Gå til hovedindhold
Foto: Istockphoto
Spørgsmål & Svar

Køkkenhave - sen såning

ons. 25. jun. kl 11:25

Vi er lige flyttet i hus med en dejlig stor have og glæder os til en sommer med havearbejde og masser af tid udendørs. Vi vil også gerne dyrke grøntsager, så spørgsmålet er, hvilke planter vi stadig kan nå at så i køkkenhaven i juni?

Haveselskabets Rådgivning

Den største risiko ved sen såning er, at jorden bliver for tør, inden grøntsagerne er fuldt udviklede, for de fleste urter kan stadig nå at udvikle sig, selvom de bliver sået i juni.

Hurtige afgrøder som salater, radiser, rucola og spinat kan sås hele sæsonen, og grøntsager som julesalat, radicchiosalat og mange orientalske kål er specielt velegnede til at sås i juni.

Langsomme grøntsager som porrer og kål kan købes som udplantningsplanter og kan derfor godt nå at udvikle sig, hvis de plantes nu.

Kartofler kan sættes indtil sidst i juni for høst i efteråret. Her er dog øget risiko for kartoffelskimmel.