Der skal være et centralt sortsregi­ster for hele EU, hvor alle sorter er indgående beskrevet og velafprøvede, som sikrer, at forbrugerne kun kan købe bæredygtige, klimatilpassede sorter med et sikkert udbytte.

Nye EU-regler om sortsregistrering og handel med frugttræer og -buske, som er på vej, lyder måske som en god idé, men for et æbleland som Danmark har reglerne en bagside, der kan koste en række sorter livet og der­med mangfoldigheden i handlen og haverne.

Usikkerhed om gamle sorter

Der er nemlig nogen usikkerhed om, hvordan de gamle sorter af eksem­pelvis æbler skal registreres – og i særdeleshed hvad det skal koste at have dem registreret. Og hvis der skal betales gebyrer for de flere hundrede gamle danske æblesorter, for at de kan blive i handlen, så risikerer de at for­svinde, for der er ikke nogen, der kan løfte den økonomiske byrde.

"Det vil virkelig være en skam, hvis et ellers fint forslag vil koste den mangfoldighed, som vi har, når det kommer til danske frugtsorter – i sær­deleshed de mange æblesorter. For Haveselskabet er det derfor vigtigt, at man fra statens side bærer den øko­nomiske byrde", siger Charlotte Garby, der er direktør i Haveselskabet.

Foto: Flickr/Jake Pfaffenroth

Forhandler om krav

Det er i Styrelsen for Fødevarer, Land­brug og Fiskeri, de administrerer ordningen, og de har også været med på sidelinjen i forhold til forhandlin­gerne, der var i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2025.

Her påpegede styrelsen, at det er svært at vurdere dyrkningsværdien af gamle sorter af frugttræer, på samme måde som man gør med landbrugsafgrøder, som hører under samme forordning.

Styrelsen har derfor arbejdet for nogle lempeligere krav for gamle sorter, og det tegner til, at de sorter af frugttræer, der allerede er registreret i dag, i udgangspunktet genregistreres i det nye system.

"Alle de sorter, der er registreret i dag, vil automatisk blive overført til det nye sortsregister, og operatørerne skal derfor ikke gøre noget aktivt for, at sorterne bliver genregistreret. Det gælder både for konventionelle sorter og for de sorter, der i dag er registreret med en officielt anerkendt beskrivelse, altså de gamle, almindelig kendte sorter", lyder det fra styrelsen, som Haveselskabet har talt med om de nye regler.

Forlængelse

Registreringen vil være gældende i 30 år fra den dato de er registreret første gang og kan forlænges med yderligere 30 år, men det er uklart hvad der sker derefter og der kan være usikkerhed omkring genregistreringen.

"Det er ikke hensigten, at der skal udføres sortsafprøvning i forbindelse med genregistreringen eller forlængelsen, men der kan være konkrete situationer, hvor det kan være krævet", lyder det således fra Styrelsen.

De fortæller samtidig at det fremadrettet bliver sådan at de gamle sorter ikke registreres som almindeligt kendte sorter, men i stedet registres som bevaringssorter, eller, hvis muligt, som en lokal sort. Begge dele registreres med en officielt anerkendt beskrivelse som i dag, og skal derfor ikke nødvendigvis sortsafprøves.

Pigeonæbler. Foto: Maren Korsgaard

Uafklaret gebyr

Efter al sandsynlighed kan de fleste sorter fortsætte deres liv i handlen – i hvert fald for en tid – men hele den økonomiske del, at der skal betales for registreringen, er stadig uafklaret.

"Det vil være op til den enkelte medlemsstat at fastsætte eventuelle gebyrer for registrering. Det er endnu ikke besluttet, om og hvor meget vi i Danmark vil opkræve i gebyr for sorts­registrering", lyder svaret fra styrelsen.

Beslutningen – og livet for de gamle sorter – afhænger dermed af, hvad de danske politikere vælger at gøre. Hid­til har sortsregistrering været gratis herhjemme, men det er ikke sikkert, at det fortsætter.

Vær med til at bevare sorterne

Fra Haveselskabets side er holdnin­gen klar: Staten har et ansvar, hvilket du også kan læse i lederen i Magasinet HAVEN  nr. 2, 2026.

Haveejerne kan dog også gøre noget selv, og opfordringen er derfor, at medlemmerne udveksler de gamle sorter af æbletræer med hinanden.

"Som haveejer må jeg godt dele en podekvist af mit gamle æbletræ med en anden haveejer, og jeg må også sæl­ge småtræer, jeg selv har podet, på et af vores plantemarkeder, så længe det er til “slutbrugeren”. Derfor er opfor­dringen til haveejerne også helt klar: Del de sorter, du har og sætter pris på, med andre haveejere. Vær selv med til at øge mangfoldigheden i haverne til glæde for fremtidige generationer", siger Charlotte Garby.

Pluk æbler forsigtigt. Foto: Flickr/Simon Law