Du kan med lidt viden dyrke dine egne tomater, og du behøver ikke at have et drivhus for at komme i gang. Men med et drivhus er du mere sikker på et godt udbytte i en kold og våd sommer.

Du kan vælge at købe dine tomatplanter til at plante i drivhuset eller på friland i maj/juni måned. Det er den letteste måde at komme i gang på, men du har ofte et lidt begrænset udvalg med hensyn til sorter, og du skal være kritisk med, hvor du køber dine planter. Hvis de har stået i et forblæst stativ i kulde eller måske har haft for lidt vand, så lad være med at købe dem, men find et sted med mere planteomsorg.

Hvis du vælger selv at forkultivere dine tomatplanter, får du mange flere muligheder for at prøve at dyrke mange forskellige sorter, og der findes nærmest uendelig mange spændende sorter. Det er mere arbejdskrævende at lave dine egne planter, da de skal passes i flere måneder, inden de kan plantes ud. Men det er også sjovt at følge deres udvikling fra små frø til store udplantningsplanter.

Læs om: 

• Sådan dyrker du i praksis
• Drivhus eller friland
• Jord og gødning til tomater
• Sædskifte
• Udplantning
• Høst og opbevaring
• Høst dine egne frø
• Skader og sygdomme

Forkultiverede tomatplanter klar til udplantning i drivhuset. Foto: Karna Maj

Sådan dyrker du i praksis

Inden du udplanter dine tomatplanter, skal de gradvis vænnes til det nye sted. Afhærd dem over nogle dage og vælg at plante ud på nogle lune dage uden for stærk vind og sol. Det er især vigtigt på friland at vænne planterne i potter til udelivet, inden roden sættes i jorden, som helst skal være minimum 15°C inden udplantning.

Tomatplanterne er sat udenfor til afhærdning på solsiden ved en hæk i nogle dage, inden de skal plantes ud på friland. De tages ind hver nat. Foto: Karna Maj

Drivhus eller friland?

Du kan dyrke dine tomater i drivhus eller på friland, og det kan være direkte i jorden, i plantesække eller i krukker. Hvis ellers sorten er velegnet til at dyrke på friland, bliver tomaterne mindst lige så velsmagende dér som i drivhus, ofte endda bedre. Men det er et lotterispil at dyrke tomater på friland, for hvis de angribes af kartoffelskimmel, ødelægges ikke kun bladene, men også alle tomaterne. Nogle år er der ingen skimmelangreb, eller det kommer først sidst på sommeren, men der er også år, hvor alle planter angribes tidligt, og man næsten ikke når at få en moden tomat.

Busktomater på friland har fået fjernet alle blade, som blev angrebet af kartoffelskimmel, netop som tomaterne er ved at være modne. De fleste nåede at modne, men mest fordi det var tørt og solrigt. Foto: Karna Maj

Der er fremavlet en del nye resistente F1 sorter, som ikke angribes af kartoffelskimmel. Nogle er velsmagende, andre ikke særligt interessante, men endnu er ingen på højde med de mange andre meget velsmagende tomatsorter, som findes. Men det kan være en god idé at gardere sig ved at vælge en resistent sort som en del at tomaterne på friland. 2 gode sorter er 'Mountain Magic' F1 (almindelig) og 'Vesper' F1 (cherry) - begge giver tomater på friland frem til første frostnat.

Jord og gødning til tomater

Tomater klarer at vokse under de fleste forhold, bare der er masser af sol, men de kan bedst lide at vokse i en god, løs og næringsrig jord. Det er en god idé at gøde jorden inden udplantning med gødning svarende til 300 g kvælstof til 10 m2. Det kan være næringsrig kompost, dyregødning eller en plantebaseret posegødning, fx lupingødning. Gødningen skal du indarbejde godt i jorden, især dyregødning, så den ikke svider rødderne. Måske skal planterne gødes senere på sommeren, hvis bladene i toppen begynder at blive mindre.

Hvis du jorddækker tomatbedet, kan planterne efter nogle uger stort set klare sig uden vanding på friland.

Tomatplanter sætter dybe rødder og har et stort rodnet, så derfor er planten selvfølgelig udfordret, hvis du planter den i den ene halvdel af en plantesæk eller en mindre krukke. Dyrkning i begrænset jordmængde kræver, at der er vand og gødning nok til stede i den lille mængde jord, så derfor skal der tilføres gødning løbende. Det er lettest at bruge flydende gødning i både potter og plantesække. I store potter kan du dog gøde med posegødning før plantning, fx er lupingødning velegnet, da kvælstoffet frigives langsomt, og det stort set er lugtfrit. Sidst på sommeren har planten dannet så mange rødder, at der næsten ikke er jord tilbage i plantesække og potter, så derfor skal der ofte vandes flere gange om dagen. Har du mulighed for det, kan du skære hul i bunden af plantesækken, så rødderne kan søge ned i jorden.

En praktisk løsning er en plantesæk på en kapillærkasse, hvor der vandes med en tilpas mængde tilført gødningsvand. I kapillærkasser skal der bruges vandopløselige gødninger (NPK).

Hvis du vil dyrke tomater i krukker, skal de som minimum have 10 liter jord at vokse i. Her dyrkes de tidlige busktomater i krukker. Foto: Karna Maj

Sædskifte

For at få sunde planter uden sygdomme m.m., bør du have et fornuftigt sædskifte.

På friland er det normalt muligt at finde et bed, hvor det er mindst 4 år siden, at du har dyrket tomater, kartofler, chili eller peberfrugt.

Det er straks sværere i drivhuset, hvor du måske kun har 1-2 agurkeplanter, som ikke er i familie med tomat. Hvis du dyrker i drivhusjorden, bør jorden med nogle års mellemrum skiftes ud. Tidspunktet kan ses på svagere plantevækst. I stedet for at udskifte al jorden, hvilket er et stort arbejde, kan du hvert år tilføre masser af kompost og gerne med dyregødning, da det vil være nok til at forny jorden løbende i en længere årrække, inden et jordskifte er nødvendigt. Det er også en god idé hvert år at fjerne jorden lige der, hvor planterne har vokset En anden løsning er at dyrke i plantesække, hvor planten starter livet i ny jord. Tomater får dog mere smag af at blive dyrket i drivhusjorden.

I drivhus dyrkes der ofte kun tomater, så det ikke er muligt at lave sædskifte ved at rotere afgrøderne. Her må der skiftes jord eller tilføre store mængder kompost. Foto: Karna Maj

Udplantning

Der er 2 ting, du skal tage hensyn til, når du planter tomatplanter ud. Tomatplanter tåler ikke, at luftens temperatur kommer under 8°C, og tomatrødder trives ikke i en jordtemperatur under 15°C. Inden du vælger at plante ud, er det derfor en god idé at tjekke vejrudsigten for den kommende periode, især inden plantning på friland. Her skal du vælge at plante ud på nogle lune dage uden ret meget vind. Hvis der pludselig kommer en kold periode efter udplantning, er det vigtigt at beskytte planterne med et par lag fiberdug, som ikke må røre ved planterne.

Tomater skal som minimum have et areal på 50 x 50 cm til at udvikle sig på. Er det muligt, er 60 x 60 cm bedre, da det giver bedre luftcirkulation mellem planterne. Der er dog stor forskel på, hvor meget plads en stor og kraftig bøftomatplante optager sammenlignet med en spinkel cherrytomat.

Inden tomatplanten plantes sættes den i spand vand, så rodklumpen er helt gennemvåd ved plantning i et godt stort hul, som også er blevet vandet. Foto: Karna Maj

Det er vigtigt at grave et stort og dybt hul, så planten får løs jord at vokse i. Inden plantning fyldes plantehullet op med vand - i tørre perioder 2 gange. Det får planten til at sende rødderne effektivt nedad, hvor vandet er sivet ned. Ved plantning i kapillærkasser er det vigtigt at få fyldt kapillærrøret tilpas, så der bliver god vandtransport til plantesækken. Husk altid at vande omkring planten til sidst, så rodklumpen får god jordkontakt.

Opbinding

Tomatens natur er at vokse hen ad jorden og slå rødder undervejs, men de fylder mindre ved lodret vækst, og frugterne har ikke godt af at ligge på jorden. Tomatplanter skal derfor bindes forsvarligt op, da der kommer mange kilo frugtvægt på. I drivhuset snos stænglen ofte omkring en ophængt lodret snor eller en spiral stukket ned i jorden. På friland kan du bruge høje stænger, som stænglen bindes ind til.

Der skal høje og solide pæle til opbinding af tomatplanter på friland, da de skal bære mange kilo tomater. Foto: Karna Maj

Beskæring

Det er vigtigt at vide, hvordan en sort udvikler sig, inden man begynder at beskære sideskud. Når du køber frø, står det normalt på posen, hvilken slags tomat, der er tale om.

Hvis det er en busktomat (determinate), skal du ikke knibe sideskud, men lade den vokse, blomstre og modne alle tomaterne. Bliver den for tæt/stor, kan du godt beskære den.

Hvis det er en såkaldt snoretomat (indeterminate), som fortsætter opad, sætter sideskud og blomstrer helt til sidst på efteråret, er det nødvendigt at fjerne sideskuddene og kun høste de klaser, som udvikles på hovedstammen. Bræk sideskuddene af, når de er et par cm lange. Bliver de længere, mister planten for megen energi. Ved spinkle cherrytomater kan det være en god idé at lade 1-2 af de nederste sideskud vokse op som ekstra stængler, da det giver et væsentligt højere udbytte.

Alle sideskud på snoretomater knibes af i bladhjørnerne på stammen, så der kun ansættes tomater på blomsterne på stængelen. Foto: Karna Maj

Den gule bøftomat er beskåret, så der kun dannes tomater på stammen. Det ses tydeligt i bladhjørnet, at sideskuddet er fjernet. Foto: Karna Maj

Tomater er ca. 60 dage om at udvikles fra blomst til moden frugt. Du kan derfor stoppe opvæksten ca. 60 dage før, planten modner de sidste frugter. Det gør du ved at knibe/klippe topskuddet af. Nogle sorter kan udvikle og modne frugter langt hen i november, mens mere varmekrævende sorter kun modner tomater til oktober. Fordelen ved at stoppe væksten er, at planten derefter bruger al energi på at udvikle og modne de allerede ansatte tomater.

Udluftning

Om sommeren kan temperaturen i drivhuset let blive for høj, hvis der ikke er mulighed for nok udluftning. Det kan give dårlig bestøvning af blomster og kan skade planten. Temperaturen bør ikke overstige 30°C. Ved 32°C vil planten smide blomsterne. Temperaturen kan nedsættes med skyggegardiner eller kalkning af ruder. Det er normalt ikke så stort et problem i et tunneldrivhus. Det er vigtigt, at der er nok vinduer eller døre til at køle drivhuset ned.

Det er også vigtigt, at planterne holdes tørre, da det ellers kan give skimmelangreb. I drivhuset skal døre og vinduer holdes mest muligt åbne hen over sommeren. Fra sankthans og resten af sæsonen skal de kun lukkes i hård vind. I regnvejr kan vinduer lukkes, mens døre kan stå åbne. Tørre planter er vigtigere end høj temperatur.

Fra midt juni og resten af sæsonen er det afgørende, at vinduer og døre står åbne døgnet rundt, for at undgå skimmelangreb. De lukkes kun ved storm, regn og meget lave temperaturer. Foto: Karna Maj

Hvis planterne vokser tæt og måske ikke beskæres så effektivt, kan det give for dårligt et luftskifte i drivhuset og dermed fugtige planter. Efterhånden som tomatklaserne modner er det en god idé at fjerne bladene nedefra for at give mere udluftning. En tommelfingerregel er, at du kan fjerne alle blade op til første klase tomater. Lader du dem sidde, vil planten selv omfordele energien fra dem, så de bliver gule. På det tidspunkt bør de fjernes. En tæt beskåret plante skulle kunne nøjes med en snes store blade for at kunne udvikle sig tilfredsstillende. Der er dog meget stor forskel på bladstørrelsen på de forskellige sorter.

På friland kan du ikke undgå, at planterne bliver våde, med mindre du etablerer en overdækning. På friland er det også vigtigt med god luftcirkulation mellem og i planterne, da det mindsker risikoen for skimmelangreb. Her kan det blive nødvendigt at fjerne blade angrebet af kartoffelskimmel. Det kan dog kun reducere angrebet, sjældent stoppe det.

