Gå til hovedindhold
Rose 'Zephirine de Drouhin'. Foto: Peter Ørum Scherg
Spørgsmål & Svar

Findes der roser uden torne?

tor. 17. jul. kl 11:17

Jeg synes, roser er meget smukke, og ville gerne have dem i min have, hvis ikke det var for alle de torne. Derfor vil jeg spørge, om I har kendskab til nogle sorter, der ikke har torne? 

Mvh.
Elsebeth 

Haveselskabets Rådgivning

Roser har netop torne for at beskytte sin skønhed, og som Johann Wolfgang von Goethe så rigtig sagde engang: ”Ingen roser uden torne”.  Så tornene er svære at blive helt fri for.

Ifølge Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg, findes der roser med meget få torne. f.eks har rosen ’Zephirine de Drouhin’, kun enkelte små torne på bagsiden af bladene. Denne rose var i øvrigt Dronning Ingrids yndlingsrose. 

Her er nogle eksempler på roser, der kun har meget få torne, som enten sidder på grenene eller på bagsiden af bladene.  

'Isabella Rossellini'
'Mme Alfred Carriére'
'Kathleen Harrop'
'Lykkefund'
'Mme legras Des St. Drouhin' 
'Comtesse de Lacepede'
'John Clare'
'Mme Issac Pereier'
'Louise Bugnet'.

Efteråret er i øvrigt et fint tidspunkt at plante nye roser i haven.

 

Rose

 

Rose Mme legras Des St

 

Rose helenae