Haveselskabet har i dag 30.000 medlemmer fordelt på alle kommuner i landet land. Disse afdelinger ledes af omkring 600 frivillige bestyrelsesmedlemmer. Desuden tilhører Haven på Frederiksberg Haveselskabet, der også har et sekretariat i Søborg. Ærø afdeling har pt 120 medlemmer og en bestyrelse på 5 samt 1 suppleant.
Haveselskabet udgiver hvert år 10 numre af magasinet Haven (kan ikke købes i løssalg). Man kan få gratis rådgivning om haveemner fra Haveselskabets uvildige og professionelle eksperter. Desuden er der hver måned medlemstilbud på planter, havebøger og andre ting til haven. Der bliver afholdt plantemarkeder og havefestivaller over hele landet løbende, hvor medlemmer har adgang over alt. Hver måned kan man i magasinet Haven under ”Det sker” se de mange spændende aktiviteter, der netop nu er i gang.
Her på Ærø besøger vi forskellige havetyper rundt på øen. Vi afholder desuden foredrag om forskellige haverelaterede emner, gerne af kompetente foredragsholdere, og vi gennemfører udflugter til fastlandet.
Et års-medlemskab af Haveselskabet koster kr. 660,00.
Bliv medlem her
Bliv aktiv
Overvejer du om det kunne være sjovt at være aktivt med omkring alle de arrangementer, der laves i Haveselskabet i Ærø, skulle du prøve at give det en chance.
Du behøver ikke have en særlig haveinteresse eller nogle helt særlige kompetencer. Der er opgaver til enhver, og vi har brug for al den hjælp vi kan få.
Måske du har nogle særlige færdigheder indenfor koordinering, sociale medier, eller bare er rigtig god til at få en havesnak med gæsterne til vores arrangementer. Det er også altid godt, nogen har lyst til at bage en god kage. Der er mange muligheder.
Prøv bare at møde op og lad os tale sammen, så finder vi helt sikkert på noget. Ekstra hænder er der altid en glæde over at møde.
Du er også altid meget velkommen til at stille op til bestyrelsen, hvor vi har et rigtig hyggeligt samvær alt i mens vi planlægger vores aktiviteter. Vores baggrunde er forskellige, og det ser vi kun som en styrke.
Mød frisk op, også hvis du er tvivl og gerne blot vil høre lidt mere om afdelingen. Det er en skøn måde at dele sin haveglæde med andre på.