Gå til hovedindhold
Det er en kreativ proces at etablere en køkkenhave, og den udvikler sig år for år. Foto: Karna Maj.
Det er en kreativ proces at etablere en køkkenhave, og den udvikler sig år for år. Foto: Karna Maj.
Artikel for alle

Sådan indretter du en ny køkkenhave

Når du har fundet den bedst mulige placering til køkkenhaven, er næste skridt at finde ud af, hvordan køkkenhaven skal indrettes.
Karna Maj - 
11. april 2018

Der er rigtig mange ting at tage stilling til, når man skal indrette en helt ny køkkenhave. Det kan godt virke lidt uoverskueligt. Her er nogle spørgsmål, du skal overveje:

  • Skal der være faste bygninger som drivhus og redskabsskur? 
  • Hvor skal der være kompostplads? 
  • Skal der plantes frugttræer og bærbuske? 
  • Skal grønsagerne dyrkes på et stort areal eller i mindre bede?
  • Skal der hegnes mod snegle, harer og rådyr? 

Her får du gode råd fra Karna Maj, der selv dyrker en stor økologisk køkkenhaven og som har mange års erfaring.

Den hurtige løsning

I stedet for den store planlægning kan du vælge hurtigt at klargøre jorden og første år dyrke grønsager i lange rækker på arealet. Så får du nogle dyrkningserfaringer, og du kan bruge efteråret og næste forår på at anlægge køkkenhaven.

Så har du måske også fundet ud af, hvor stor en køkkenhave du har lyst, energi og tid til at dyrke.

 I denne nyttehave dyrkes der i rækker på et stort areal, men der er etableret nogle midlertidige gange mellem rækkerne. Det kan let ændres næste år. Foto: Karna Maj.

Den langsigtede plan

Når du skal indrette din blivende køkkenhave for alvor, er det en god ide at lave en målfast tegning af køkkenhaven.

Print den ud i mange eksemplarer, så du kan tegne flere skitser – for der er altid mange muligheder. Du kan også vælge at få en havearkitekt til at hjælpe dig med processen.

Læs mere: Trin for trin: Mål op og tegn en haveplan

Placering af hele køkkenhaven

Inden du begynder at anlægge en ny køkkenhave, skal du grundigt overveje placeringen. Masser af sol, læ og en god jord er nemlig altafgørende for at få et godt udbytte.

Læs mere: Vælg det bedste sted til køkkenhaven

Dernæst skal du placere de forskellige elementer på den bedst egnede plads, fx drivhus, frugthave, kompostplads og selvfølgelig bedene til grøntsagerne. Det er en god idé at starte med at få taget stilling til, hvor i køkkenhaven de forskellige elementer skal være.

Placering af drivhus

Hvis du vil have drivhus nu, eller om nogle år, så vælg et sted til det først, inden du begynder at anlægge din nye køkkenhave. Drivhuset skal nemlig have den mest solrige plads i haven, hvis det er muligt. 

Drivhuset behøver ikke at ligge i køkkenhaven, men hvis du vil forkultivere planter til køkkenhaven er det ideelt, at det placeres i nærheden. 

Drivhus og drivtunnel er placeret ude midt i haven, så havens træer skygger minimalt for solen. Her set fra øst, så drivtunnelen får maksimal sol om formiddagen og mindst fra syd ved middagstid. Foto: Karna Maj.

Hvis drivhuset kun skal bruges til produktion af grønsager, kan du overveje en drivtunnel i stedet for. Den er billigere – eller du får flere m2 for pengene. I stedet for et drivhus kan du til forkultivering af mange planter bruge en drivbænk.

Læs mere: Tema: Drivhus

Placering af kompostplads

En kompostplads giver mulighed for at kompostere planteaffaldet fra køkkenhaven og dermed give næringsstofferne tilbage til køkkenhaven. 

Kompostpladsen placeres bedst i skyggen under løvfældende træer eller buske, så der er skygge om sommeren og delvis sol om vinteren. En lukket kompostbeholder skal stå i skyggen, da det ellers bliver alt for varmt for kompostormene om sommeren.

Det enkleste og billigste er en kompostbunke på jorden. Det er en god og effektiv løsning. Men det er mere pladsbesparende at bygge eller købe en kompostbeholder.

Læs mere: Tema: Kompost

Her samles der planteaffald ind i foråret, og det placeres midlertidigt i en samlebunke under træerne, indtil der er tid til at sætte en kompostbunke på stedet. Foto: Karna Maj.

Placering af frugttræer

Hvis du vil have frugttræer, så vælg også pladsen til dem fra start. Det er vigtigt at plante frugttræerne, så de skygger mindst muligt for køkkenhaven.

Det er også vigtigt at plante frugttræerne med tilpas stor afstand til andre træer og ikke mindst til køkkenhaven, så rødderne ikke vokser ud i køkkenhavens bede, når træerne bliver store. 

Vælg størrelse på frugttræerne, så de passer til haven. De samme sorter kan fås podet på forskellige grundstammer, og det er grundstammen, som bestemmer træets endelige størrelse.

Det er bedre at regulere højden ved at vælge en passende grundstamme end hvert år at skulle bruge tid på at beskære træerne, når de er fuldvoksne.

Når du vælger sorter, skal du huske at frugttræer oftest ikke kan bestøve sig selv, og derfor skal der i din egen have eller nabohaver være en sort, som kan bestøve det træ, du planter. Du kan evt. vælge at plante et såkaldt familietræ med 2-3 sorter, som kan bestøve hinanden.

Æbler og pærer kan i små haver dyrkes på espalier. Det holdes smalt ved beskæring, og man kan selv bestemme højden med antal etager i espalieret. Det kan også bruges som hæk og rumdeler i haven. 

