Gå til hovedindhold
Artikel for alle

Vinterens gøremål i køkkenhaven og status over året

Har du fulgt vores serie om Peter Norris’ køkkenhave gennem året, så får du her afslutningen med vinterens gøremål og en status over årets projekter. Komposten holdes i gang, og i drivhuset står potter med broccoli, spidskål og blomkål til overvintring. Og hvad gør Peter for at holde frosten stangen og undgå tidlig senilitet, og hvad bruger han egentlig en pandelampe til? Det fortæller han om her, og i artiklen længere nede afslører han, hvad der blev årets debutant, årets lærestreg og en positiv overraskelse.
Tekst og foto: Peter Norris - 
10. november 2022

Vinterens høst i køkkenhaven

I planlægningen af årets dyrkning er det selvfølgelig sommer- og efterårsafgrøderne, der fylder mest, hvor meget bliver opbevaret på forskellig vis til brug i løbet af vinteren. Men efterhånden afsætter jeg flere bede for at kunne høste frisk grønt i vintermånederne og det meget tidlige forår. Det drejer sig først og fremmest om porrer og forskellige vinterhårdføre kål, som rosenkål, palmekål og savoy samt gulerødder og salat. Disse kræver en vis pasning om vinteren, hvor fx gulerødderne skal have ekstra beskyttelse mod streng frost, vinterfaste kålhoveder og salat skal måske have fjernet rådne yderblade, når vejret er alt for mildt og fugtigt, og ved udsigt til en længere frostperiode prøver jeg at huske at høste en større portion porrer og gemme dem (med rod) i en plastikpose uden for køkkendøren.


Pandelampen er uundværlig, når man skal høste lidt salat til aftensmaden ude i haven i de mørke måneder.

I drivhuset – undgå frost og tidlig senilitet

I drivhusjorden er der udplantet diverse grønt som salat, spinat og mizuna til høst i det tidlige forår. Frosten klares ved at dække med et par lag fiberdug, men det er omvendt vigtigt at tage dugen af igen og lufte lidt ud i drivhuset, så snart det bliver tøvejr. En for høj luftfugtighed omkring planterne kan føre til rådangreb, som er en langt større trussel mod overlevelsen end kulden.

Samtidig står der små potter med broccoli, spidskål og blomkål, som overvintrer i drivhuset, indtil de skal udplantes under dække på friland eller i mistbænk i marts. Her er det nødvendigt at tjekke, hvordan planternes rødder har det i potterne. Rødderne kan blive ved med at vokse i november-december, og er potterne for små, rammer rødderne bunden og giver sig i stedet til at køre rundt, som det ses på billedet.


Rødderne kører rundt og rundt, hvis planterne fortsat vokser og potten bliver for lille.

Når de således ikke kan komme længere nedad, narres planten til at tro, at det nu er slut med den vegetative vækst, og at tiden er inde til at sende en blomst i vejret. Tilstanden kaldes tidlig senilitet, hvor fx 10-20 cm høje broccoliplanter pludselig kan give sig til at danne små ærtestore blomsterhoveder, og det kommer der ikke meget broccoli ud af. Risikoen for en sådan fejludvikling er naturligvis størst, når vejret i efteråret og den tidlige vinter har været relativt mildt - hvor det er vigtigt at opdage de tidlige tegn, inden lyset vender tilbage i februar, og plantevæksten igen går i gang. Og ved rettidig omhu er behandlingen ret ligetil: løsne rødderne og ompotte til større potter. Derfor er eftersyn af de overvintrende planter et fast punkt på tjeklisten.

Komposten holdes i gang

Jeg bliver ved med at tilføre materiale til bunken vinteren igennem, hvor både køkken og køkkenhave løbende kan levere grøntsagsrester, hønsene leverer møg, mens blade og vinterbeskæring af buske og træer bidrager med det mere kulstofholdige, brune materiale. Her er det er vigtigt at veksle mellem lag af det grønne og det brune for at sikre en god omsætning. Jeg gemmer netop en portion efterårsblade, som drysses over det grønne, og med mellemrum tager jeg en greb og blander de øverste 30-40 cm.

Og selv om omsætningen i en kompostbunke falder med den faldende temperatur, stopper svampe, bakterier og orme ikke deres aktivitet helt, medmindre bunken er gennemfrossen. Hvis bunken er på mindst en kubikmeter, sker det stort set aldrig i en normal vinter. For yderligere at holde temperaturen og omsætningen oppe dækker jeg med et låg over bunkerne, hvilket samtidig beskytter komposten mod at blive alt for våd og iltfattig af vinterens regn.

Vintersåning af gulerødder, ærter, spinat

Fra februar begynder jeg at forkultivere en del afgrøder indendørs, men med de efterhånden milde vintre udnytter jeg indimellem muligheden for også at få fingrene rigtig i køkkenhavejorden. Det er fx blevet en fast juletradition at så gulerødder i en mistbænk 1. juledag, medmindre jorden er stivfrossen - jordtemperaturen skal dog også helst være under 8 grader, så frøene ikke spirer alt for tidligt. Jeg sår den tidlige sort ‘Amsterdam Forcing’ i nogle riller, dækker dem til, sætter vinduerne på mistbænken igen. Efter måske fem-seks uger viser de første spirer sig. Herefter skal de spæde planter beskyttes mod hård frost med et par lag fiberdug inde i mistbænken, idet frosten kan få planterne til senere at gå i blomst. Et enkelt år fik en sen frost hele bænken til at eksplodere i en sky af skærmblomster, mens det normalt kun sker for enkelte planter - resten giver friske spæde gulerødder i hvert fald fra maj.

På samme måde har jeg tit sået ærter i mistbænk i løbet af november/december. Her bruges sorten ‘Meteor’, som kan sås i en lidt kold jord og oftest overlever en normal vinter. Går det godt, uden at musene har fundet de fede frø, eller at der pludselig indtræffer en meget hård frost, når planterne er kommet godt op, kan det give friske ærter sidst i maj.


Ærter er sået i mistbænk, og sidst i december dukker spirerne op.

Den mest taknemlige afgrøde til vintersåning er dog spinat, som jeg sår under plastik på friland. Jeg plejer at så mindst et bed hver måned fra december til marts, hvor spiretiden sagtens kan være flere uger, men hvor fremspiringen her om vinteren oftest er bedre end senere på sæsonen. Synet af små grønne spirer på en grå februardag kan få enhver vinterdepression til at fordufte.

Vinterens øvrige gøremål i køkkenhaven

  • Der kan fortsat være bede, som bliver ledige i løbet af vinteren efter fx porrer eller kål. Disse dækkes med blade, planterester og kompost for at beskytte jordens struktur.
  • Stenfrugttræer, som blomme, fersken og abrikos, får kalk.
  • Hvidløgs- og skalottebed får et drys møg og træaske i januar/februar og net lægges over for at beskytte mod løgminérfluen.
  • Efterårshindbær skæres ned til jorden i februar

 

    Annonce