Gå til hovedindhold
Rosen-stråleplet. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Spørgsmål & Svar

Roser med stråleplet - hvad gør jeg?

man. 2. jun. kl 14:48

Mine flotte kraftige roser har pludselig fået rosenstråleplet. Kan I give mig et godt råd?

Mvh Karen

 

Haveselskabets Rådgivning

Almindelig forebyggelse

Husk altid at vande i tørre perioder. Gerne 5-10 liter vand pr. rose hver 14. dag. Roserne får mere glæde af grundig vanding med længere intervaller, end ved hyppig sjatvanding.

Plant roserne i god jord, og plant dem, så podestedet er 5-10 cm under jorden.

Husk at gøde dem ca. en gang om måneden fra marts til juli med en håndfuld gødning f.eks. rosengødning eller NPK allround gødning.

Fjern altid døde og udtjente grene i foråret og løbende henover sæsonen.

Følger du ovenstående, kan dine roser ikke blive mere modstandsdygtige overfor sygdomme. Sker skaden alligevel, som nu, er der flere muligheder.

Bekæmpelse 

Fjern angrebne blade, så snart sygdommen opdages. Rosen vil sætte nye blade i løbet af seks uger. Fjern bladaffald til efteråret, så smittekilden bortskaffes inden vinteren.

Et gammelkendt middel mod stråleplet er at sprøjte med skummetmælk. Det virker i nogle år, men ikke i andre. Herudover giver det flotte blade på roserne. Processen bør gentages 1 gang om ugen i 3 uger. 

Haveselskabet anbefaler ikke brug af kemikalier i haven til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Vælger du alligevel denne løsning er produktet SvampeFri fra ECOstyle godkendt til formålet. Midlet bør anvendes med omtanke og husk altid at følge doseringsvejledningen på pakken.

 

 

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.