Gå til hovedindhold
Kompost. Foto: Vestforbrændingen
Foto: Vestforbrændingen
Artikel - Havetips

Fem myter om kommunens kompost

Haveselskabet har kontaktet flere af de store danske affaldsfirmaer for at høre, hvad der er i den kompost, du kan hente på genbrugspladsen og om man trygt kan bruge den i haven.
Morten Linnemann - 
ons. 5. apr. kl 15:52

Selvom kommunerne i årevis har tilbudt gratis kompost til borgerne, er nogle borgere stadig i tvivl om komposten er god nok til at bruge i haven. Er den forurenet, fuld af ukrudt eller for kraftigt gødet til havens planter?

Haveselskabet har forelagt 5 myter om komposten til de firmaer, der producerer den for kommunerne, og her er deres svar:

Myte 1: Der er ukrudtsfrø i komposten, som jeg kan få med hjem i haven

Temperaturen bliver så høj under komposteringen, at både ukrudtsfrø, svampe og bakterier dør i processen. Der er dog en lille risiko for, at der kan komme nyt ukrudt i komposten, når den er lagt ud på genbrugspladsen. Her kan det ikke undgås, at fugle eller vinden flytter ukrudtsfrø over på komposten, og det kan derfor ikke garanteres, at den er 100% fri for ukrudt.

Myte 2: Komposten indeholder snegleæg, som jeg får med hjem i haven

Nej, ved milekompostering, som bruges til denne form for kompost, bliver temperaturen så høj over så lang tid, at snegleæg og eventuelt andre skadedyr dør. Det burde derfor ikke være muligt at finde snegleæg i komposten.

Myte 3: Komposten er forurenet

Komposten er lavet af planter fra borgernes egne haver og kommunens parker og er ikke mere forurenet end den jord, man har i haven i forvejen. I kommuner i hovedstadsområdet er komposten endog renere, da jorden i en gennemsnitlig storbyhave som udgangspunkt er klassificeret som lettere forurenet, mens kompostfirmaet sikrer, at komposten lever op til kriterierne for ren jord. Affaldsfirmaerne måler løbende på indholdet af tungmetaller m.v. i komposten, og sikrer, at den overholder de gældende grænseværdier. 

Komposten kan i sjældne tilfælde indeholde små stykker plastik, hvis ikke disse er blevet fanget ved sorteringen. Plasten stammer ofte fra plastikpotter eller flamingo smidt ud med haveaffaldet – så husk derfor at sortere dit haveaffald. Plastik bliver ikke nedbrudt under komposteringen, og man må derfor selv pille det fra, hvis man skulle være uheldig at få det med hjem.

Myte 4: Komposten er stærkt gødet og vil svide planterne

Det er sandt, at komposten i mange tilfælde er for ”stærk” til at plante direkte i. Den rene ufortyndede kompostjord, som man får på mange genbrugspladser, indeholder ikke hvad man normalt ville kalde en høj gødningskoncentration, idet der ikke er ret meget kvælstof i komposten. Alligevel kan komposten være for kraftig til at plante direkte i, og man anbefaler derfor, at komposten blandes med anden jord, inden den fyldes i fx krukker eller et nyt højbed.

Nogle steder blandes komposten med sand, hvilket gør den mindre kraftig. I disse tilfælde kan jorden bruges direkte, hvor man ønsker det. Affaldsfirmaerne, der laver komposten, måler kompostens indhold af næringsstoffer og oplyser indholdet af disse.

Myte 5: Komposten er sort, virker lidt brændt, og der er ingen smådyr i, som i ens egen kompostbunke

Det er rigtigt, at komposten ofte fremstår meget mørk og tør, og at der ingen smådyr er i komposten. Det skyldes de høje temperaturer, som komposten produceres under.

Sådan bliver kommunens kompost lavet

Komposten, som man hvert forår kan hente på de fleste kommuners genbrugspladser, er lavet ud af haveaffald – dels fra borgernes haver og dels fra kommunens parker. 

Først bliver haveaffaldet kværnet i mindre stykker, Store grene sorteres fra ligesom eventuelle metalstykker bliver fanget af magneter under sorteringen. Så lægges planteaffaldet i store bunker – såkaldte miler. I løbet af 10-14 måneder vil mikroorganismer nedbryde plantedelene og omdanne dem til kompost. Ret hurtigt stiger temperaturen i bunkerne og når helt op på 55-70 graders varme. 

Komposten vendes med store maskiner 2-4 gange i løbet af processen for at sikre, at komposteringsprocessen ikke stopper. Til sidst sies komposten for at fange eventuelt større stykker træ, der måtte være tilbage - og så er den færdig. 

Selvom det er forskellige firmaer, der leverer komposten til de enkelte kommuner, så produceres komposten efter samme metode. Eneste forskel er, at nogle af firmaerne blander sand i komposten til sidst for at gøre den mindre kraftig, mens andre leverer den rene ufortyndede kompost.

Haveselskabet har talt med Vestforbrænding (Hovedstaden), AVV (Hjørring-Brønderslev), Kara/Novaren (Nordvestsjælland), Affaldvarme Aarhus (Aarhus) og Affaldplus (Sydsjælland).

Glæd dig til Cph Garden

Fra 21. til 25. juni inviterer Haveselskabet sammen med Silvan til stort haveshow i Valbyparken. Meld dig ind i Haveselskabet og få billetten til halv pris.
Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet