Gå til hovedindhold
Der findes forskellige måder at klare vandingen på i drivhuset. Her er der valgt kapillærkasser, der rummer mange liter vand, som planterne selv henter op. Man skal dog efterfylde hver uge.
Der findes forskellige måder at klare vandingen på i drivhuset. Her er der valgt kapillærkasser, der rummer mange liter vand, som planterne selv henter op. Man skal dog efterfylde hver uge. FOTO: Bodil Damgaard Petersen
Artikel for alle

Vanding i drivhuset

Vanding af planterne i drivhuset er vigtigt for at få et godt udbytte og en god kvalitet. Kapillærkasser eller automatvanding kan lette livet for drivhusejeren. Her kan du blive klogere på de forskellige muligheder.
Tekst: Bodil Damgaard Petersen, Hortonom - 
11. februar 2021

Alle, der har et drivhus, ved hvor meget, der skal vandes i varme perioder. En stabil og jævn vandforsyning er vigtig for udbytte og kvalitet, og det er fx meget vigtig for at undgå griffelråd i tomater. Man kan komme langt med en vandkande og en vandslange, men de fleste drivhusejere vil nok på et tidspunkt se sig om efter andre løsninger på vandingen, så man ikke er bundet til at være i nærheden af drivhuset hele sommeren. Der findes flere værktøjer til en nemmere vanding i drivhuset fra de helt enkle til de mere avancerede.

Her dyrkes tomater i kapillærkasser i drivhuset. Det kræver, at man ugentligt fylder efter med vand, når planterne er i vækst.
Her dyrkes tomater i kapillærkasser i drivhuset. Det kræver, at man ugentligt fylder efter med vand, når planterne er i vækst. Foto: Bodil Damgaard Petersen

Dyrkning i kapillærkasser kræver ugentlige opfyldninger

Kapillærkassen er nok det mest udbredte hjælpemiddel til ikke at skulle vande hele tiden i drivhuset. Kasserne, der består af flamingo, fyldes op med ca. 40 liter vand. Planterne plantes i plantesække oven på kassens låg og trækker vand op til plantesækken ved kapillærvirkning gennem jordfyldte rør, der går ned i vandet i kassen. 

Kapillærkasser er meget enkle og lette at betjene, og man kan dyrke fine tomater, agurker m.m. i dem. Man skal løbende holde øje med vandstanden i kasserne og sørge for at fylde nyt vand og gødning i, når vandstanden er lav. Mens planterne er små, skal der kun sjældent fyldes op, men når tomat- og agurkeplanterne er fuldt udviklede, og det er højsommer, skal kasserne fyldes op ca. to gange om ugen. Det svarer til et vandforbrug på 3,8 liter vand pr. plante pr. dag ved tre tomatplanter i en kasse.

Drypslanger
1.Spaghettidryp, hvor en tynd slange monteres til fødeslangen. 2 Drypslange, hvor vandet har faste drypsteder. 3. Delene i spaghettidrypsystemet - på fødeslangen er der monteret tynde slanger med spyd i enden, som man kan sætte, hvor man ønsker. Alle fotos: Bodil Damgaard Petersen.

Drypslanger og spaghetti-løsninger

Drypvanding kan ske via drypslanger, der er vandingsslanger med faste drypsteder med en vis afstand eller ved hjælp af såkaldte spaghettidryp, der er drypsteder monteret for enden af en tynd slange på et spyd. Spyddet kan stikkes ned i jorden, der hvor man gerne vil have vandet fx i hullet i en plantesæk, ved foden af en tomatplante, som er plantet ud i jorden eller i en potte.

Drypslanger er bedst egnet, hvis man dyrker i bede i jorden i bunden af drivhuset eller i højbede fyldt op med jord. Da deres drypsteder sidder med faste mellemrum, kan det være svært at få vandet til at ramme lige i hullet i en plantesæk eller i en potte. 

Spaghettidryp eller andre typer af dryp monteret for enden af en tynd slange, der går ud fra fødeslangen, er bedre egnede, hvis man dyrker i plantesække eller i potter, da det er nemt at sætte et vandingsspyd i hullet eller i potten.

