Gå til hovedindhold
Rododendron.
Foto: Jesper Carl Corfitzen
Spørgsmål & Svar

Hvordan formerer jeg rododendron?

tor. 12. jul. kl 13:56

Kan jeg selv formere mine rododendron?

Haveselskabets Rådgivning

Rododendron kan formeres med stiklinger eller ved aflægning. Det nemmeste her og nu er at prøve med nedkrogning og aflægning. Det kræver dog, at planten har grene, der vokser tæt ved jorden.

Bøj en gren ned og se, hvor den kan komme i kontakt med jorden. Her skæres et snit ind i undersiden af grenen, så det indre af grenen bliver blottet. Læg herefter en sten eller en stor stålkrampe over den, så den forbliver ca. 10 cm nede i jorden, og bind resten af grenen til en pind, så den peger opad. Det er en temmelig langsommelig proces, hvor der går 1-2 år, inden du kan klippe "navlestregen" over og frigøre den nye plante fra moderplanten.

Alternativt kan du forsøge med stiklinger, du tager ved midsommer. Disse kan være følsomme for svampeangreb, så stik dem i let fugtig spagnum blandet med 30 % perlite. Dæk med plastik, og stil dem et sted uden direkte sol.

rododendron, tegning, plante

Tegning: Anne Nicolaisen