Gå til hovedindhold
Artikel - Video

Video: Sådan deler du stauder

Efteråret er et godt tidspunkt at dele stauder. Rie Birk Lauridsen fra Haveselskabets Rådgivning viser, hvordan du gør.
Rie Birk Lauridsen og Morten Linnemann - 
03. oktober 2016

De fleste stauder vokser væk fra centrum, og mange bliver på et tidspunkt mere eller mindre døde i midten. Så er det på tide at grave dem op, dele dem, kassere det døde og genplante resten i haven eller i potter til senere udplantning. Det kan gøres lige nu i september.

Én rodklump bliver let til fem eller flere planter, der efter få år er lige så store som moderplanten. Der er altså mange penge at spare ved at dele frem for at gå på planteskolen.

Det er lidt forskelligt, hvor lette de forskellige stauder er at dele. Nogle kan blot trækkes op af jorden og plantes på ny, andre kan rives fra hinanden, og nogle har så tæt et rodsystem, at de skal have hjælp fra en spade. 

Sådan gør du:

  • Grav hele planten op og del den. Brug enten hænderne, to grebe ryg mod ryg eller jok simpelthen spaden igennem klumpen, så planten bliver delt midt over.
  • Stauden kan godt deles flere gange, blot der både er en pæn top og rod på hver klump. En stor gammel staude kan ofte deles i 4-6 stykker. Efter delingen kan du plante stauderne på samme sted igen, eller du kan sætte dem andre steder i haven. 

Skab frodighed med planter der trives

På den måde får du flere af de planter, som du med sikkerhed ved trives i din have, og det hjælper til at gøre haven sund og frodig.

Mange stauder ser faktisk allerbedst ud, når de plantes i lidt større grupper, og det virker også rigtig godt at gentage grupper med den samme staude flere steder i haven. Det giver sammenhæng og harmoni i haven.

Hvis du bytter nogle af dine overskydende planter med naboer og havevenner, kan du også få helt nye planter til din have. Men vær lidt på vagt. Tag kun imod raske planter, der er i god vækst, og ikke er ædt af utøj, så du ikke får plantesygdomme og skadedyr ind i din have. Og tjek også, at der ikke er snegleæg i jorden omkring planterne.

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds