Gå til hovedindhold
Potte der dyppes i en spand vand.
Foto: Laila Sølager
Artikel for alle

Vand potter på den nemme måde

Her får du et tips til, hvordan du vander tørre potter på en nem og effektiv måde.
Laila Sølager - 
09. maj 2008

Planter, som er stillet ud for at hærde før den endelig udplantning, bliver hurtigt tørre i potten. For så at blive så tunge i toppen, at de vælter ved den mindste brise.

Det tager rigtig lang tid at vande potter, der er blevet helt knastørre. Vandet strømmer bare igennem potten og ud på fliserne, fordi pottemulden er blevet for tør til at tage imod vandet. Det er spild af både tid og godt vand.

Stil derfor en stor spand i nærheden af dine udendørs potteplanter og fyld den med vand. Når potterne er blevet for tørre, er det nemt at dyppe hver potte ned under vandoverfladen.

Lad potten ligge i vandet 10-15 minutter, indtil den er tung af vand. Nu indeholder potteklumpen den maksimale mængde vand, og du behøver ikke vande så tit.

Jo større spand du har stående med vand, jo flere potter kan du sænke ned og hurtigt få planterne på ret køl igen. Brug i øvrigt den samme metode, når krukkerne skal plantes til med sommerblomster.

Får de en sådan totalvanding, før de bliver plantet, er der større sikkerhed for, at hele krukken senere er nem at vande.

Annonce

Kom til Cph Garden 2019

Fra 20. til 23. juni 2019 holder vi et brag af et haveshow i Ballerup. Gå ikke glip af årets største haveoplevelse.