Gå til hovedindhold
Tegning af showhaven "Den blomstrende have".
Tegning af showhaven "Den blomstrende have".
Artikel - Cph Garden

Showhave: "Den blomstrende have"

Designet af: Lise Bollhorn med Universe som kommerciel partner.
08. maj 2017

Cph Garden 2017 kan gæsterne opleve otte fantastiske showhaver på hver cirka 50m2. En af dem er "Den blomstrende have".

Lise Bollhorn

Lise Bollhorn er ejer af planteskolen Damholmgaard, som har fokus på stauder. 

Om showhaven

Den blomstrende have har fokus på velfærd for både dyr og mennesker. En have der udover at være skøn at opholde sig i også er optimal som levested for vilde dyr og insekter. 

”Det er en almen misforståelse, at en græsplæne er nemmere at passe end et staudebed. Med et velanlagt staudebed kan man nøjes med at klippe ned, fjerne ukrudt og dele planter få gange om året. Så når naboen bruger sommeren på at slå græs, ja så kan man sidde på terrassen og nyde udsigten og livet i haven,” fortæller planteskoleejer Lise Bollhorn.

Tegning af showhaven "Den blomstrende have".

En velplejet have kan ofte mangle bolig for fugle og insekter. Insekt- og fuglehotellet er et eksempel på, hvordan en kedelig væg eller et plankeværk kan blive visuelt indbydende og skabe aktivitet i haven. Hotellet giver gratis bolig til insekter og fugle til gengæld for deres hjælp med bestøvning og skadedyrsbekæmpelse. Hotellets gæster kan være mange forskellige, både sommerfugle, mariehøns, huleboende bier og humlebier vil værdsætte det.

Universe logo

    Showhaven "Den blomstrende have" præsenteres sammen med Universe.

     

     

    Haven indeholder bl.a.

    • Stauder og træer, som både giver føde og ly til insekter og fugle. 
    • Vand som alle dyr, også insekter, har brug for. 
    • Bolig til at overvintre og yngle i for fugle og insekter. 
    • En terrasse, der indbyder til at slappe af og nyde livet.

    Glæd dig til Cph Garden

    Fra 21. til 25. juni inviterer Haveselskabet sammen med Silvan til stort haveshow i Valbyparken. Meld dig ind i Haveselskabet og få billetten til halv pris.
    Luk

    Find din afdeling

    Vælg et område på kortet