Gå til hovedindhold
Tegning af showhaven "Den spiselige have" ved Cph Garden 2017.
Tegning af showhaven "Den spiselige have" ved Cph Garden 2017.
Artikel - Cph Garden

Showhave: "Den spiselige have"

Designet af Karen Dahl, Mette Rønne, Frank Kirkegaard, Henriette Lyngsted og Liselotte Juul Jensen med NemaSlug som partner. Grønbo Anlæg anlægger haven.
08. maj 2017

Cph Garden 2017 kan gæsterne opleve otte fantastiske showhaver på hver cirka 50m2. En af dem er "Den spiselige have".

Med uret fra venstre:

Fem af Haveselskabets tilknyttede havearkitekter står bag haven. De fem er (med uret fra venstre): Mette Rønne, Henriette Lyngsted, Frank Kirkegaard, Karen Dahl og Liselotte Juul Jensen.

Om showhaven

For at få vores sociale liv og arbejdsliv til at fungere er det vigtigt, at vores eget ståsted er i balance. Denne balance kan b.la. opnås ved at sig goddag til det, der kan dyrkes, det der vokser af sig selv, være smart til at genbruge regnvand, give plads til insekter, høns, bier, sol, skygge, ensomhed og samvær. 

Vi søger efter roen, velværet, varmen og nærhed iblandt det helt jordnære som planter og insekter.

”Det er livsbekræftende at høste sine egne afgrøder. Det føles som en lille sejr, første gang man hiver en hjemmedyrket gulerod op af jorden. Vi mennesker har dyrket jorden de sidste 10.000 år, og vi skal ikke længere tilbage end to generationer, før det at dyrke jorden var noget nær en livsnødvendighed for de fleste danskere.Det er det ikke længere, men jeg tror, det stadigvæk sidder dybt i os, så vi føler en helt elementær tilfredsstillelse ved at høste vores egne grøntsager, ” fortæller landskabsarkitekt Karen Dahl på vegne af teamet bag ”Den spiselige have”.

Tegning af showhaven "Den spiselige have" ved Cph Garden 2017.

Den spiselige have er også en bæredygtig have, hvor man komposterer og genbruger regnvand og næringsstoffer, så man ikke behøver at hælde rent drikkevand ud i jorden eller hente jord, gødning og andre ressourcer udefra.

Logo Nemaslug (sneglebekæmpelse)

Den spiselige have præsenteres sammen med Nemaslug (sneglebekæmpelse).

 

Haven indeholder bl.a.

  • Spiselige planter, urter og ukrudt af alle mulige slags.
  • Hønsehus og bistade.
  • Rabarber og frugtbuske.
  • Regnvandsopsamlende grøft.
  • Terrasse med stort, grønt vinduesparti. 

Læs mere om showhavens designere her:

Glæd dig til Cph Garden

Fra 21. til 25. juni inviterer Haveselskabet sammen med Silvan til stort haveshow i Valbyparken. Meld dig ind i Haveselskabet og få billetten til halv pris.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet