Gå til hovedindhold
Foto: Istockphoto
Spørgsmål & Svar

Er der forskel på leca?

fre. 27. feb. kl 13:10

Er der forskel på de leca-nødder, man køber i havecenteret til at lægge i bunden af krukkerne, og dem man bruger til isolering af huse?

Jeg har et par sække leca-nødder i overskud efter husbyggeri og havde tænkt, at jeg ville bruge dem nu, hvor jeg skal tilplante forårets krukker. Jeg har dog hørt, at de skulle være behandlet med noget, som betyder, at de forgifter det, der vokser i krukken. Er det korrekt? 

Venlig hilsen Bodil

Haveselskabets Rådgivning

Haveselskabet har taget kontakt til en producent af leca-nødder. De oplyser, at der findes to slags leca-nødder. Coatede og ikke coatede. De coatede leca-nødder er overfladebehandlet med fedtsyre salte, som gør dem vandafvisende.

De ikke-coatede er udelukkende brændte lerpartikler. Ingen af de to typer produkter er ifølge producenten giftige, men vi vil dog altid anbefale, at du benytter de ikke coatede leca-nødder, da der ikke er tilstrækkelige forskningsmæssige resultater, der kan afvise nogle miljøpåvirkninger af de coatede. 

Tjek varedeklarationen på de sække, du har liggende. Hvis de ikke er overfladebehandlede, kan du fint bruge dem til dine potteplanter og krukker i haven. 

 

Spørg Rådgivningen

Som medlem af Haveselskabet kan du få gratis rådgivning af Haveselskabets eksperter.