Gå til hovedindhold
Video

Video: Sådan bygger du et insekthotel

Se her, hvordan du kan forvandle en gammel vinkasse til et fint insekthotel, der kan bringe bier og andre insekter gennem den kolde tid.
Video: Rikke Milbak og Morten Linnemann - 
04. oktober 2016

På videoen viser biolog og naturformidler Rikke Milbak, hvordan du kan ombygge en gammel vinkasse til et fint insekthotel til de vilde bier i haven.

Her får du Rikkes 10 gode råd:

1) Brug hårdt træ fx æbletræ.

2) Bor huller til rederne. De fleste huller skal være mellem 6-7 mm. i diameter.

3) Bor ikke helt igennem træet.

4) Bor ind fra siderne - ikke fra enden af træet, da det kan giver revner, som kan give parasitter adgang til redehullerne.

5) Brug plantestængler, der er lukkede i den ene ende.

6) Undgå, at enderne på stænglerne bliver flossede, da bierne så kan få skader på vingerne.

7) Spar tid ved at samle plantestænglerne i bundter.

8) Dæk evt. forsiden af kassen med trådnet, hvis fuglene piller i det.

9) Fyld kassen helt, og vend tilslut kassen på hovedet, så du tjekker, at alle dele sidder fast. 

10) Hæng kassen et solrigt, varmt og tørt sted fx under et tagudhæng.

Annonce

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.