Gå til hovedindhold
Foto: Flickr
Spørgsmål & Svar

Kan jeg skære min klematis helt ned?

fre. 23. maj. kl 13:11

Kan jeg klippe min min blå, forårsblomstrende klematis helt ned, så den skyder fra bunden?

Den er nemlig vissen på de nederste 50 cm. 

Hilsen Maren

Haveselskabets Rådgivning

Klematis opdeles i tre grupper efter blomstringstid og dermed beskæringsmetoder. Tidlige klematisarter, som din klematis, hører til gruppe 1.

Til gruppe 1 hører klematisarterne Clematis alpina, Clematis macropetala og Clematis montana. De blomstrer på sidste års skud, og skal derfor altid beskæres efter blomstring, hvis man ikke vil gå glip af en blomstringssæson.

Normalt vil en moderat tilbageskæring være tilstrækkelig, men som du også selv har erfaret, kan de have tendens til at blive bare forneden med alderen. Derfor kan man med års mellemrum lave en foryngelsesbeskæring, hvor man klipper planten kraftigt tilbage.

En kraftig beskæring vil sige ned til 1-2 m. Du må ikke skære længere ned end det, for så kan planten have svært ved at komme igen. Alligevel kan beskæringen få planten til at skyde længere nede fra, så du slipper af med de bare stængler forneden. 

 

Kommentarer

Jeg mener, at jeg fik at vide, at den skulle beskæres Efter blomstring, men vi søgning på nettet står der tidlig forår. Hvad er korrekt? Og hvilken gruppe hører den så til?

Klematis som både blomstrer på foregående årsskud og på nye skud, til hører gruppe 2, og beskæres bedst senvinter eller tidligt forår. De skal ikke skæres i bund, da man så vil gå glip af den tidlige blomstring. Bevar et skelet af gamle grene, men tynd ud og afkort hvis nødvendigt. Gør man det rigtigt kan man have blomster hele sæsonen. Læs om Boulevard hybriderne her: https://www.gcplant.dk/aktuelt/2014/clematis

Vil du kommentere på indholdet?

Du skal være medlem af Haveselskabet for at kunne oprette en kommentar på hjemmesiden