I gamle haver, hvor huset måske ikke har skiftet ejer i lang tid, og hvor plænen aldrig har været omlagt, findes en mangfoldighed af planter i plænen. Man ser det måske ikke ved første øjekast, for så længe plænen bliver klippet 1-2 gange om ugen ser den bare grøn ud. Men nede imellem græsstråene står der blomsterplanter på spring, hvis de får lov. Lader man bare et par kvadratmeter af plænen stå i få uger uden at klipning, vil det myldre op med de blomsterplanter, som har stået klar med deres bladrosetter, og ventet på en chance for at skyde en blomst i vejret.

Nye plæner som er tilsået med græsfrø og som er gødet godt, har ikke så mange forskellige planter i sig, for græsplanterne er for stærke og udkonkurrerer de små blomsterplanter. Ved at udpine i en årrække, fx ved at undlade gødning, kan man langsomt få flere blomsterplanter. 

Pomeranshøgeurt. Foto: Flickr / Kerry Woods

Hvidkløver, Trifolium repens. Foto: Flickr

Bellis med Svirreflue. Foto: Flickr / Andrew Reding Kopier

I næringsrig eller næringsfattig jord

I de fleste plæner er der lidt bellis og mælkebøtter, men i de gode gamle plæner, ofte på mere næringsrig jord, kan der være både brunelle, tveskægget ærenpris, plæneærenpris, blød storkenæb, rød tvetand, vorterod, flere arter af kløver og humlesneglebælg, mos og meget, meget mere.
Er jorden omvendt mere næringsfattig og sandet, vil der være små nøjsomhedsarter som gul snerre, liden klokke, rødknæ, høgeskæg, almindelig syre, tjærenellike, fin kløver, gul kløver, bakkenellike og mange andre små farverige blomsterplanter.

Almindelg kællingetand, Lotus corniculatus. Foto: Ann Malmgren

Almindelig brunelle, Prunella vulgaris. Foto: Flickr/Simon 2

Mælkebøtte og bellis. Foto: Flickr/ Thomas Kohler

Når vi oplever lange ekstreme tørkeperioder, hvor græsset visner, opstår der plads til små blomstrende storkenæb og hejrenæb og mange flere. Det nyder insekterne rigtig godt af, mange af de spinkle blomsterplanter vil smide frø, og sikre at næste generation ligger klar i jorden, når pladsen igen tillader det. 

Krumknivsgræshoppe. Foto: Wikimedia

Græshopper elsker langt græs

Græshopper gider ikke kort græs. De kan ikke skjule sig og er alt for udsatte for deres fjender. Lader man græsset gro langt, selv i et lille område, er græshopperne nogle at de første til at indfinde sig. De spiser græsset, lægger æg i det, og ynder at sidde og synge på et langt græsstrå. De små grå markgræshopper kommer med det samme, men der kan også komme de store imponerende grønne løvgræshopper og de mere rundagtige krumknivgræshopper med den seglformede læggebrod.

Flere blomster, mere mad

I de mest artsrige plæner er der fundet op til 50 forskellige planter pr. kvadratmeter. Det kræver en næringsfattig plæne, hvor der ikke er næring nok til at enkelte arter som fx mælkebøtter kan få lov at fylde det hele. Humlebier søger især til kløver, både rød-, hvid- og gul kløver. Svirrefluer søger især de flade blomster som bellis, snerre, okseøje, høgeskæg, og nogle er så specialiserede så de kun søger føde i en enkelt blomsterart. Og jo flere forskellige blomster man kan have i sin plæne, des flere forskellige insekter vil der komme.

Ved at lade plæneklipperen stå, kan men hurtigt få et indblik i, hvor mange blomster der er i bunden af plænen, og også hvor mange forskellige insekter der pludselig kommer til haven. Det betyder ikke så meget om det er 10 eller 1000 m2 plæne man lader stå, men mere om der er næringsfattigt nok til at græsset ikke bliver dominerende. 

Lok pelemorsommerfugle til haven 

De områder af plænen hvor der er lidt skygget og græsset alligevel ikke rigtig kan gro, er der måske et særligt potentiale ved at lade græsset gro langt. Der hvor der er mest mos og lidt bar jord, vil der ofte være violer. Der er flere arter af violer, og ingen af dem er særligt prangende. Når de ikke blomstrer, står de med deres runde grønne blade i små tuer på 5-10 cm’s højde. I marts og april kommer de små blå blomster og især martsviolen har en sød honningduft.

Kratviol, Viola riviniana, i græs. Perlemorsommerfuglene lægger deres æg på violer. Foto: Wikimedia/Maja Dumat

Kratviol og hundeviol dufter ikke, men de er blandt favoritterne når perlemorsommerfuglene skal lægge deres æg. Både mark-perlemorsommerfugl, brunlig perlemorsommerfugl og den store kejserkåbe er ret almindelige i Danmark og kan lokkes til at lægge æg i haver med mange violer. Deres larver lever på bladene og tåler selvfølgelig ikke at bladene bliver klippet ned. De store orangebrune perlemorsommerfugle er nogle af de største og smukkeste sommerfugle, vi har.

Dukatsommerfugl. Foto: Pixabay

Lille ildfugl. Foto: Pixabay

Dukatsommerfugl og lille ildfugl i næringsfattige plæner

Den flotte orange dukatsommerfugl, med de sorte vingekanter lægger æg på rødknæ og almindelig syre, som ofte kommer af sig selv i næringsfattige græsplæner, hvor der ikke er så stor konkurrence fra kraftigt græs. Også den orange lille Ildfugl er afhængig af en god bestand af rødknæ og syre. Den er en af de nemmeste sommerfugle at lokke til, bare ved at lade få kvadratmeter af plænen stå uklippet. Men altså kun hvis plænen er næringsfattig, og ikke er blevet gødet.

Rødknæ, Rumex acetosella. Foto: Pixabay

Almindelig syre, Rumex acetosa. Foto: Pixabay

Føde til småfuglene

Der kommer hurtigt mange insekter til, når græsset får lov at gro. Og sådan et mylder af insekter vil selvfølgelig tiltrække dem som spiser insekter, og det gør fx haven småfugle. Om sommeren, når de har unger, har de brug for rigtig mange gode proteinrige insekter, og de vil være glade for den ekstra gode jagtmark som en langhåret plæne er. Det er hyggeligt at sidde i haven og se fuglene gå på jagt i græsset, og er man rigtig heldig vil man måske opleve en spurvehøg slå ned på en uopmærksom mejse.

Blåmejser fodrer deres unger med insekter. Foto: Wikimedia