Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Flere haveejere inviterer det vilde dyreliv indenfor

Blomster til bierne, kvas til insekterne og et markant fald i brugen af sprøjtemidler. Danske haveejere gør en enorm indsats for at øge biodiversiteten i de private haver, og fremme det vilde dyreliv.

Kejserkåbe på kærtidsel. Foto: Thomas Evaldsen

Kejserkåbe på kærtidsel. Foto: Thomas Evaldsen

Mens danske politikere med statsminister Mette Frederiksen i spidsen diskuterer, om naturen skal beskyttes med en bindende biodiversitetslov, har en stor del af de danske haveejere for længst taget skovlen i egen hånd og dyrker deres haver med omtanke for klima, miljø og ikke mindst dyreliv.

De seneste år er en ny form for mikroaktivisme spiret frem, og for hver dag følger flere haveejere trop med tiltag, der skal øge biodiversiteten i de private haver.

Efterspørgsel på viden om bæredygtige haver

Det mærkes tydeligt i Haveselskabet, hvor medlemmerne søger råd og vejledning i at gøre haverne mere bæredygtige.

– Flere og flere haveejere er de seneste år blevet opmærksomme på, hvor stor forskel de selv kan gøre ved at styrke biodiversiteten i egen have. Vi får rigtig mange henvendelser i vores haverådgivning fra haveejere, som gerne vil invitere dyrelivet og indenfor og give det gode vilkår i haven, siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet.

Haveselskabets rådgivning får spørgsmål om alt fra insektvenlige planter og kvashegn til pindsvin til nye kompostmuligheder og giftfri bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Og haveejerne har tydeligvis taget mangfoldigheden og den bæredygtige dagsorden til sig.

91 % dyrker have med omtanke for naturen

Det tydelige resultat ses nu også sort på hvidt i ny undersøgelse foretaget blandt Haveselskabets medlemmer. Haveselskabet undersøgte tidligere i år sine medlemmers forbrugsvaner og interesser i haven, og her svarede 91 procent, at de "dyrker haven med omtanke for miljøet". 

Interessen afspejles også af en stor efterspørgsel på Haveselskabets faglige artikler om klima og bæredygtighed, ligesom den sås i sommer, da Haveselskabet samlede 16.000 besøgende til Cph Garden – en af Europas største havefestivaler. 

– Her viste branchens førende folk os, hvordan vi indretter vores haver til at klare fremtidens klima, og vi så mange metoder til at tiltrække småkryb og fugleliv og skabe grønne åndehuller i både haver og på altanerne i byerne. Publikum var vildt interesseret, og der var fyldt i foredragstelte og arbejdende værksteder, siger Charlotte Garby.

Flere lader giften stå

Samtidig viser en undersøgelse blandt Haveselskabets medlemmer, at flere vælger helt at lade sprøjtemidlerne stå. 68 procent af knap 4000 adspurgte haveejere svarede i oktober, at de slet ikke bruger gift i haven. I 2015 var det tal 34 procent.

Haveselskabet fraråder selvfølgelig enhver brug af gift i haven, og derfor glæder udviklingen også direktør Charlotte Garby. 

– Vi anbefaler altid vores medlemmer at dyrke have uden brug af sprøjtemidler, og derfor hjælper vi også altid med at finde miljøvenlige alternativer – også når det gælder skadedyr og sygdomme. Det er dejligt, at vi kan se, at haveejerne tager rådene fra vores eksperter til sig, siger Charlotte Garby og tilføjer: 

– Når Mette Frederiksen siger, at rammerne for den danske natur skal styrkes, og vilkårene for dyr og planter gøres bedre, er det en dagsorden vi i Haveselskabet støtter fuldstændig op om. Både haveejerne og havebranchen er langt fremme med nye spændende ideer til at øge biodiversiteten og bæredygtigheden i havelivet, og de gode erfaringer er vi selvfølgelig klar til at dele, så de kan indgå i arbejdet med at styrke rammerne for den danske natur.

Seks gode råd: Kom godt i gang 

Haven er et godt sted at starte, hvis du gerne vil bidrage til klimakampen i sin egen have og styrke naturen og biodiversiteten, for der er rigtig meget, du selv kan gøre. Er du i tvivl om, hvordan du kan gøre en forskel, er her seks gode råd til at komme i gang:

  • Vælg robuste planter, som passer til de naturlige forhold i haven – så arbejder du ikke imod naturen og skal ikke vande og gøde mere end højst nødvendigt. Til en naturligt tør jord er tørketålende planter en god idé – og omvendt, hvis jorden er naturligt våd.
  • Plant blomster med masser af pollen og nektar. Især planter, der blomstrer tidligt og igen sent på året, er vigtige, for de er værdifulde for sommerfugle, bier, svirrefluer og andre smådyr. Vilde danske urter er gode, hvis du vil gøre det godt for de vilde, hjemmehørende insekter. 
  • Plant buske med bær – det er føde til fuglene. Planter du i flere etager – træer, buske og lave planter – kan du skabe mange forskellige levesteder for dyrelivet.
  • Stop brug af sprøjtemidler, hvis du vil beskytte miljøet og give biodiversiteten bedre vilkår. 
  • Lad et hjørne af haven stå vildt med ukrudt og kvas – det er godt for dyrelivet, og visne blade binder også CO2.
  • Få en regnvandstønde – det er en nem måde at komme i gang, og det kan nedsætte dit forbrug af vand fra hanen markant.

Boks: Vil du vide mere om den bæredygtige have …

  • Lyt til Haveselskabets podcast "Jord under neglene". I episoden "Hjælp naturen – start i haven" fortæller førende eksperter om, hvad CO2-udslip, pesticider og overforbrug gør ved planter og dyreliv, og hvordan vi selv kan gøre en aktiv forskel i haven.
  • I Haveselskabets Tema om dyreliv i haven får du inspiration og konkrete tips til, hvordan du kan øge biodiversiteten og dyrelivet i din have.