Både ved drypslanger og ved spaghettidryp drypper der lidt vand ud af drypstederne, som navnet antyder. Ved drypvanding skal vandet ikke køre hele tiden, men i visse intervaller et antal gange om dagen, så planterne får passende med vand. Derfor har man brug for en styreenhed til at styre disse vandingsintervaller. Drypvanding er en meget vandøkonomisk måde at vande på.

Alle slanger og dryp bør ikke håndteres i frostvejr, da plasten kan blive sprød og evt. knække. Desuden skal man holde øje med, at drypslangerne ikke stoppes til af kalk, hvis man har meget kalk i vandet. 

Batteridrevet Water Control Master fra Gardena. Foto: Gardena. GreenTimer er en timer fra Vandingsgrossisten, der kan vande op til 72 gange i døgnet. Foto: Bodil Damgaard Petersen
Batteridrevet Water Control Master fra Gardena. Foto: Gardena 
GreenTimer er en timer fra Vandingsgrossisten, der kan vande op til 24 gange i døgnet. Foto: Bodil Damgaard Petersen

Styring af vandet – simpelt eller avanceret

Den enkleste model til styring af vand er en vandingstimer. Den betjenes ofte med traditionelle drejeknapper, hvor man indstiller vandingsintervallernes længde og hyppighed, og den er yderst let at betjene og er drevet af batterier. Man kan fx stille timeren til at vande tre minutter hver anden time. Det har i mit anlæg passet til store tomatplanter, når der blev vandet ca. seks gange om dagen på en almindelig sommerdag i dagtimerne. På en meget varm dag skulle der med samme anlæg vandes tre minutter hver time ca. 12 gange om dagen. Det svarer til et vandforbrug på 0,7-1,4 l pr. plante pr. dag. De samme tomater fik så lidt som to gange tre minutters vand om dagen i september svarende til 0,2 liter vand pr. plante pr. dag. 

Fordelen ved en vandingstimer er, at den kan vande mange gange om dagen. Ulempen er, at man skal slukke den om natten, hvis man ikke vil vande der, og tænde den igen næste morgen. Planterne har ikke brug for vand om natten. Hvis man er væk hjemmefra, kan man godt lade den køre, men det øger vandforbruget.

Gjordnära Vandingscomputer, der kan vande otte gange dagligt og stilles til ikke at vande om natten. FOTO: Gjordnära. Irrigatia SOL C-12 vandingscomputer, der er drevet af solceller, og suger vand fra et kar. Den regulerer vandmængden efter solindstrålingen. Fra Juliana Drivhuse A/S
Gjordnära Vandingscomputer, der kan vande otte gange dagligt og stilles til ikke at vande om natten. FOTO: Gjordnära
Irrigatia SOL C-12 vandingscomputer, der er drevet af solceller, og suger vand fra et kar. Den regulerer vandmængden efter solindstrålingen. Fra Juliana Drivhuse A/S

Vandingscomputere er styringsenheder, der programmeres til forskellige vandingsforløb. Almindeligvis er de batteridrevne, men nogle kan også køre på solenergi. De almindeligste vandingscomputere kan programmeres til at vande tre til otte gange om dagen, vande på bestemte tidspunkter og evt. forskellige vandinger på forskellige dage. Nogle vandingscomputere kan indstilles, så de fx ikke vander om natten, andre kan stilles til bestemte intervaller ligesom en timer og vil så også vande om natten, hvis man vander hyppigt. De fleste styringsenheder kræver tilkobling til vandhane for at opnå tilstrækkeligt vandtryk, men enkelte kan vande fra en tank. 

Prøv dig frem og kram jorden

Med hensyn til indstillingen må man prøve sig frem med sit anlæg og finde frem til, hvilke intervaller og hyppigheder, der passer med de planter, man nu har. Vandmængden, der skal tilføres, afhænger af planternes størrelse, temperaturen i drivhuset og ydelsen på drypstederne. Der vil skulle stilles om på styreenheden, hvis vejret skifter, og hvis man vil bruge mindst muligt vand. Der er et væsentligt mindre vandingsbehov på en gråvejrsdag end på en varm solskinsdag. Mærk på jorden, og brug din fornemmelse for planter. Særligt sphagnumbaseret jord i potter og sække må ikke være alt for våd i lang tid. Man må kun lige kunne presse en dråbe vand ud, når man krammer jorden i hånden, men ikke mere. Vandingstiden skal dog altid være så lang, at vandet når at komme ud af det fjerneste dryp.

