Gå til hovedindhold
Dørkrans. Foto: Jes Buusmann og Flickr
Dørkrans. Foto: Jes Buusmann og Flickr
Artikel - Sådan gør du

Trin for trin: Fin dørkrans med blomster

Stylist Pia Buusmann viser her, hvordan du kan lave en krans til døren med hortensia og eukalyptusblomster.
Pia Buusmann - 
24. november 2017

Denne fine krans kan pynte på hoveddøren op til jul. Hortensia, gran og ædelcypres har mange i haven og eukalyptusblomster kan købes hos blomsterhandleren. 

Det skal du bruge:

  • Ædelcypres
  • Gran
  • Friske hortensiablomster
  • Ekalyptusblomster
  • En færdigkøbt ståltrådskrans, ca. 25 cm i diameter (med oasistape på)
  • Vindseltråd (tynd ståltråd)
  • Saks

Sådan gør du:

1) Klip cypres og gran i mindre kviste. 

2) Klip ligeledes hortensiaerne i mindre buketter. 

3) Klip eukalyptusblomsterne i længder på 9 cm, så der er en ren stilk på det nederste stykke. 

4) Vikl vindseltråden et par gange om kransen, så den sidder fast. 

5) Tag et par kviste gran, og læg dem ved vindseltråden. Vikl tråden stramt om gran og krans. 

6) Tag så et par cypreskviste, og læg dem lige over stilkene på grannet. Vikl igen stramt. 

7) Læg en hortensia til, og vikl ståltråden rundt om kransen. Tip: Når du binder kranse med friske blomster, skal du binde tæt, da blomsterne skrumper ind, i takt med at de tørrer. Men stram ikke så meget til, at du skærer stilkene over med ståltråden. 

8) Læg nu en eukalyptusblomst til, og vikl igen med ståltråden. 

9) Gentag punkt 5 til 8 kransen rundt. Slut af med gran, så enderne ligger under det foregående materiale. 

10) Zig zag tilslut vindseltråden ind og ud mellem materialerne, så der bliver en fin og skjult afslutning.

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds