Begrebet hjemmehørende arter omfatter de arter, som naturligt hører hjemme i Danmark og Nordeuropa. En del arter kan man ret sikkert fastslå som hjemmehørende her, mens der er uenighed om andre arter, og det kan være svært at navigere i.

Nogle kilder anser kun arter for hjemmehørende, hvis de er ankommet af sig selv, før mennesket fik en væsentlig indflydelse på landskabet. Andre omfatter også arter, som er ankommet ved menneskets hjælp, men for meget længe siden, og som man formoder ville have indfundet sig af sig selv.

Denne uklare definition og mangel på evidens betyder, at der er en del forskel på, hvilke arter forskellige floraværker angiver som henholdsvis fremmede og danske. Mere end 500 arter befinder sig i denne gråzone, men det er primært arter fra Syd-, Mellem- og Østeuropa, hvor der kan opstå usikkerhed.

De arter, vi møder i den danske natur i dag, er enten kommet hertil ved egen hjælp eller er blevet indført af mennesker bevidst eller ubevidst via for eksempel skovrejsning, spredning fra haver eller fuglefodring. Mange arter er kommet til gennem menneskets handlinger, men ofte ved vi simpelthen ikke, hvordan en art er ankommet til Danmark.

Der er eksempler på, at arter, som i nogle kilder anses for fremmede i den danske natur, faktisk har været her for over 6.000 år siden, men måske er forsvundet igen. Det gælder for eksempel for kornblomst, Centaurea cyanus, og vild gulerod, Daucus carota. Det er meget svært at dokumentere eller udelukke arters præcise levesteder tilbage i tiden – ofte umuligt.

Samtidig er spredningen af arter en konstant foranderlig størrelse, og i takt med klimaforandringerne vil flere arter sydfra sandsynligvis naturligt etablere sig i Danmark. Det er dog meget forskelligt, hvor hurtigt arter spreder sig af sig selv; for eksempel regner man med, at der gik op til 1.000 år, fra bøg først dukkede op i Danmark, til den blev en mere udbredt art her.

Nogle insektarter har udviklet et meget tæt samspil med en enkelt planteart og kan ikke leve, hvis ikke denne plante er til stede. Og modsat er nogle planter dybt afhængige af at blive bestøvet af enkelte specifikke insekter. Dette har fra naturens side været en overlevelsesstrategi for at mindske konkurrencen mellem arter, men det betyder i dag, at mange arters eksistensgrundlag er skrøbeligt.

De fleste sommerfugle har en bred vifte af planter, hvor de kan finde pollen og nektar, men de er langt mere specifikke, når det gælder, hvilke værtsplanter de lægger deres æg på. Omtrent halvdelen af de danske sommerfugle og natsværmere og næsten alle dagsommerfugle lægger deres æg på specifikke planter. Dertil er cirka en tredjedel af vores vilde bier specialister, i forhold til hvilke planter de kan finde føde på. De specialiserede arter, dyr og planter, er ofte i et gensidigt afhængighedsforhold.

Det er dog ikke kun specialisterne, der kan være truet. Der er også mange eksempler på, at generalister er trængte i naturen, for eksempel græshumlen, som bygger bittesmå reder i højt græs, hvori den lægger sine æg. Den er ikke tilknyttet specifikke nek­­­tar­­­­plan­­­­ter, men den er afhængig af, at der er føde til stede konstant i perioden april-oktober, at den kan have sin rede et uforstyrret sted, samt at afstanden mellem redested og fødekilde ikke er ret lang. Græshumlen er en af de arter, som kan have stor glæde af, at vi flere steder lader græsset gro i sommerhalvåret.

Men man skal selvfølgelig ikke smide alle ikke-hjemmehørende arter på komposten. Mange af disse  arter kan være værdifulde – enten som fødekilde, levested eller noget helt tredje. Et godt sted at starte er at vælge planter fra kurvblomst- og ærteblomstfamilien. Planter fra disse to plantefamilier er ofte gode fødekilder og foretrukket af mange insekter. Men der er altså mange gode grunde til at tilvælge nogle af de hjemmehørende arter, og du finder en liste over de mest almindelige hjemmehørende arter i haven via linket her. 

Hjemmehørende arter i haven

 

12 gode hjemmehørende arter i haven

Nogle hjemmehørende arter er nemmere at få til at fungere i haven end andre. Her er 12 hjemmehørende planter, som giver masser af værdi til en almindelig have:

Stauder

• Alm. knopurt, Centaurea jacea.
• Alm. fingerbøl, Digitalis purpurea (to-årig).
• Alm. kattehale, Lythrum salicaria.
• Klokke, Campanula (arterne latifolia, trachelium, glomerata, patula, og persicifolia).
• Alm. røllike, Achillea millefolium.
• Alm. slangehoved, Echium vulgare.

Træer og store buske

• Eg, Quercus, stilkeg og vintereg.
• Fuglekirsebær, Prunus avium.
• Hyld, Sambucus nigra.
• Pil, Salix, gråpil, krybende pil og purpurpil.
• Seljerøn, Sorbus intermedia.
• Tjørn, Crataegus, almindelig hvidtjørn og engriflet hvidtjørn.

 Hvis du vælger sorter af hjemmehørende arter, skal du være opmærksom på, om planten er ændret så meget, at den ikke længere har værdi for dyrelivet. Det vil typisk være at den har fyldte blomster, så insekterne ikke kan søge pollen og nektar.