Fra larve til sommerfugl
Gennem livet har sommerfuglene brug for helt specifikke plantearter for at kunne udvikle sig fra larve til voksen sommerfugl. De såkaldte værtsplanter er er nødvendige for at sommerfuglene kan leve.
De fleste haveejere bliver glade når de ser en sommerfugl i haven. De er nogle af vores smukkeste og mest farverige insekter. Desværre er der mange sommerfugle der har det svært. De er nogle af ofrene i den meget omtalte biodiversitetskrise. Haveejerne kan hjælpe til, at sommerfuglene får det bedre, men det kræver at man kender til sommerfuglenes livscyklus og deres særlige præferencer i forhold til planter.
Mange af vores insekter har på forskellig vis tilpasset sig den vilde flora, som findes i Danmark. Nogle af vores vilde planter udmærker sig ved at være værtsplanter for larver af sommerfugle.
De fleste sommerfugle har en bred vifte af planter, hvor de kan finde pollen og nektar, men de er langt mere specifikke, når det gælder værtsplanter. Ca. halvdelen af vores sommerfugle lægger æg på specifikke planter. Fx lægger perlemorssommerfugle kun æg på violer, okkergul pletvinge lægger kun æg på lancetvejbred og ensianblåfugl lægger kun æg på klokkeensian.
De specialiserede arter, dyr og planter, er i et gensidigt afhængighedsforhold. Hvis værtsplanten er truet, så er sommerfuglen formentlig også.
6 sommerfugle og deres værtsplanter og foretrukne nektarplanter
Admiral, Vanessa atalanta (ikke truet)
Værtsplante: Næsten udelukkende stor nælde (brændenælde), Urtica dioica.
Nektar: Ofte planter fra kurvblomstfamilien, fx kløver, Trifolium, burre, Articum, og tidsel, Cirsium.
Admiralsommerfuglen er almindelig i hele landet. I august-oktober trækker den sydpå, helt til syd for Alperne, hvor den lægger æg. I maj-juni ankommer den nye generation. De lægger deres æg på næsten udelukkende stor nælde, hvor den efter tre uger udvoksede larve bider en stængel halvt over, spinder et telt af nældetoppen og forpupper sig heri.
Admiralen kan ses i haver, parker, skove, moser og andre steder, hvor der vokser stor nælde. Den finder føde på mange forskellige blomster, fx blomster fra kurvblomstfamilien og sommerfuglebusk. Den kan også ses i stort antal på nedfaldsfrugter.
Nældens takvinge, Aglais urticae (ikke truet)
Værtsplante: Næsten udelukkende stor nælde (brændenælde), Urtica dioica.
Nektar: Søger nektar på mange forskellige planter. Sommerfuglebusk, Buddleja davidii, tiltrækker mange nældens takvinge.
Nældens takvinge er Danmarks nationalsommerfugl, og også en af de sommerfugle vi ofte møder i haver. Sammen med citronsommerfugl, er det en af de første sommerfugle man ser om foråret. Den overvintrer i hule træer eller i haveskure og lignende. Som navnet antyder har den en tæt relation til nælder, og det er da også her, den voksne sommerfugl lægger sine æg og larverne lever. De voksne sommerfugle finder nektar på på mange forskellige planter.
Citronsommerfugl, Gonepteryx rhamni (ikke truet, men under opsyn)
Værtsplante: Alm. tørst, Frangula alnus (syn. Rhamnus frangula) og vrietorn, Rhamnus cathartica.
Nektar: Ofte planter fra kurvblomstfamilien og ærteblomstfamilien, fx kløver, Trifolium, skabiose, Scabiosa, og tidsel, Cirsium.
Citronsommerfuglen er let at kende med sin pastelgule farve, og det er en af de første sommerfugle der flyver om foråret. Den findes i det meste af landet, men kun i mindre grad i Vestjylland. Den lever i skovbryn og lysninger i skoven samt i haver. Om foråret lægger den sine æg på tørst og vrietorn og den nye generation af sommerfugle flyver i juli-august.
Citronsommerfuglen overvintrer i Danmark, hvor den typisk finder ly mellem visne blade.
Hedepletvinge, Euphydryas aurinia (truet)
Værtsplante: Djævelsbid, Succisa pratensis.
Nektar: Ofte planter fra kurvblomstfamilien, fx håret høgeurt, Hieracium pilosella, guldblomme, Arnica, og tidsel, Cirsium.
Hedepletvinge var tidligere meget almindelig i Danmark, men siden starten af 1900-tallet har den været i tilbagegang og i dag omfatter udbredelsen kun nogle få nordjyske lokaliteter, der strækker sig fra lige syd for Limfjorden, til op mod Grenen. Hedepletvinge flyver på blomsterrige heder og klitter, hvor artens værtsplante djævelsbid forekommer i større mængder.
Flyvetiden starter normalt sidst i maj, og topper i første halvdel af juni. Larven kan findes overvintrende i fællesspind på djævelsbid fra juli til maj. Artens tilbagegang skyldes især opdyrkning og intensivering af landbrugsdriften.
Engblåfugl, Cyaniris semiargus (truet)
Værtsplante: Rødkløver, Trifolium pratense, og enkelte andre kløverarter.
Nektar: Søger føde på mange forskellige planter. Især planter fra ærteblomstfamilien, fx alm. kællingetand, Lotus corniculatus.
Engblåfugl var tidligere meget almindelig i Danmark. I løbet af 1980’erne begyndte det at gå tilbage for arten, og den findes i dag kun på omkring 10 % af de lokaliteter, hvor den blev registreret før 2011.
Engblåfuglens larver er kræsne – ligesom mange andre sommerfuglearter – og de lever først og fremmest på rødkløver, men også enkelte andre kløverarter er kendt som værtsplante i Danmark. I naturen trives den på enge og overdrev, der ikke er for fugtige. Den kræver meget varme.
Perlemorrandøje, Coenonympha arcania (regionalt uddød)
Værtsplante: Fåresvingel, Festuca ovina.
Nektar: Suger nektar på forskellige planter, bl.a. alm. mjødurt, Filipendula ulmaria
Perlemorrandøje er meget sjælden i Danmark, og muligvis helt uddød. Den er fundet på en håndfuld lokaliteter omkring Viborg, hvor den flyver i lysninger i egekrat. Den blev sidst set i 1996 ved Hald Ege. Larven overvintrer på fåresvingel, hvor den om dagen opholder sig inde i græstuen, og om natten kommer frem for at æde.
Perlemorrandøje er sandsynligvis uddød i Danmark, men muligheden for en overset bestand er stadig eksisterende.