Gå til hovedindhold
Foto: Jesper Carl Corfitzen
Artikel - Havetips

Vælg det rigtige juletræ

Er du i tvivl om, hvilket juletræ du skal vælge?
Jesper Carl Corfitzen - 
ons. 4. dec. kl 13:55

De fleste kender det. Skal det være rødgran eller nordmannsgran eller måske noget helt andet? Det er næsten et religionsspørgsmål hos mange familier. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, og hvilket træ, der holder bedst, så får du her et par tips til, hvordan du skiller fårene fra julebukken.

Skal det være en rødgran...?

Rødgran var i mange årtier været danskernes fortrukne juletræ, men er de senere år blevet fortrængt af nordmannsgranen, som holder lidt bedre på nålene, når det står indendøre.

Der er dog flere gode grunde til ikke at ekskludere rødgranen fra julestuen. Dels har det ofte en god grenesætning, der præsenterer julepynten bedre, og dels er det en gammel dansk tradition med rødgran i stuen.

Træet dufter skønt i flere dage, og er samtidig en del billigere end nordmannsgranen. Så der er også penge at spare på juletræskontoen ved at vælge den klassiske rødgran. Fælder du selv træet en uges tid, før det skal bruges, holder det fint på nålene. Så det med, at det drysser meget, kommer an på friskheden og, hvordan du passer det.

...eller en nordmannsgran?

Nordmannsgranen har de senere år fået et godt tag i danskernes julehjerter. Træet har en fin form og grenbygning, og en anden fordel er, at den holder nålene ganske længe. Træet er dog også noget dyrere end rødgranen og en smule mere pladskrævende indendørs end rødgranen.

Nordmannsgran.

Alternative juletræer

Står man og har brug for et meget slankt juletræ, så er omorikagran en oplagt mulighed. Det er meget slankt opret og kan somme tider have en fin koglesætning i toppen af træet. 

Nobilisgran, der har utroligt smukke blågrålige nåle, er også en mulighed som juletræ. Dog har det ofte en noget mere uregelmæssig grenstruktur. Men er du til det utraditionelle og anderledes dekorative, så er nobilistræet et godt valg.

Du kan også gå helt andre veje, og pynte et cedertræ eller et fyrretræ. Her vil du helt sikkert være den, som får det mest specielle juletræ med nåle i omgangskredsen. Et valg som mange dekoratører før dig har taget, for at pynte op til jul på den mere trendy facon.

Cedertræ.

Juletræ uden nåle

Hvis du ønsker  et juletræ uden nåle i din stue, så er der mange andre spændende muligheder. Du kan hente store grene af for eksempel, troldhassel, trold-pil, lærk eller el ind og lade kreativiteten få frit spil. 

Fæld træet selv

Fælder du træet selv, så får du nøjagtigt det træ, du har drømt om - og med garanti det mest friske. Tag ungerne med ud til et sted, hvor de annoncerer med juletræsfældning, og vælg jeres eget træ. Her fås de i alle størrelser, og det er super hyggeligt at fælde træet sammen. 

Stil træet udendørs, så længe som muligt, så holder det bedst. Det gælder generelt, uanset om du køber det færdigfældet, eller skover det selv.

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds