Generalforsamling Haveselskabet Varde
Årets generalforsamling i Haveselskabet Varde afholdes i 2026 på Aromagården i Nr. Nebel
Vi er i år på besøg hos Aromagaarden som er en lille passioneret virksomhed som fremstiller marmelade, sirup, te, krydderier, spiritus, æblemost og hudpleje produkter – alt sammen skabt med omhu og kærlighed til håndværket.
Der er denne aften naturligvis mulighed for både indkøb og smagsprøver.
HUSK tilmelding af hensyn til forplejning kun på SMS til Karla på 28 28 61 62 senest onsdag den 28. januar.
Haveselskabet som vi kender det er fortsat i forandring .... det har vi nok alle bemærket gennem de sidste par år, og sådan er det selvfølgelig også i Haveselskabet Varde.
Vi er en lille bestyrelse, som mødes til ca. 5 bestyrelsesmøder om året – selvfølgelig med kaffe, kage og lidt koldt at drikke - Tonen er meget uformel og vi snakker også om andet end haver
Det er altid hyggeligt og den frivillige indsats der skal bidrages med til arrangementer m.v. er bestemt overkommeligt for alle.
Da 2 af vore nuværende bestyrelsesmedlemmer i år ikke modtager genvalg, har vi brug for friske kræfter, så måske er det netop dig der kan bidrage med det i den nye bestyrelse.
Vi håber i hvert fald at nogle måske kunne overveje, om en bestyrelsespost i Haveselskabet Varde kunne være noget.
Kontakt meget gerne Jørgen Juul Larsen på 26 14 66 24 eller Lars Jørgensen på 61 28 99 30 for yderligere information om bestyrelsesarbejdet.
Dagsorden i henhold til vedtægterne - indkomne forslag modtages .
Dagsorden i henhold til vedtægternes §9
§9 Gennemførelse af generalforsamlinger i afdelinger
1. Dagsorden skal indeholde følgende:
a. Valg af dirigent, stemmetællere og referent blandt de tilstedeværende.
b. Afdelingsbestyrelsens beretning for afdelingens aktiviteter i det forløbne år til godkendelse.
c. Aflæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
d. Forelæggelse af budget og aktivitetsplan til orientering.
e. Indkomne forslag
f. Valg.
g. Medlemmer til afdelingsbestyrelsen (vælges for 2 år).
På valg er: Jørgen Juul Larsen – modtager genvalg.
Karla Peltzer Pedersen – modtager genvalg.
Lars Jørgensen – modtager ikke genvalg.
Ruth Frandsen – modtager ikke genvalg.
h. Evt. afdelingsbestyrelsessuppleant/er (vælges for 1 eller 2 år).
i. Bilagskontrollanter (vælges for 2 år således, at de afgår skiftevis).
På valg er: Conny Knigge
j. Evt.bilagskontrollantsuppleant/er (vælges for 1 eller 2 år).
k. Valg til aktivitetsudvalg, jf. § 6.
l. Eventuelt.



