Gå til hovedindhold
Fra Skærsommernatsdrøm som blev Best in Show ved Cph Garden 2019.
Fra Skærsommernatsdrøm, som blev Best in Show ved Cph Garden 2019. Foto: Martin Sølyst
Fra Cph Garden 2019

Best in show: Eventyrlig sommernat

Skoven, hvor Shakespeares skovfeer bor, er inspirationskilden til showhaven SKÆRSOMMERNATSDRØM, som blev kåret som "Best in Show" ved Cph Garden 2019. Oplev eller genoplev showhaven.
25. juni 2019

.

Lise Bollhorn og Erik Dal fra Damholmgaard stod sammen med Grøn Vækst bag showhaven SKÆRSOMMERNATSDRØM ved Cph Garden 2019. Partnere på haven var Pindstrup og Morsø.

Juryen tildelte showhaven en guldmedalje og kårede den som "Best in show" ved Cph Garden 2019.

Juryen mente bla., at haven lykkes rigtigt godt med at blande det vilde og det kultiverede, samtidig med at den skaber et magiske rum - det særlige rum, som en have skal være.

Teamet bag "Skærsommernatsdrøm" - dog uden Lise Bollhorn - fra kåringen på Cph Garden 20. juni 2019. Yderst til højre ses Ballerups borgmester, Jesper Würtzen, og Haveselskabets direktør, Charlotte Garby. Foto: Martin Sølyst.

Om showhaven SKÆRSOMMERNATSDRØM

"Are you sure that we are awake? It seems to me that, yet we sleep, we dream”.

- William Shakespeare, A Midsummer Night’s Dream

En have skal være magisk, og alle haver uanset størrelse kan få en snært af eventyr over sig. Derfor er skoven, hvor skovfeerne bor i Shakespeares "En skærsommer-natsdrøm" vores vision for showhaven.

Foto: Ann Malmgren

Et lille paradis, hvor det der stå højst på dagsordenen er velfærd og trivsel. En lille plet hvor hverdagens støj, stress og larm forsvinder og drømme bliver til virkelighed. Velfærd og trivsel for mennesker, dyr og naturen – og skovfeer selvfølgelig.

Med tanke på de mere varme somre, vi får i fremtiden, giver haven et bud på, hvordan man kan skabe svalende opholdssteder på en måde, så det også kan afhjælpe problemer ved skybrud.

Foto af showhaven taget med drone

Vi vil gerne inspirere til langt større biodiversitet på alle kvm i alle haver og til at man slipper sin fantasi løs. Måske ligefrem slår sig sammen med naboen om at plante en lille skov i baghaven.  Haven er derfor et bud på hvordan man kan skabe "designet natur".

Planteliste

Træer og buske

  • Almindelig gedeblad, Lonicera periclymenum ‘Chic Choc’
  • Avnbøg, Carpinus betulus 
  • Henrys gedeblad, Lonicera henryi
  • Navr, Acer campestre 
  • Pyramideavnbøg, Carpinus betulus ‘Fastigiata’ 
  • Røn, Sorbus x thuringiaca ‘Fastigiata’ 
  • Småbladet lind, Tilia cordata 

Hæk

  • Avnbøg, Carpinus betulus

Foto: Ann Malmgren

Stauder

  • Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea 
  • Almindelig sæbeurt, Saponaria officinalis ‘Rosea Plena’
  • Alunrod, Heuchera ‘Lime Marmalade’ 
  • Alunrod, Heuchera ‘Obsidian’
  • Alundrod, Heuchera ‘Palace Purple’
  • Anemone, Anemone ‘Wild Swan’
  • Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum 
  • Finnet bronzeblad, Rodgersia pinnata
  • Hosta, Hosta ‘Halcyon’ 
  • Hosta, Hosta ‘Guacamole’

Foto: Haveselskabet

  • Japansk astilbe, Astilbe japonica ‘Peach Blossom’
  • Japansk mjødurt, Filipendula purpurea ‘Elegans’
  • Katteurt, Nepeta neptella ‘Rose’
  • Kranslilje, Lilium martagon 
  • Moskuskatost, Malva moschata 
  • Neapelprydløg, Allium cowanii
  • Palmemjødurt, Filipendula palmata ‘Nana’
  • Skumblomst, Tiarella ‘Pink Skyrocket’
  • Smalbladet klokke, Campanula persicifolia ‘Alba'
  • Storblomstret brunelle, Prunella grandiflora ‘Summer Daze'
  • Stor stjerneskærm, Astrantia major ‘Shaggy’
  • Tidsel, Cirsium rivulare ‘Atropurpureum’
  • Tætblomstret galtetand, Stachys monnieri ‘Hummelo’
  • Violfrøstjerne, Thalictrum ‘Black Stockings’
  • Violfrøstjerne, Thalictrum ‘Little Pinkie’
  • Langbladet ærenpris, Veronica longifolia ‘Schneeriesin’
  • Ædel kortlæbe, Teucrium chamaedrys

Foto: Ann Malmgren

Bregner

  • Almindelig engelsød, Polypodium vulgare 
  • Almindelig fjerbregne, Athyrium filix-femina
  • Almindelig kambregne, Blechnum spicant  
  • Almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas 
  • Almindelig strudsvinge, Matteuccia struthiopteris
  • Bredbladet mangeløv, Dryopteris dilatata ‘Lepidota Cristata’
  • Canadisk venushår, Adiantum pedatum ‘Imbricatum’
  • Hjortetunge, Asplenium scolopendrium ‘Cristatum’
  • Sortskælmangeløv, Dryopteris wallichiana

Foto: Haveselskabet

Prydgræsser

  • Blågrøn star, Carex flacca
  • Hakonegræs, Hakonechloa macra 
  • Hakonegræs, Hakonechloa macra ‘All Gold’
  • Mosebunke, Deschampsia cespitosa ‘Goldschleier’
  • Star, Carex laxiculmus ‘Bunny Blue'
  • Smalbladet kæruld, Eriophorum angustifolium

Tegning af showhaven SKÆRSOMMERNATSDRØM

Perspektivtegning af showhaven "Skærsommernatsdrøm".

Om designerne bag SKÆRSOMMERNATSDRØM

Showhaven er designet af Lise Bollhorn og Erik Dal fra Damholmgaard Stauder.

“Vi arbejder med funktionel og fremtidssikret landskabs arkitektur. Vores filosofi er, at et anlæg skal byde på oplevelser hele året, være bæredygtigt, have mennesker i fokus og være med til at understøtte biodiversitet og dyrevelfærd. Vi kalder det "designet natur".

Vi ser det ikke som vores opgave at skabe et fastlåst design, men mere at skabe en scene, der falder naturligt og smukt ind i sine omgivelser og som der kan arbejdes videre med. Samtidig med at der er en langsigtet plan for vedligehold og udvikling."

Lise Bollhorn og Erik Dal vandt bronze for deres showhave "Den blomstrende have" ved Cph Garden 2017.

Erik Dal og Lise Bollhorn i deres vinderhave "Skærsommernatsdrøm". Foto: Martin Sølyst

Også tak til:

  • Prima Færdig Hæk har bidraget med hæk.
  • Havedamme i Danmark har bidraget ved materiale til havedammen.

Kampagne: Giv dig selv en gave

Få 5 numre af magasinet HAVEN og et par lækre handsker fra Burgon & Ball for i alt kun 345 kr.