Gå til hovedindhold
Foto: Frank Kirkegaard Hansen
Spørgsmål & Svar

Ærter med bladrandbiller

ons. 25. jun. kl 11:19

Der er nogen, der spiser vores nye ærteplanter! Det er, som om at bladene er blevet gnavet af et lille insekt: Hvad kan det være, og kan vi stoppe det?

Haveselskabets Rådgivning

Ærterne er sandsynligvis blevet angrebet af de stribede bladrandbiller (Sitona lineatus). De er nogle små, grå biller på omkring en centimeter, der netop er berygtet for at gnave løs i randen af ærtebladene.

Det kan hjælpe at dække med fiberdug i foråret, så de ikke kan finde ærterne. Det er for sent at bruge fiberdug nu, da det blot vil resultere i, at du fanger billerne inde under fiberdugen. Ærterne overlever, hvis de kommer i god vækst, inden de bliver for hårdt angrebet.

Ærter kan undertiden også angribes af jordlopper. Det er en anden billeart, som også gnaver huller i bladene, men på selve bladpladen, og det er især radiser, rucola og andre korsblomstrede, det går ud over.