Lad de visne stauder stå vinteren over og skab liv i haven
Vent med at klippe dine visne stauder ned til det bliver forår, de giver nemlig levesteder til insekter, føde til småfugle - og så kan de faktisk også give lidt struktur og liv til en vintertrist have. Haveselskabet giver dig bud på gode (visne) stauder, hvor det er en fordel, at lade dem stå i den kolde tid.
Klip mig ej, men lad mig stå i vissenhed, at glæde fæ og fugle
Selvom nogen måske kan få lyst til at klippe stauderne ned allerede her i efteråret, når de er afblomstrede og visne, er der mange gode grunde til at vente til foråret.
Det kan nemlig både være til glæde og gavn for insekter og dyr, ligesom mange stauder har smukke vinterstandere, hvor rimfrost eller et lille drys sne, gør deres smukke silhuetter til en attraktion i vinterhaven.
Ikke KUN til pynt...
Men de visne blomsterstande er ikke kun til pynt. Flere af dem har frø, som er en vigtig fødekilde for især småfugle, men også mindre pattedyr som mus vinteren igennem.
Frøene er fyldt med proteiner, stivelse og ikke mindst olie, og er dermed en vigtig energikilde for fuglene.
Er glade for dem alle
Fugle kan både have glæde af frø fra hjemmehørende, men også ikke-hjemmehørende planter.
Ikke alle hjemmehørende planter er lige velkomne i havens bede, fordi de spreder sig kraftigt. Men omvendt er der mange hjemmehørende plantearter, som kan have stor værdi i haven, ikke kun fordi de er flotte og danner frø til fuglene, men også som pollen- og nektarkilde - eller måske endda et hjem - til insekterne, eller som værtsplante for fx sommerfuglelarver.
Hvis man vil hjælpe insekter som vilde bier og sommerfugle, der er trængte i den danske natur, er det vigtigt at skabe nogle steder, hvor insekterne eller deres æg eller larver kan overvintre.
Her kommer de visne stauder også ind i billedet...
Lad de visne stauder stå
Bladskærerbierne, maskebierne og murbierne er små, vilde bier, som lever i vores haver og bruger sommeren på at lægge æg i små rør og hulrum, fx dem vi kender fra insekthotellerne.
Om efteråret ligger æg og forpuppede larver godt beskyttet i rørene - hver med en lille madpakke af pollen - og venter på forårets komme.
De kan blandt andet ligge i hule stængler fra de lidt større stauder som solhat, vild gulerod, tusindstråle og alle andre lidt hårde visne stængler, som er hule.
Også nogle af sommerfuglene, natsværmerne, bladhvepsene, netvingerne, møllene, billerne og mange andre insekter overvintrer enten som voksne i revner og sprækker eller som æg, larver eller pupper i hule stængler, imellem småsten og under barkflager.
Derfor er det en god idé at lade staudernes frøstande stå - og i øvrigt lade de visne blade ligge om efteråret.
Klipper man toppene af og lægger dem på komposten - eller endnu værre sender dem til forbrænding - vil mange insekters afkom dø i stedet for at komme på vingerne året efter.
...men OGSÅ til pynt
Hvis du ikke er helt til det visne look, så kan du også overveje at blande dem med de stauder, der står grønne om vinteren, og hvor bladene først visner, når de nye blade skyder frem om foråret.
Det er dem, vi kalder vintergrønne stauder. Her kan bladene både være grønne som hos julerose, kæmpestenbræk og biskophat eller farvede som hos alunrod og krybende læbeløs eller havemalurtens sølvfarvede løv, som lyser op i bedet.










