Gå til hovedindhold
Foto: Laila Sølager
Spørgsmål & Svar

Kan jeg så honningurt og spinat i sensommeren?

man. 6. dec. kl 12:26

Jeg har ryddet køkkenhaven på 5 m2 for græs, tidsler og andet. Da det er tredje gang jeg har kæmpet mig igennem stykket, er jeg opsat på, at det skal sås til, før det igen gror til i græs. Hvad kan jeg så som kan nå at spire her sidst på sæsonen, og dække jorden? Selv har jeg overvejet spinat.

Haveselskabets Rådgivning

Spinat som sås sidst i september måned, spirer i løbet af en uges tid, og overvintrer med lidt held med friske blade til plukning i april måned. Med lidt god vilje kan spinat beskrives som en jorddækkende vinterafgrøde til små urtehaver.

Men den bedste til jorddække er honningurt. Den spirer hurtigt og dækker effektivt. Ved sen såning når den ikke at blomstre. Honningurt er enårig og tåler ikke frost.

Læs mere: Lupin og honningurt forbedrer din jord