Gå til hovedindhold
Blomsterkunst af Jens Jakobsen.
Blomsterkunst af Jens Jakobsen.
Cph Garden 2019

Vild blomsterkunst byder velkommen

Ved indgangen til Cph Garden bliver man mødt af en vild og eventyrlig blomsterdekoration af den danske blomsterkunstner Jens Jakobsen.
14. maj 2019

Ved det store haveshow Cph Garden i Ballerup fra 20. til 23. juni kan du møde den danske blomsterkunstner Jens Jakobsen, som til daglig holder til i London.

Jens Jakobsen med en favnfuld store fuglereder, der skal hænges op som pynt ved bygningen The Blewcoat i London.

Jens Jakobsen er kendt for en kreativ stil, hvor naturens materialer spiller en hovedrolle. Han har siden 2003 arbejdet i England og bl.a. fremvist sine blomsterkreationer på Chelsea Flower Show og den tyske plantemesse IPM. 

I år kommer han tilbage til Danmark med en indgangsdekoration til Cph Garden, der ifølge Jens Jakobsen bliver eventyrlig, naturlig, vild og fuld af overraskelser.

Du kan også møde Jens Jakobsen selv torsdag 20. juni, hvor han fortæller om sit arbejde og giver god inspiration. 

Jens Jakobsen er uddannet blomsterdekoratør i Odense for 25 år siden og har i mange år drevet firmaet Jens Jakobsen Floral Construction med base i London.

Se hele programmet ved Cph Garden

Annonce

Få rabat på din billet til Cph Garden 2019

Bliv medlem af Haveselskabet og få billetten for kun 125 kr. Du sparer 75 kr. Du kan købe op til fire billetter til medlemspris, så du kan invitere din familie eller venner med.