Sydøstfyn afdeling består af de 5 kredse Faaborg-Midtfyn, Langeland, Nyborg, Svendborg og Ærø. 5 meget forskellige kredse, idet Langeland og Ærø er begrænset af at være på øer, hvor rejseafstand og rejsetid er en faktor man må tage hensyn til, når der eks. skal laves arrangementer.
I 2016 har de 5 kredse tilsammen tilbudt medlemmerne 32 arrangementer af meget forskellig karakter eks. specielle kurser, foredrag, havemarkeder, busture og åbne haver.
Karakteristisk for alle kredse er, at vi arbejder nær på vore medlemmer, og tager udgang i lokalsamfundenes særegenhed. Det er et af de emner, som ofte diskuteres på vores afdelingsmøder. Vi søger også at lave møder/workshops, hvor vi udvikler forskellige kompetencer f. eks. vedr. regnskab, hjemmesider og medlemstegning.
Der afholdes 4 møder årligt + delegeretmøde i februar måned.