Gå til hovedindhold
Artikel - Video

Video: Læg kartofler

Små, nyopgravede kartofler er en sand himmerigsmundfuld. Se, hvordan du lægger kartofler til tidlig høst.
Frank Kirkegaard Hansen Hansen - 
man. 18. apr. kl 11:49

Det er sagt før, men det bliver det ikke mindre sandt af: Små, nyopgravede kartofler er en sand himmerigsmundfuld. Og den bliver kun bedre, hvis det er så tidligt på året, at alle de andre endnu ikke har haft fornøjelsen. At kartofler samtidig hører til køkkenhavens nemmeste grøntsager, gør det jo kun bedre. 

Kartoflerne lægges ned i jorden i 5-10 cm’s dybde med en indbyrdes afstand på omkring 50 cm, for eksempel med 30 cm’s mellemrum og 50 cm mellem rækkerne for de tidligere kartofler og lidt større afstand for sene kartofler. Herefter skal der blot hyppes nogle gange, og efter et par måneder er der masser af nye kartofler til hele familien. Mange garvede haveejere forspirer deres kartofler indendørs, hvilket giver dem et lille forspring, men du kan sagtes lægge dem direkte i jorden her i begyndelsen af april og stadig høste masser af nye kartofler i juni. 

Nogle sorter er meget tidlige, så vælg en af dem, for eksempel ‘Solist’ eller ‘Primula’, så du kan høste tidligt. Og vælg så en eller to af de lidt senere sorter, for eksempelCerisa, en flot og velsmagende kartoffel med rødt skind og gult kød eller ‘Linzer Delikatesse’,, som minder lidt om aspargeskartofler, men er meget mere robust og lettere at dyrke. 

Få magasinet HAVEN i oktober

Stort tema om vindyrkning i danske haver. Få 5 numre af HAVEN . Kun 345 kr.