Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere

Om os

Sydvestsjælland afdeling hører under Haveselskabet, og som afdeling dækker vi områderne Slagelse, Ringsetd, Sorø, Korsør, Fuglebjerg og Skælskør-Hashøj.

VI har organiseret os lidt anderledes end flere andre afdelinger i Haveselskabet, da vi ikke har etablerede kredse med selvstændige bestyrelser. I stedet søger vi at have repræsentanter fra hver geografisk område således, at vi sikrer i planlægningen, at der sker spændende haveaktiviteter i alle dele af afdelingens område. Det giver os større fleksibilitet og mere fokus på det vi er her for, nemlig samvær om et aktivt haveliv fyldt med spændende arrangementer.

Vi forsøger over et år at skabe så varieret et udbud som muligt, så der er noget for enhver. Har du forslag til aktiviteter, du godt kunne tænke dig i Sydvestsjælland, er du meget velkommen til at skrive til os ved at bruge Kontakt menupunktet eller finde e-mail til en af os fra bestyrelsen. Vi er glade for nye forslag. 

 

Bliv aktiv

At være aktiv i Sydvestjælland afdeling er en skøn måde at dele sin haveglæde med andre på - og mulighederne for at være med er mange.

I bestyrelsen drøfter vi mulighederne for kurser, åbne haver, foredrag, tema arrangementer med mere. Vi beslutter, hvilke aktiviteter, der skal på programmet samt hvor og hvordan de skal afholdes. For at afholde arrangementer følger der mange forskelligartede opgaver med. Der skal bookes foredragsholdere, findes lokaler, laves annoncer - ja, der skal sågar laves noget kaffe og det skader aldrig, hvis der er en, som bager en god kage. Vi skal i det hele taget sørge for, at vores medlemmer får gode oplevelser ud af at deltage i det aktive haveliv i Sydvestsjælland.

Du er altiv velkommen til at møde op til generalforsamlingen og fortælle os, at du gerne vil stille op til bestyrelsen.

Men der er også andre muligheder, for du kan i første omgang også blot sige, at du gerne vil være med som frivllig hjælper. Vi kan altid bruge lidt ekstra hænder og haveglade medlemmer. Er det noget du kunne overveje, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til en af os, der sidder i bestyrelsen, så finder vi helt sikkert på noget, som du vil synes det er spændende at være med til at lave.

Vi glæder os til at hilse på dig.

Havegrupper

Deligt at dele sin haveglæde med andre. Er det også noget for dig ?

En havegruppe er en uformel gruppe på 7-10 personer med interesse for havelivet. Sammen kan I glædes over jeres haver, rådgive og vejlede hinanden. Gå på tur i haverne, nyde en kop kaffe og dele haveinteressen. Måske I har lyst til at bytte frø, dele stauder, tage til afdelingens arrangementer sammen. Hvis det måske er noget der kunne have din interesse, og du gerne vil høre mere, er du velkommen til at kontakte Karina i Sekretariatet på: kb@haveselskabet.dk eller på 45 93 60 00. Hun kan fortælle dig, om der måske allerede er en gruppe i nærheden af dig, eller der kan etableres en ny gruppe.

 

Links

Herunder finder du forskellige henvisninger til steder og hjemmesider, som vi tror, at du kan have glæde af at kende til. Vi fylder løbende på listen.