rådyr

Spinat er sammen med bladbeder og rødbeder rådyrets yndlingsgrønsag i en køkkenhave. Rådyr spiser normalt kun de store blade, så planterne vil sætte nye blade. Men har du rådyr i haven, er det en god ide at overdække spinatrækker med fiberdug eller net.

Spinat kan overdækkes med net, hvis du har rådyr i nabolaget. Foto: Karna Maj.

Rodbrand

Flere svampearter kan angribe roden på spinatplanter, så de går til. Det kan ske både inden fremspiring og i kimplantestadiet. Det forebygges med et godt sædskifte, gode dyrkningsforhold, bl.a. et tilpas højt reaktionstal. Så ikke i for kold og kompakt jord.

Spinatskimmel

I varme og fugtige perioder kan bladene angribes af spinatskimmel. Det viser sig som gule pletter på bladene, og på undersiden er der en gråviolet skimmelbelægning. Mange sorter er skimmelresistente. 

Bladlus og virussygdomme

Bladlus kan angribe spinat, og bladlus kan overføre forskellige virussysgdomme. Der findes sorter med tolerance for virus.

Bedefluen

Bedefluens larver minerer spinatbladene. Der er tre generationer fra maj til september. Forebygges med overdækning med fiberdug eller insektnet.

Så er foråret her for alvor!

Giv dig selv 5 numre af Danmarks bedste havemagasin HAVEN for kun 345 kr. - eller giv HAVEN til én, du holder af. Lige nu får du en ekstra gave med.