Gå til hovedindhold
Foto: Flickr
Spørgsmål & Svar

Valnødder - plukning

fre. 21. nov. kl 14:50

Vi har for første gang udsigt til en god høst fra vores valnøddetræ. Vi har derfor tre spørgsmål, som vi håber I kan hjælpe os med. Hvornår er det passende at plukke nødderne? Kan vi se nogle ydre tegn på skallen? Når de er plukket eller samlet op fra jorden, skal de så efterbehandles og ligge til tørring?

Haveselskabets Rådgivning

Det er så nemt med valnødder, fordi de falder ned, når de er modne.

I øvrigt er forskellene fra det ene træ til det andet meget store, når det drejer sig om nøddernes størrelse, form, kernens størrelse mv. Det gælder også skallerne, som i værste fald kan sidde meget fast.

Når skallerne er fjernet, kan nødderne tørres ved ca. 25-30 grader i et par døgn og opbevares tørt og køligt. Ved denne opbevaring har kernen tilbøjelighed til at tørre ind.

En anden mulighed er at knække nødderne og fryse kernerne.

Den tredje mulighed er opbevaring efter naturmetoden. Det vil sige nedgravet i jorden, hvor kernerne holder sig friske og sprøde indtil foråret.

Kommentarer

Så lige en artikel om "naturmetodeopbevaring" af friske valnødder. Hvad betyder det? Jeg har et KÆMPE træ med KÆMPE californiske valnødder, der IKKE kan tørres pga. størrelsen. mvh Mie

Vil du kommentere på indholdet?

Du skal være medlem af Haveselskabet for at kunne oprette en kommentar på hjemmesiden

Spørg Rådgivningen

Som medlem af Haveselskabet kan du få gratis rådgivning af Haveselskabets eksperter.