Besøg Yens have
Ved Generalforsamlingen i 2025 fortalte Yen om sin have og tunnelvæksthus - nu er muligheden for at besøge hende.
Vi inviterer på havevandring i Yens selvforsyningshave, der dyrkes regenerativt, med fokus på biodiversitet og den gode jord.
Yen vil fortælle om arbejdet med selvforsyning og om de principper, hun anvender i haven, som aldrig graves og hvor forspiring og rotationsdyrkning giver mulighed for at dyrke og høste flere afgrøder på de samme bede - året rundt.
I væksttunnellen plantes de tomater, der skal give 500 kilo i august og september.
Yen giver her sine bud på gode sorter og sine bedste tips til en frugtbar tomatsæson



