Gå til hovedindhold
Kogler mm. i en spand.
Foto: Gusta Clasen
Artikel for alle

Saml ind til julen i naturen

Der er god grund til at lade sig inspirere af mus, egern og fugle, der netop nu samler forråd og gør klar til vinteren.
17. november 2011

I offentlige skove må man nemlig gerne indsamle kogler, mos, grene, blade og bær til adventskranse og juledekorationer ganske gratis.

Du skal blot huske, at der er nogle enkelte regler, som du skal overholde, når du færdes i skovene:

  • Du må kun tage med til eget brug - der skal også være til den næste skovgæst.
  • Mos, kogler, svampe, bær, agern og bog må du samle overalt i statens skove og naturområder. Tommelfingerreglen er, at du må fylde en bærepose.
  • Du må gerne klippe grene af løvtræer som birk, bøg, ask og løn. De skal blot være over 10 meter høje. Derimod må du ikke klippe af nåletræer.
  • Grene og kviste, der ligger på jorden, må du gerne tage med dig, men der er én vigtig undtagelse: I bevoksninger, hvor der produceres pyntegrønt (afklippede nåletræsgrene, der sælges til for eksempel supermarkeder), må du aldrig indsamle grene. Naturstyrelsen indsamler selv de grene, der ligger på jorden i pyntegrøntbevoksninger.

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside

Annonce

Kampagne: Giv dig selv en gave

Få 5 numre af magasinet HAVEN og et par lækre handsker fra Burgon & Ball for i alt kun 345 kr.