Menu
Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven Haveglæde

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Pas på! Små svin flytter ind i dit sankthansbål

Dit flotte sankthansbål af træ, kvas og grene, er det perfekte hjem for pindsvin – indtil du sætter fut i det hele. Så hold øje med de små, piggede nyttedyr, og tjek bålet grundigt, inden du sender heksen - og svinet - til Bloksbjerg.

Pindsvin. Foto: Pxhere

Pindsvin. Foto: Pxhere

Det kan godt være du tror, at alt det kvas og brænde, som er samlet i en bunke, er dit sankthansbål, men for pindsvinet er det en lækker, indflytningsklar liebhaver-lejlighed.

Haveselskabet opfordrer derfor til at man kigger kvasbunken godt igennem, inden man brænder det hele af.

"Pindsvin - og andre dyr - søger ofte ly og bygger rede i de kvasbunker, der udgør sankthansbålet. For at forhindre, at dyrene brænder inde, skal du altid flytte kvaset, umiddelbart før bålet tændes. Hvis du flytter grene og kvas, kan pindsvinene nemlig nå at stikke af", fortæller Brian Christensen fra Haveselskabets rådgivning.

Gå det hele igennem

Pindsvinet er oprindeligt tilpasset til et liv i skov og krat, men da der ikke er så mange af de naturlige levesteder tilbage, er de i stor stil rykket ind i vores haver, som på mange måder ligner deres naturlige levesteder – specielt de mere vilde haver byder på gode forhold for pindsvin.

Men når havejeren også selv gerne vil bruge sin have - og eksempelvis lave sankthansbål, så kan det blive en udfordring.

Så for at bevare det gode naboskab mellem mennesker og dyr - og holde de piggede nyttedyr i live - så kan du ikke nøjes med bare at løfte lidt i bunkerne.

"Du skal skille bunken fuldstændig ad og genopbygge den et andet sted, eller sprede kvaset ud, så der ikke er nogen tætte gemmesteder tilbage. Det er ikke nok blot at prikke til bunken med en greb", fortæller Brian Christensen.

Sagen er nemlig at pindsvin er nataktive, og derfor ofte ligger i dyb søvn om dagen - så de bemærker ikke nødvendigvis, hvis der bare bliver rodet rundt i kvaset omkring dem.

"Pindsvin ruller sig ofte bare sammen som en stikkende kugle, hvis de bliver forstyrrede, og stikker sjældent af sig selv", siger Haveselskabets rådgiver, der samtidig opfordrer til at tjekke bålet for andre dyr - eksempelvis kattekillinger, tudser og fugle, der også kan finde på at søge ly i bålet.

 

Natteravn med hang til bål-buffet

Der er flere grunde til at pindsvin er så glade for at bo i det, der skal blive til dit bål.

Pindsvin er nemlig mest aktive om aftenen og natten, så om dagen skal de bruge et tørt sted at opholde sig, hvor de kan være i fred for både mennesker og rovdyr. Derfor laver de deres reder af græs og blade, typisk under buske i tæt krat, eller under bunker af kvas.

Ud over at give ly og læ, er kvasbunker, brændestakke og andet dødt træ også præcis de steder, hvor pindsvinets foretrukne føde holder til.

Der findes nemlig en hel buffet af lækre insekter - og deres æg og larver - i forbindelse med dødt ved, ligesom træstammer der får lov at ligge, også giver gode, fugtige forhold for masser af forskellige kryb.

Byg et permanent opholdssted 

Så, hvis du vælger at lave bål af den kvasbunke, som pindsvinet havde udset som sit nye hjem, så opfordrer Haveselskabet til at du i stedet etablerer en permanent kvasbunke, eller sørger for noget tæt krat i haven, så den har et godt levested, hvor den ikke bliver forstyrret eller er i farezonen.

For pindsvin er nyttedyr, der til gengæld for husly, kan hjælpe dig med at holde nogle af de mindre ønskede gæster i haven i skak.