fbpx Skyrækker | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Skyrækker
Foto: Wikimedia
Artikel for alle

Skyrækker

Skyrækker er et løvfældende træ, som kan vokse op til 25 meter i højden, men i Danmark bliver det cirka 6–10 meter højt. Træet er i mange år blevet plantet i bymiljøer. Nu er den kommet på EU's liste over invasive arter.
10. august 2020

Skyrækker stammer oprindeligt fra det nordlige og centrale Kina. Træets evne til at etablere sig nemt, dets modstandsdygtighed over for luftforureninger, og ingen sygdoms- og insektproblemer, gjorde det populært blandt landskabsarkitekter, som lod træet plante i mange parker og byer verden over. Men træets evne til at danne mange frø og mange rodskud giver problemer for mange lande i Europa. Skyrækker er også blevet plantet her og der i Danmark, hovedsageligt i de milde egne primært i hovedstadsområdet samt i landets øvrige større byer.

Videnskabeligt navn: Ailanthus altissima
Navnets betydning: Ordet ailanto betyder ”himlens træ” og ánthos er græsk og betyder betyder blomst. Altissima er latin og betyder ”højeste”, hvilket henviser til træets størrelse.

Skyrækker

Sådan genkender du en skyrækker

Træet har elegant bøjede grene, og er ofte flerstammet fra en ret lav højde. Det bliver sædvanligvis 6–10 meter højt, men kan vokse og blive 25 meter højt. På gamle træer er bareken skorpet, men den på unge træer er lys og glat. Træet får blade sent på foråret, og de er først kobberfarvede, senere bliver de grønne og er sammensatte med normalt 6–16 småbalde og ligner et enormt askeløv. Det er disse enormt lange blade, som kan opfattes som elegante grene – men de er rent faktisk lange bladstilke. Det er nemt at genkende en skyrækker på bladene, da de har tydelige kirtler i hjørnet ved bladbasis.

Skyrækker
Blomsterne er små, gulgrønne, vokser i store klaser og blomstrer om sommeren. Der findes hanblomster og hunblomster. Hanblomsterne afgiver en ubehagelig lugt. Frøene er aflange, flade og har en lys rødbrun farve, og de sidder i en stor klase. Et stort træ kan producere 300.000 frø pr. år. Frøene modner hen over sensommeren og spredes derefter ved hjælp af vinden. De kan ligge i dvale i jorden i flere år, indtil der er optimale betingelser for spiring. Rødderne udskiller et stof, som forhindrer andre planter i at spire i nærheden. 

Skyrækker

Invasive rodskud

Skyrækker spreder sig hovedsageligt med rodskud i Danmark, men også i mindre grad med frø.  Et frø fra en skyrækker begynder at spire i maj, og fortsætter med at vokse hele sommeren igennem. Ofte er der flere frø, som spirer tæt på hinanden, og så opstår der en bevoksning. Træet er kendt for at kunne etablere sig i golde miljøer, f.eks. i revner på fortovet eller langs veje og jernbaner. Det kan i løbet af det første år blive en meter højt. 
Så snart træet har etableret sig, begynder det at sende rodskud ud, helt op til 15 meter væk. Disse skud kan nærme sig to meter på et år. Hvis træet saves ned, kan stubben sende rodskud ud, og de kan vokse 3–4 meter på et år. Når træet forstyrres under beskæringen eller nedsavningen, reagerer det ofte ved at udsende masser af rodskud. Derfor kan det være svært at bekæmpe skyrækker.

skyrækker

På EU's liste

Skyrækker er på EU's liste med invasive fremmede arter, hvilket indebærer at du ikke må plante den i din have, dele ud af frøene eller sprede plantedele. 
Hvis du finder et skyrækker i naturen – skal du indberette det til Miljøstyrelsen via www.invasive-arter.dk

Forbudt at plante i haven
Træet har været på EU's fortegnelse over invasive fremmede arter siden juli 2019, hvilket betyder, at træet er forbudt at importere, sælge, dyrke, transportere, anvende, bytte og sætte ud i naturen. Det omfatter, at du ikke må plante skyrækker i din have. På nuværende tidspunkt er der i Danmark intet krav om at eksisterende træer skal fældes. 

Hvorfor er den uønsket i Danmark?

Indtil videre gør skyrækker ikke den store skade i den danske natur, og er ikke en trussel mod den biologiske mangfoldighed, men i takt med klimaforandringerne, øges risikoen for, at træet også her får et større fodfæste. Smalle, vindstille gader med stenbelægning og husmure, som øger temperaturen, er eksempler på steder med et favorabelt mikroklima, hvor skyrækker vil kunne etablere sig. 

Effekter på den biologiske mangfoldighed
Skyrækker har negative effekter på den biologiske mangfoldighed, da den kan danne tætte bevoksninger, som udkonkurrerer anden vegetation. Rødderne afgiver også et stof, som forhindrer andre planter i at spire i nærheden.

