Vi besøger: En bugnende køkkenhave på en skråning
Stiv lerjord og et skrånende terræn giver ikke de mest optimale forhold for at dyrke køkkenhave. Den udfordring blev løst med store højbede til udjævning af dyrkningsarealet og masser af kompost. Kom med, når Haveselskabet besøger den skrånende køkkenhave i Mørke...

Køkkenhaven i Askely Cottagehave i Mørke er en fryd for øjet. Den gemmer sig bag et let, gennemsigtigt hegn og en farverig rand af insektvenlige og spiselige blomster. Et stort antal store højbede med klippede græsstier imellem udligner det skrånende terræn.
Højbedene bugner af alverden grøntsager, krydderurter og spiselige blomster. Der kan høstes bladgrønt det meste af året, og der syltes og fryses til den store guldmedalje, så familien bag køkkenhaven er tæt på at være selvforsynende med godt og grønt fra haven det meste af året.
Familien består af Anna Svenning og Jonas Secher samt deres to børn. De etablerede den 400 kvadratmeter store køkkenhave for omkring 10 år siden med et mål om, at den skulle være såvel produktiv som smuk.
”For mig handler køkkenhaven også om æstetik og om at give plads til insektliv. Derfor mangfoldigheden, og derfor bliver der puttet blomster ind i hullerne mellem grøntsagerne. Det må godt være lidt vildt. Hellere det end snorlige rækker", siger Anna. Prydhavens cottagehavestil lader sig ikke fornægte i køkkenhaven.
Skal du i gang med køkkenhave? Prøv Haveselskabets køkkenhaveskole