
Er rå bønner giftige?
Jeg har i nogle år dyrket borlottobønner i min have. Jeg tilbereder bønnerne, men sætter dem ikke i blød natten over, som man ellers gør med tørrede bønner. Er det forkert?
Mvh. Hanne
Haveselskabets Rådgivning
Alle bønner bør koges, anbefaler Kirsten Pilegaard fra fødevareinstituttet, DTU. Mange bønner indeholder proteinet Lectin, som giver tynd mave, opkastning og kvalme og i alvorlige tilfælde mavekramper og blødning. Det gælder både grønne bønner og alle tørrede bønner, som kommer fra familien, Phaseolus.
Men også soyabønner indeholder en række stoffer, som gør dem uegnede til at spise rå, og Kirsten Pilegaard savner dokumentation for, at valsk bønne (syn. hestebønne) kan spises rå, mens den er grøn, som det nogle steder angives.
Det er derfor helt rigtigt at tilberede bønnerne, for eksempel koge eller blanchere dem, inden du spiser dem, men du behøver ikke sætte friske bønner i blød. Jeg koger selv borlottobønner grønne som haricort vert, men lader nogle sidde, som jeg senere kan bælge.
Kommentarer
Kommentar til "Er rå bønner giftige.