I afdelingen planlægges og udføres arrangementer, hvor opgaven er for stor for en enkelt kreds, så som haveudstillinger og - rejser samt særligt økonomisk krævende arrangementer. Når vi planlægger arrangementer tænker vi meget på haveglæde, faglighed og fællesskab og ikke mindst omtanke for naturen.
Haveselskabets medlemmer er - uanset bopæl - velkomne til alle foreningens arrangementer til medlemspris.
Afdelingsbestyrelsen består af 2 repræsentanter fra hver af de 3 lokalkredse:
Faxe-Stevns
Næstved
Sydsjælland-Møn
Hver kreds har en bestyrelse, der er ansvarlig for planlægning og afvikling af egne arrangementer.
Bliv aktiv
Har du lyst til at blive aktiv i Haveselskabet Sydøstsjælland kan du eventuelt stille op til bestyrelsen i den af afdelingens lokale kreds, hvor du hører til og gøre din indflydelse gældende. Har du gode ideer eller ønske om et arrangement, så hører vi gerne fra dig.
Havegrupper
Medlemmer tilbydes at være med i sociale havegrupper - du er velkommen til at kontakte Sekretariatet på tlf 45 93 60 00, for at høre om der er, eller kan etableres, en havegruppe nær dig.