Haveselskabets have er et fredeligt sted med gode muligheder for afslapning og stille refleksion. Haven er delt i mange, mindre rum med hver deres karakter, og det giver den besøgende mulighed for altid at finde et roligt sted. Haven har netop vundet Den store Landskabspris 2013, hvor årets tema var "Stille steder".

Sådan finder du Haveselskabets have

Man finder indgangen til Haveselskabets have på Frederiksberg Runddel, der hvor Frederiksberg Allé møder Pile Allé. Samme sted som hovedindgangen til Frederiksberg have. Når man står på runddelen med ryggen til Pile Allé, er indgangen den hvide låge i det venstre hjørne af pladsen. Haven er åben for offentligheden.

Nyd havens stille steder 

Haven er et stykke natur i byen, og samtidig også en kulturhistorisk perle. Her er plads til at være stille og opleve årstiderne, der skifter. Plads til bare at være. Her kan man finde den ro, som man kan mangle i en travl hverdag. Haven er skærmet fra byens larm af en høj takshæk, der skaber illusionen om, at man er et helt andet sted end midt i en storby.

Haveselskabets have på Frederiksberg er for mange et ukendt sted, men for de få, der kender og bruger den, til gengæld en stille perle. Du er meget velkommen til at besøge haven.

Foto: Martin Sølyst

 Haven fik sin nuværende placering helt tilbage i 1880. Siden da er haven gået i arv gennem flere generationer af landskabsarkitekter, der har sat deres præg på haven, uden at det er gået ud over den samlede helhed. 

Havens areal er på 20.500 m2, og den er anlagt med variation mellem større og mindre haverum og en stor mangfoldighed i plantevalg og karakterer, som gør, at man som besøgende får forskellige indtryk, når man af stiforløb bevæger sig rundt mellem haverummene. Hertil kommer yderligere et areal på 15.240 m2, som er udstykket til 82 medlemshaver (kolonihaver). 

Den centrale akse

Ned gennem haven går en central akse, som starten ved den åbne plæne foran Kavalerfløjen med restaurant Mielcke & Hurtigkarl, går henover H.A.Flindts sø og høj, hvorfra der er udsigt til tårnet på Frederiksberg Rådhus. 

Aksen fortsætter staudehaven med tørketålende planter, tegnet af landskabsarkitekt Jane Schul.

Foto: Martin Sølyst

Spejlbassinet

Aksen fortsætter videre ned til spejlbassinet, som ligger bagest i haven. Her findes en helt særlig kvindeskulptur af Henrik Starcke. Denne del af haven rummer desuden en række mandshøje zinkstatuer fra den græske gudeverden, som blev doneret af Herregården i Glorup i 1920.

Rosenhaven

På hver side af aksen ligger en række fine haverum. Blandt andet den oprindelige rosenhave fra landskabsgartner og haveinspektør H. A. Flindts tid, som stadig prydes af de originale buksbomhække fra slutningen af 1800-tallet.

Foto: Martin Sølyst

Vandhaven

Vandhaven er tegnet af Erwin Langkilde i 1985. I haven ses Gerhard Hennings smukke kvindeskulptur fra 1943.

Foto: Martin Sølyst

Brøndsalen

Allerede året efter den officielle indvielse af Haven i 1880 blev Brøndsalen ved den store plæne opført. Tidens helseråd var brøndvand og rigelig motion i smukke omgivelser. I Brøndsalen kunne man indtage sit brøndvand mellem klokken fem og ni om morgenen og derefter spadsere i haven. 

Brøndsalen er tegnet af arkitekt H. Sibbern og blev i 1978 bygningsfredet som landets eneste bevarede eksempel af sin art. Bygningen fremtræder i dag så at sige uændret og i en tilsvarende intakt ramme – Haven – som et vidnesbyrd om også datidens interesse for sundhed og motion – og haver.

Foto: Martin Sølyst