Gå til hovedindhold
Artikel for alle

Sommerlæsning: Her er de 6 gode bøger til læsning i haven

Find din bedste havestol frem, og glæd dig til en sommer, som byder på stakkevis af gode læseoplevelser og velfortjent afslapning i din smukke have, der nu står i fuldt flor. Her er 6 anbefalinger fra forlaget Gyldendal/Cicero.

Sponseret

Rasmus Meldgaard Harboe - 
21. juli 2021

Roen sænker sig, og solen skinner (forhåbentligt) fra en skyfri himmel. Du træder ud i haven, sætter dig til rette og lader blikket glide over de fine blomster og alt det grønne, som er spiret op herude gennem foråret. Det er nu, haven er allersmukkest, har allermest farve. Sagt på en anden måde: Det er det helt rigtige tidspunkt at tage hul på sommerlæsningen.

Som den ægte haveentusiast, du er, vil du elske den stak sommerbøger, vi har udvalgt til dig. De har nemlig alle sammen et strejf havemagi og passer perfekt til sommerens rolige stunder ude i det grønne. Er du i stedet draget på ferie væk fra haven, kan du dog roligt læse med alligevel. Rigtig god fornøjelse.

Den allersidste Lucinda Riley-bog - DE SYV SØSTRE af Lucinda Riley

Den solgte 30.000 eksemplarer – bare det første døgn. Det er selvfølgelig DEN FORSVUNDNE SØSTER, vi taler om, sidste bind i den superpopulære serie DE SYV SØSTRE. En bog, som desværre også blev sidste udgivelse fra den legendariske feelgoodforfatter Lucinda Rileys hånd. Forfatteren døde nemlig 11. juni som følge af 4 års kræftsygdom. Lucinda Riley og hendes bøger har, med god grund, stor betydning for rigtig mange læsere, så hun får en helt særlig plads på listen her.

Med DEN FORSVUNDNE SØSTER runder Lucinda Riley altså sin syv bind lange serie af, og det gør hun med manér. De seks adopterede søstre, som har været hovedpersonerne i de seks foregående bøger, insisterer på at finde svar på deres livs mysterium: Hvem er deres syvende søster? Jagten på hende bliver bogstaveligt talt en rejse – men vi røber selvfølgelig ikke, hvordan det hele ender.

Men ender det overhovedet helt? Der kommer nemlig en ottende bog i serien om søstrenes mystiske adoptivfar Pa Salt. Lucinda Riley selv nåede at skrive nogle af de vigtigste passager, og efter aftale med forfatteren selv, er det hendes afdøde forfatters søn, Harry Whittaker, der skriver den færdig. Vi glæder os allerede.

Toscansk ferie derhjemme

SOLSKIN OG PARMESAN af Christoffer Holst

Hun skulle egentlig have været på madlavningskursus i Toscana, men turen bliver aflyst, og kurset flyttet til den svenske kystby Öregrund. Det er bedre end ingenting, mener Hilda, men Rasmus er ikke helt enig. Han havde set frem til endelig at komme lidt væk. Kan det virkelig lade sig gøre at skabe toscansk stemning under skandinaviske himmelstrøg? Det skal det vise sig, at det kan. For snart breder duften af pesto sig, skuldrene falder ned, mens Hilda og Rasmus åbner sig overfor hinanden på en helt ny måde.

Der er masser af svensk (og italiensk) havemagi i Christoffer Holst roman SOLSKIN OG PARMESAN. Den svenske forfatter er egentlig uddannet sommelier, så smagsindtrykkene har også en betydelig plads i hans feelgoodromancer, som for øvrigt er spækket med brændende hjerter og filmiske scener.

På fransk refugium

VORES SOMMER I PROVENCE af Jennifer Bohnet

»Som Amy stod der, indsnusede hun luften og kiggede sig omkring med stor taknemmelighed. Duften fra de mange sølvakacier i haven strømmede forbi hende takket være den blide pålandsvind. Amy tænkte, ikke for første gang, at det var utroligt, som livet kunne overraske med sine uendelige smutveje og omveje. Nogle dårlige. Nogle gode.«

Lyder det ikke bare fantastisk? Med den søde roman VORES SOMMER I PROVENCE af Jennifer Bohnet i skødet skal du på refugieophold ved Middelhavet, nærmere bestemt smukke Provence. Tre kvinder gæster Amys refugium, og hver af dem kæmper med deres. Måske er opholdet hos Amy lige det, de alle sammen mangler – og det gør du måske også! Vi kan afsløre, at forfatteren selv for mange år siden stak af fra Storbritannien for at slå sig ned i det franske med mand og hund. Så pas på, du risikerer at blive inspireret.

Herskabets hemmeligheder

HUSET VED RIVERTON af Kate Morton

Hvis du er vild med stemningen (og haverne) i tv-serien Downton Abbey, skal du glæde dig til at sætte tænderne i Kate Mortons debutroman HUSET VED RIVERTON. Hemmelighederne ligger som en tyk dis over Riverton, hvor en ung digter i 1924 tager sit eget liv. Hændelsen giver ekko mange år senere, da den forhenværende kammerpige Grace Bradley bliver kontaktet af en filminstruktør, som vil filmatisere dramaet.

Australske Kate Morton blev født med et kreativt sind, og hun har altid været glad for bøger, som hun efterhånden selv har skrevet mange af. Udover HUSET VED RIVERTON har hun blandt andet også skrevet den populære roman URMAGERENS DATTER, som bestemt også kan anbefales.

Familiehemmeligheder

SOMMERHUSET af Marcia Willett

Matt finder nogle fotografier af sig selv i en lille æske efter sin mors død. Men er det overhovedet ham på billederne? Og hvorfor er hans søster Imogen ikke på billederne? Med SOMMERHUSET folder Marcia Willett en fascinerende fortælling ud om familie og hemmeligheder. Som Ugebladet Søndag skriver, så beskriver forfatteren »menneskene og omgivelserne, så man næsten føler, at man selv er med i bogen«. Er det ikke næsten den bedste måde at læse på?

Bliver du bidt af Marcia Willet, kan du roligt glæde dig til at læse hendes andre udgivelser. Hun har nemlig skrevet en stor stak, blandt andet den populære serie om familien Chadwick.

Nostalgiens tiltrækning og de svære beslutninger

SOMMERFUGLEVÆRELSET af Lucinda Riley

»Vi gik hånd i hånd hen over plænen, hvor duften af nyslået græs fik mig til at tænke på lykkelige stunder i haven – min mor og fars venner med champagneglas i den ene hånd og kroketkølle i den anden og lyden af en bold, der blev slået hen over cricketbanen, som Daddy gjorde klar til den slags festlige lejligheder.«

Vi får lige plads til en Lucinda Riley-bog mere. Posy Montague er ved at være oppe i årene, men kærligheden til barndommens have er ikke rustet. Haven har altid været der, siden hun var en lille pige, hvor hun fangede sommerfugle sammen med sin far.

Nu står Posy med en svær beslutning: Er det på tide at sige farvel til den minderige have og sælge barndomshjemmet Admiral House? Det er ikke kun i hende, at noget er begyndt at røre på sig, det er også tilfældet blandt hendes voksne børn. Og det bliver ikke mindre emotionelt for Posy, da hendes ungdomskæreste Freddie pludselig dukker op.

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.