Keramikkegle Blumat fra Byhaver – et vandingssystem, hvor keramikkegler mærker jordens fugtighed og styrer derefter.
Keramikkegle Blumat fra Byhaver – et vandingssystem, hvor keramikkegler mærker jordens fugtighed og styrer derefter. Foto: Byhaver

Der findes systemer, hvor drypmundstykkerne sidder oven på keramiske kegler, der sættes ned i jorden. Disse kegler regulerer drypstederne, så de vander individuelt efter jordens fugtighed. Denne form for vandingsanlæg er meget enkelt at sætte op og kan tilsluttes en vandtank, der er placeret højere end drypslangen, og kræver så ikke tilslutning til vandhane og bruger ikke strøm. Vil man tilslutte dette anlæg til en vandhane, kræves en trykreduktionsventil til at reducere vandtrykket. Det anbefales ikke at tilføre gødning med vandingsvandet med denne type anlæg.

Enkel gødningsblander fra Gjordnära. FOTO: Gjordnära. MixRite gødningsblander fra Vandingsgrossisten. Foto: Bodil Damgaard Petersen
Enkel gødningsblander fra Gjordnära. FOTO: Gjordnära
MixRite gødningsblander fra Vandingsgrossisten. Foto: Bodil Damgaard Petersen

Vil du blande gødning i vandet?

Vil man have gødning med i vandingsvandet, som professionelle gartnere gør det, skal man anskaffe en gødningsblander, der kan blande flydende gødning i vandet. Der findes helt enkle billige udgaver og dyrere mere professionelle produkter på markedet. I begge tilfælde suger de en koncentreret gødningsopløsning op og blander det i vandingsvandet. Gødningsblanderen monteres på fødeslangen ved vandhanen, men sørg for at sætte den efter en timer eller vandingscomputer, da disse ikke er så glade for gødningsvand. 

Vanlet fra Juliana Drivhuse A/S. FOTO: Juliana Drivhuse A/S. Hydromat vandingssystem fra Willab Garden. FOTO: Willab Garden
Vanlet fra Juliana Drivhuse A/S. Foto: Juliana Drivhuse A/S
Hydromat vandingssystem fra Willab Garden. Foto: Willab Garden

Alternativt kan man anskaffe sig et af de integrerede systemer, hvor både iblanding af gødning og regulering af vandtilførsel er indbygget i systemet. Der findes to systemer, Vanlet, der er konstrueret som en slags cisterne med en flyder i, der styrer vand og gødning, samt Hydromat, der med en termoventil styrer vandtilførslen og ligeledes kan tilføre flydende gødning.

Det anbefales at bruge uorganisk flydende gødning i kapillærkasser og drypvandingsanlæg i drivhuset. De organiske flydende gødninger egner sig ikke her. I det hele taget anbefales det at bruge uorganisk flydende gødning, indtil problematikken omkring indhold af rester af ukrudtsmidler i nogle af de organiske gødninger er afklaret. *) Se nederst i artiklen

Tågedyser kan bruges til at køle i drivhuset på en varm dag. De udsender en helt fin tåge af små dråber. FOTO: Gjordnära. Almindeligt vandingsur, der kan anvendes i forbindelse med tågedyser. (Gardena). FOTO: Gardena
Tågedyse fra Gjordnära. Tågedyser kan bruges til at køle i drivhuset på en varm dag. De udsender en helt fin tåge af små dråber. Foto: Gjordnära
Almindeligt vandingsur, der kan anvendes i forbindelse med tågedyser. (Gardena). Foto: Gardena

Tågedyser

Vil man gøre noget rigtig godt for klimaet i drivhuset, skal man installere tågedyser oppe under taget. Tågedyser kan sættes til at sprede en tåge af bittesmå vanddråber ud i luften på varme og solrige dage, så luftfugtigheden hæves, og temperaturen falder lidt. Dysen kan enten styres af en separat vandingscomputer, rent manuelt eller ved at man fx sætter et vandingsur til at køre tågevanding fx ½ time om eftermiddagen. Tågedyser bør kunne give 20 l/time eller mere.

Hvordan kommer man i gang? 

