Gå til hovedindhold
Inspirationshaven "Det rummelige haverum" var publikums favorit. Foto: Martin Sølyst
Inspirationshaven "Det rummelige haverum" var publikums favorit. Foto: Martin Sølyst
Cph Garden 2019

Se publikums favoritter ved Cph Garden 2019

Vi har kåret publikums favoritter blandt showhaver, inspirationshaver og udstillingsstande. Stort tillykke til vinderne.
23. juni 2019

Gæsterne ved Cph Garden kunne i løbet af haveshowet stemme på deres favorit blandt de 8 showhaver, 9 mindre inspirationshaver og de mange flotte udstillingsstande. Afstemningen er nu slut, og vi har kåret vinderne af årets publikumsfavoritter.

Og vinderne er...

Publikums showhavefavorit: "Havedrømme til alle"

Hannu Sarenströms skønne showhave "Havedrømme til alle" er kåret som publikums favorit blandt de 8 unikke showhaver ved Cph Garden. Haven er anlagt i samarbejde med Elite Anlæg. 

Hannus have har gennem hele haveshowet summet af liv både fra de mange mennesker, der kunne gå gennem haven og nyde den på helt tæt hold, og fra de mange bier og andre insekter, der blev tiltrukket af de smukke blomstrende stauder.

Stort tillykke til Hannu Sarenström og Stig Olsen fra Elite Anlæg.

Læs mere om "Havedrømme til alle" her

"Havedrømme til alle". Foto: Martin Sølyst

"Det rummelige haverum" er publikums favorit blandt de små inspirationshaver

Inspirationshaven "Det rummelige haverum" er tegnet for Land Højbede af havedesigner Dorthe Kvist, Meltdesignstudio og anlagt af Land Højbede med hjælp fra Isafold Have & Parkanlæg.

Hos Land Højbede tror de på, at grønne omgivelser gør mennesker glade! Lands højbede er i danskproduceret kvalitet, som kan tilpasses lige præcis den plet, hvor du gerne vil nyde det grønne. Den bærende ide er enkel: Sider i forskellige længder, som nemt kan samles til flotte plantekasser i utallige størrelser og faconer – byggeklodser til grønne rum.

Stort tillykke til Land Højbede og Dorthe Kvist.

Se de 9 flotte inspirationshaver her

"Det rummelige haverum". Foto: Martin Sølyst

Vinder af Årets udstiller: Radsted Gartneri

Vinder af titlen som Årets udstiller ved Cph Garden 2019 blev Radsted Gartneri. De blev kåret som en klar vinder med 17 % af stemmerne blandt alle de mange flotte stande ved Cph Garden.

Radsted Gartneri har på Cph Garden ønsket at vise nogle af de hotteste trends til haven og terrassen.

Stort tillykke til Radsted Gartneri. 

Radsted Gartneris stand på Cph Garden 2019. Foto: Martin Sølyst

Annonce

Sommer i HAVEN

Sommerudgaven af magasinet byder på tema om staudebede, en overdådig rosenhave, nyttige tips om nyttedyr, storkenæb med lang blomstring, kloge ord om køkkenhaven og meget mere.