Gå til hovedindhold
Foto: Grøn Kommunikation
Spørgsmål & Svar

For eller imod kapilærkasser i drivhuset?

fre. 24. apr. kl 12:55

Hvad er den bedste måde at dyrke grøntsager i drivhuset på?

Jeg dyrker i kapilærkasser, og jeg synes, det fungerer godt. Men jeg har hørt, at det skulle være bedre at dyrke direkte i jorden. Hvad mener I?

Hilsen Kaj 

Haveselskabets Rådgivning

Ifølge drivhusekspert Lars Lund er der både fordele og ulemper ved at dyrke i kapilærkasser. Nogle mener, at grøntsagerne smager bedre, når de er blevet dyrket direkte i jorden, men det er nok en smagssag.

Den større volumen giver den klare fordel, at der er mere plads til, at planterne kan udvikle deres rodnet, så de kan optage mineraler fra jorden. Volumen er altså et plus, men er man omhyggelig med at sørge for vand og en passende mængde og sammensætning af gødning, kan man opnå rigtig gode vækstforhold i en kapilærkasse.

En af de helt store fordele ved plantesække og kapilærkasser er, at det er nemt. Har du en travl hverdag, og er du tit på farten, så er det måske den rigtige mulighed for dig.