Vil man have drypvanding og automatvanding, er det et godt udgangspunkt at lave en målfast skitse over drivhuset, med angivelse af de forskellige typer slanger, hvor man vil have haner osv. Dyrker man i jorden i bunden af drivhuset, kan både drypslange og spaghettidryp være velegnede, men dyrker man i sække og potter, er spaghettidryp mest velegnede. Man kan godt have begge dele i forskellige sektioner, hvis man fx dyrker noget i jord og noget i potter eller sække.

Nogle firmaer har vandingsstartpakker, der indeholder slanger og dyser og diverse tilbehør. Man må se på dem, om de dækker ens behov. Andre firmaer tilbyder, at man med en tegning i hånden kan købe lige netop det udstyr, man har brug for.

Kort sagt er en vandingstimer meget let at indstille og kan vande mange gange om dagen. En vandingscomputer kan typisk ikke stilles til at vande lige så hyppigt, er knapt så enkel at indstille og ændre indstillinger på, men kan til gengæld programmeres til at vande på bestemte klokkeslæt og ofte stilles til ikke at vande om natten. 

Dyrker man i jorden, er hyppig vanding ikke så nødvendigt, men dyrker man i potter og sække, kan det være en fordel med mange og korte vandinger. Til drivhusbrug kan en timer eller en vandingscomputer, der kan vande mindst seks gange i døgnet, anbefales.

Fødeslange med spaghettidryp
Fødeslange med spaghettidryp. Foto: Bodil Damgaard Petersen

Ønsker man spaghettidryp, skal der som udgangspunkt føres en fødeledning rundt i drivhuset. I denne ledning trykker man huller, de steder, man vil have spaghettidryppene siddende, og trykker dem i. Der kan ved hjælp af forskellige fittings laves flere sektioner i huset, også nogle med drypslanger. Det er en stor fordel at have haner på hver enkelt sektion, så man kan åbne og lukke for de forskellige sektioner. Der findes haner i forskellige dimensioner, så man kan lukke af for alle typer af slanger. Samler man regnvand op og anvender, anbefales det at montere et filter, der kan filtrere urenheder fra.

Hane og spændbånd og samling med T-stykke, hane og spændbånd.
Samling med T-stykke, hane og spændbånd. Foto: Bodil Damgaard Petersen

Har man først grejet hjemme, er det ikke svært at samle. De enkelte dele samles ved, at slangerne klippes ud i passende længder og skubbes på plads på samlestykker, der kan være T-stykker, vinkelstykker, haner m.m. Enden af slangerne bør varmes op med varmt vand eller en hårtørrer, så de bliver bløde og nemmere at skubbe på plads. Vil man gå med både livrem og seler, så kan man sætte spændbånd på ved alle samlinger, så man er helt sikker på, at de ikke skiller ad.

Både gødningsblandere, timere og vandingscomputere skal kunne afmonteres, så de kan tages ned, inden frosten kommer, og opbevares tørt og frostfrit.

*) "I løbet af 2020 oplevede flere haveejere, at deres tomat- og chiliplanter efter tilsætning af flydende gødning godkendt til økologisk dyrkning ikke udviklede sig som forventet. Haveselskabet så et mønster, som har betydet, at produkter er indsamlet og herefter vil blive analyseret. Sideløbende med vil der blive gennemført laboratorietests for at se, om planteproblemerne kan genskabes. Når resultaterne foreligger, deler Haveselskabet naturligvis resultaterne. Indtil da vil vi anbefale, at haveejere anvender uorganisk flydende gødning" , fortæller Charlotte Garby, direktør Haveselskabet. 

Her kan du købe det viste vandingsudstyr:

  • Byhaver.dk: Vandingsanlæg med keramikkegler.
  • Gardena.dk: Mindre drypsystemer, vandingscomputere, vandingsure. Hjemmesiden anviser forhandlere af de enkelte varenumre.
  • Gjordnara.se: Svensk firma med et stort udvalg i alt til vanding. Bl.a. gødningscomputer, tågedyse, enkel gødningsblander, vandingsanlæg med keramikkegler.
  • Juliana.com/drivhuscenter.dk: Soldrevet vandingscomputer, Vanlet-vandingssystem
  • Vandingsgrossisten.dk: Stort udvalg i alt til vanding. Bl.a. timer, gødningsblander, tågedyse. Tilbyder individuelle løsninger 
  • Willab Garden: Diverse vandingsudstyr. Bl.a. Maxikap kapillærkasser, Hydromat vandingssystem. 

 

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.