Æbler og pærer på espalier. Foto: Karna Maj.

Træerne fylder ikke så meget de første år, så her kan man dyrke grønsager mellem dem. 

Læs mere: Tema: Frugt

Placering af bærbuske

Hvis du vil have frugtbuske i køkkenhaven, gælder det samme med hensyn til skygge og verdenshjørner som ved frugttræer. Bærbuske er selvfølgelig ikke så høje, men de kaster massiv skygge. Det kan derfor være en fordel at placere dem nord for køkkenhaven.

Frugtbuske kan plantes i bede i kanten af køkkenhaven, de kan bruges til at opdele køkkenhaven med, eller man kan lave en bærhave. 

Her er plantet en række ribsbuske langs køkkenhaven. De skygger lidt i den lave aftensol, men der har været masser af sol resten af dagen. Foto: Karna Maj.

Hindbær og espalierede arter som brombær bliver ca. 1,5 m høje og skygger en del. Bærbuske som solbær og ribs skygger knap så meget og kan holdes lave ved beskæring. 

Sensommerafgrøder som efterårshindbær og remonterende jordbær skal placeres, hvor der er masser af sol i sensommeren. 

Læs mere: Tema: Bær

Placering af grøntsagsbedene

Alle arter af grøntsager trives bedre, jo flere timers sol, de får. Køkkenhaven skal som minimum have sol halvdelen af dagen, for at der kan dyrkes gode afgrøder af almindelige grønsager som kartofler, gulerødder, kål, porrer, løg og selleri. 

Der er dog forskel på, hvor mange timers sol, de forskellige grønsager kan klare sig med. Varmekrævende planter som tomater, squash, bønner, chili og peber skal have fuld sol for at trives. Mens bladselleri, persille og salat er nogle af de afgrøder, som kan dyrkes på lidt skyggefulde steder. 

Opdeling af grøntsagsbedene

Der er flere forskellige måder at inddele og dyrke en køkkenhave på. Den kan opdeles i rækker, mindre bede eller højbede. Den bedste løsning afhænger bl.a. af, hvor stor din køkkenhave er.

Læs mere om de forskellige løsninger her: 4 forskellige måder at indrette køkkenhaven

Høje afgrøder skygger også. Her var der ikke tænkt på, at bønnestativerne mod syd ville skygge for arealet og majsene for morgensolen. Den gode løsning var at udnytte skyggen til at etablere et salatbed. Foto: Karna Maj.

Beskyt din køkkenhave

Det kan hurtigt tage pippet fra enhver køkkenhavedyrker – ny eller erfaren, når de lækre afgrøder bliver spist af snegle, rådyr eller harer. Bor du i et ”højrisikoområde” kan det derfor være en idé at beskytte køkkenhaven mod de ubudne gæster. Det kan spare dig for mange ærgrelser senere.

Sneglehegn eller ænder

Snegle er et stort problem i mange haver, og især dræbersnegle kan hurtigt æde de små fremspirende planter i foråret. Det er derfor værd at overveje, om der fra start af skal etableres et værn mod snegle. 

Man kan vælge at sætte et sneglehegn rundt om hele køkkenhaven, inklusive kompostpladsen. Man kan også væge at købe færdige højbede med sneglekant. Eller man kan købe sneglekanter og hjørner, som kan skrues på pallerammer langs den øverste kant. Vær opmærksom på, at små snegle måske kan finde ind mellem træet i pallerammen.

Begge dele er dyre løsninger, men kan være nødvendige for at kunne dyrke de afgrøder, som vi gerne vil spise friske fra haven, f.eks. salat og jordbær, og som vi ikke har lyst til at spise, hvis der er for mange snegle i. 

En anden mulighed er at have et par indiske løbeænder eller moskusænder i haven til at æde sneglene. Høns æder også en del snegle, men mest agersnegle. Men fjerkræ kræver indhegning, hus og foder – og tid.

Læs mere: Den store guide mod dræbersnegle

Kompostpladsen skal selvfølgelig være indenfor sneglehegnet, så den sammen med køkkenhaven er et lukket system. Foto: Karna Maj.

Hegn mod rådyr, harer, høns og katte

En køkkenhave er et eldorado for mange dyr. Lige fra katte, som gør toilette i køkkenhavens lækre jord i foråret og skraber rundt i det nysåede, til rådyr og harer, som æder de lækre grønsager. 

Rådyr og harer kan ødelægge mindre frugttræer ved at æde grene og bark og feje på stammerne. Hvis der er/bliver problemer, må man overveje at sætte hegn op. Tætte, høje og brede hegn kan holde rådyr ude, mens harer ikke skal have meget plads til at slippe igennem.

Hvis rådyr skal holdes ude, er det nødvendigt med hegn på minimum 180 cm højde. Hvis rådyr er et problem, kan man overveje at hegne hele haven. Det er altid en god ide at beskytte nyplantede frugttræer mod rådyr og harer.

Læs mere: Rådyr i haven - hvad kan man gøre?

Harerne har gnavet al barken, som var ovenfor sneen, af stamme og grene på det lille frugtræ. Foto: Karna Maj.

Er der fritgående høns og ænder i haven, skal der også etableres et hegn, så de ikke kan færdes i køkkenhaven i de perioder af året, hvor der er afgrøder, som de ikke må skrabe i eller æde af. Højden på hegnet afhænger af hønserace, og om de har stækkede vinger.

HAVEN i august

Få inspiration til sensommeren i din have. Sådan får du succes med høstfloks, stort tema om bær, bliv vild med de vilde stauder, læs om to skønne danske sensommerhaver og meget mere.