Gå til hovedindhold
Artikel - Video

Video: Beskæring af vin i vækstsæsonen

Rie Birk Lauridsen fra Haveselskabets Rådgivning viser, hvordan du beskærer din vin i vækstsæsonen. 
Rie Birk Lauridsen - 
tor. 21. jul. kl 16:33

Vin vokser vildt, hvis den får lov. Den sender skud til højre og venstre, og de bliver flere meter på en sommer, hvis man ikke gør noget. Vi vil have store druer, og ikke lange vinranker, derfor beskærer vi vinen.

Se videoen og få flere ord med på vejen længere nede i artiklen:

Vinens hovedstamme

En god etableret vinranke skal have et kraftigt hovedskud eller en stamme. Evt. flere stammer, som er bundet op mindst 60 cm fra hinanden. En god hovedstamme er vinplantens skelet, som bliver bevaret år efter år, og stammen bliver med tiden lækkert tyk og trevlet. 

Sådan gør du

Det er de unge skud, der skyder ud fra denne hovedstamme, som det er nødvendigt at beskære igennem hele sommeren.  

Der er 2 typer af skud:

1) Skud med drueklaser

Skud med drueklaser klippes af 2-3 blade over klasen. De blade, som bliver siddende tilbage, er med til at trække saft og næring til klaserne, så druerne bliver så store som muligt. 

2) Skud uden drueklaser

Skuddene uden klaser kortes ned til 2 blade over hovedstammen. Disse skud gør ingen gavn, og fylder bare meget. Så væk med dem. 

Klip flere gange

Vinen skal gerne klippes flere gange i løbet af sommeren, når du synes vinen, at den fylder for meget. 

Man er færdig med at klippe, når man kan se hovedstammernes form tydeligt, og der stadig er mange blade på stammerne. Der skulle så også gerne være mange drueklaser, som sidder tæt på hovestammen. 

 

Giv HAVEN som julegave

Giv 10 eller 5 numre numre af magasinet HAVEN. Så sender vi en ekstra julegave med.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds