Gå til hovedindhold
Artikel - Video

Video: Formér med rodstiklinger

Se, hvordan du kan formere planter ved hjælp af rodstiklinger.
Frank Kirkegaard Hansen. - 
18. april 2016

Rodstiklinger er en nødvendighed, hvis du for eksempel vil formere sterile valmuer, men det er også en ret nem måde at formere høstanemoner og andre stauder med lange pælerødder, der kan være svære at dele uden at ødelægge moderplanten.

Sådan gør du:

  1. Tag stiklingerne om efteråret eller om vinteren, når planten er i hvile.
     
  2. Grav planten op, og vælg nogle blyantstykke rødder, som du skærer i ti cm lange stykker og sætter ned i en potte med så- og priklejord. Der kan være fem-syv stykker i hver potte.
     
  3. Potterne stilles et lidt beskyttet sted i haven, eventuelt gravet ned i jorden.
     
  4. Til foråret dukker de nye skud frem fra rødderne. Så kan du flytte småplanterne over i individuelle potter, hvor de kan vokse videre, og til næste efterår kan du plante de nye planter ud på voksestedet.

Det er måske en lidt langsommelig proces. Til gengæld er der ikke meget arbejde involveret, og du får mange nye – og fuldstændig ens – planter med en minimal indsats.

Godt tilbud - kun i september

Få 10 numre af magasinet HAVEN og flere skønne gaver til en samlet værdi af 993 kr. Din pris: 595 kr.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds