fbpx Hvordan sætter vi ukrudtsdugen fast? | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Foto: Flickr
Spørgsmål & Svar

Hvordan sætter vi ukrudtsdugen fast?

tor. 4. apr. kl 10:43

Vi har plantet en ny hæk og har lagt ukrudtsdug dækket af barkflis langs med hækken for at begrænse ukrudtet. Hvordan får vi dugen til at blive liggende?

Haveselskabets Rådgivning

Jeg vil foreslå, at I stikker en rille med en spade langs kanten, der hvor ukrudtsdug og græs mødes, og presser dugen ned i rillen. I kan fastgøre den yderligere ved at grave et stykke græstørv op og presse dugen ind under græstørven.

Alternativet er at lave nogle kramper af kraftigt hegnstråd. Krampene stikkes ned gennem dugen og holder den fast. Når barkflisen kommer på vil den også holde dugen nede.