Effekter på samfundet
De fleste skyrækker, som findes i Danmark, findes i byerne, hvor de er blevet plantet som gadetræer. I for eksempel Berlin i Tyskland har man store problemer med skyrækker, da de skyder op gennem asfalten, og det koster adskillige millioner at bekæmpe træet hvert år.

Effekter i din have
Skyrækker er et smukt træ, men som tidligere nævnt, er det invasivt, og det fortrænger nemt øvrige planter i din have. Rodskuddene kan også skade bygninger og andre anlæg så som kloak.

Effekter på dit helbred
Nogle personer kan udvikle allergi mod skyrækkerens pollen.

Sådan udrydder du planten

Det kan være besværligt at fjerne en skyrækker, hvis den har etableret sig. Det kan også blive dyrt, da det ikke er nok kun at save træet ned. Voksepladsen og træets størrelser afgør bekæmpelsesmetoden. Du kan ikke sammenligne skyrækker med de fleste andre træer, som du ønsker at fjerne fra haven, da det ikke er nok kun at fælde træet.

Nyetableret frøsået plante
Hvis der kun er enkelte mindre planter, kan nyetablerede skud trækkes op med hånden eller graves op, afhængigt af jordforholdene. Sørg for at hele roden kommer med op. Alle rodfragmenter, som bliver tilbage i jorden, vil forsøge at vokse. Hvis træet kun skæres ned, hjælper det kun midlertidigt. OBS! Kun hvis planterne er frøsåede, hjælper det at trække dem op med hånden. Det hjælper ikke på rodskud.

Unge træer og rodskud
Et træ vil udsende en masse rodskud, hvis det saves ned. Det kan ende med, at du ikke bare har et træ, i stedet har du fået en ukontrolleret bevoksning. Man kan udsulte en skyrækker, så den til sidst dør. Men regn med, at det tager mindst to til tre år, og en masse arbejde. Træets alder og vokseplads, skyggeforhold, adgang til vand og konkurrence fra andre planter spiller en stor rolle.
Det bedste tidspunkt at begynde med at fjerne træet ved at save det ned, er i juni og begyndelsen af juli, da det har brugt meget af sin energi på at sætte løv, og dermed har mindre kraft til at sætte rodskud. Undgå at save træet ned om efteråret, vinteren eller det tidlige forår, da det så vil have en del ophobet energi i rodsystemet. Sav træet ned så tæt på jorden som muligt. Jo oftere, du kan skære de nye rodskud tilbage, desto sværere får træet ved at samle kræfter. Den største effekt fås, hvis nye kappes af hver uge gennem hele vækstsæsonen, eller så snart de bryder frem.

Ældre træer
Ringning af barken er en klassisk og effektiv metode til at håndtere træer, som skal fældes, og skyder rodskud. Hvis der først tages et bredt bælte (20-30 cm) bark af hele vejen rundt om træet, fjerner du energiforsyningen mellem bladene og rodsystemet. Ved ringning afskæres ledningsbanerne i den indre bark, hvor næring i form af sukkerstoffer transporteres fra trækronen til rødderne, og træet sulter ihjel efter nogle år. Alt bark i ringen skal fjernes, og eventuelle levende grene under barkringen skal afhugges, ellers overlever træet. Ringning af barken er nemmest at udføre i forsommeren, hvor barken slipper let.

OBS! Vær opmærksom på, at ringede store træer kan begynde at tabe grenene, når de har stået i længere tid, og de er også sværere at fælde, da vedstrukturen forandres som følge af udtørring.

Skyrækker bør ikke bekæmpes med kemiske bekæmpelsesmidler

Efterkontrol
Kontroller området regelmæssigt for at se, om der er dukket nye skud eller planter op. Der skal handles hurtigt, enten ved at trække planterne op, eller slå dem. Det kan også være effektivt at så græs, som senere slås gentagne gange med en plæneklipper.

Håndtering af plantemateriale

Vær forsigtig med at håndtere planteaffaldet og jord, da det kan indeholde frø og roddele. Roddele og frø bør brændes på stedet, hvis der ikke er et forbud mod afbrænding. Ellers kan de lægges en i affaldssæk som lukkes forsvarligt, og køres på den kommunale genbrugscentral, og kommes i containeren med småt brændbart/rest efter sortering, og ikke i bunken med haveaffald eller på komposten.

Forvekslinger med skyrækker

En korrekt identifikation af skyrækker er vigtig. Flere havetræer og buske har også sammensatte blade, som fx hjortetaktræ, Rhus typhina, almindelig ask, Fraxinus excelsior, og sort valnød, Juglans nigra. Det, som adskiller dem fra skyrækker, er blandt andet, at skyrækker afgiver en kraftig lugt fra små kirtler på hjørnet af bladbasis. De enorme blade og betydeligt kraftige vækst end de nævnte. Hvis du er usikker, skal du kontakte fagfolk.

Alternativer

Grå valnød, Juglans cinerea, og sort valnød, Juglans nigra, er gode alternativer til skyrækker.

Fakta om skyrækker

• Findes hovedsageligt i hovedstadsområdet.
• Skyrækker skyder rodskud.
• Tåler tørke og luftforurening

 

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.