Vanding og gødskning

Det er vigtigt at følge med i planternes vækst. Begynder bladene øverst i planten at bliver mindre, mangler planten næringsstoffer. Tomatbladenes farve fortæller også sit tydelige sprog. Meget mørkegrønne blade betyder, at de har fået rigeligt med kvælstof, godt grønne blade betyder tilpas med gødning, og gule blade betyder alt for lidt kvælstof. Det kan være nødvendigt at eftergødske, selv om planterne står i jord, som er gødsket inden udplantning. Tomatplanter i krukker og plantesække skal løbende gødskes allerede fra 2-3 uger efter plantning.

Hvis du gødsker dine tomatplanter ved at tilsætte flydende gødning til vandingsvandet, skal du være opmærksom på, at planterne i perioder med høje sommertemperaturer skal vandes ekstra, men uden tilsat gødning til det ekstra vand.

Tomater skal have meget vand, især mens de er i kraftig vækst. Sidst på sæsonen kan du holde lidt igen med vandingen, da det giver bedre og sødere smag i de modne tomater. Dyrker du i drivhusjorden, kan vandingen helt stoppes fra ca. midt i september, hvor planterne først og fremmest skal modnes.

Selv om det er billigst at bruge regnvand, er det en dårlig idé, da tomater har brug for en pH-værdi omkring 7 for at optage næringsstofferne optimalt. Regnvand har ofte en pH-værdi på kun 4. Derfor skal du i hvert fald vande med postevand halvdelen af gangene, især hvis du dyrker i spagnum.

Der findes mange systemer til at lave automatisk vanding med drypslanger ved de enkelte planter. Det er dog vigtigt, at du holder øje med, at det fungerer, for planternes rødder er målrettet det lille område, hvor vandet tilføres.

Hvis du dyrker tomater i jorden, kan du efter nogle uger begynde at vande med dages mellemrum, så planterne sender rødderne nedad og henter vand og næring i et større område. Med jorddække kan du nedsætte vandingen til kun en gang om ugen, og jorden vil være mere jævnt fugtig helt op i jordoverfladen.

På friland kan du jorddække massivt og stort set undgå at vande, når først planterne er kommet i god vækst. Hold dog øje med evt. vandbehov i tørkeperioder.

Høst

Det fantastiske ved hjemmedyrkede tomater er, at du kan høste dine tomater helt modne og solvarme. Det giver meget velsmagende tomater. Den korte vej fra jord til bord gør det muligt at bruge alle mulige lækre sorter, som ikke findes i handelen, da de ikke tåler pakning og transport særlig godt.

Når du selv dyrker dine tomater, kan du plukke dem solvarme og modne - sådan smager de allerbedst. Foto: Karna Maj

Opbevaring

Dyrker du flere tomater, end familien kan overkomme at spise, er der flere gode muligheder for at gemme dem til den lange tomatløse vintertid. De kan skives og nedfryses, men det tager urimelig meget plads i fryseren. Du kan i stedet for koge dem til en dejlig tomatsauce, som kan nedfryses i portioner.

Henkogning er et rigtig godt valg. Det er lettere at fylde en letkogt tomatsauce på glas end de rå tomater med krydderurter. Glassene skal kun fyldes til et par cm fra kanten. Du kan bruge både almindelige glas med låg og henkogningsglas. Ved henkogningsglas bobler luften ud ved gummiringen. Ved almindelige glas skal låget ikke skrues helt på under henkogningen. Glassene skal stå i 1-2 cm vand i en bradepande uden at røre hindanden i ovnen ved 110°C (varmluft), til indholdet har boblet i ca. 15 min. Bradepanden med de almindelige glas skal derefter tages ud og lågene skrues på. Det er tungt og lidt risikabelt. Glassene skal derefter tilbage og stå i ovnen for at køle af.

Cherrytomater vaskes og halveres, inden de lægges på bakke til tørring i et tørreapparat. Foto: Karna Maj

Tomater kan henkoges på glas i ovn. Foto: Karna Maj

Tørrede tomater er en meget velsmagende måde at gemme tomater på. Små tomater halveres inden tørring, de lidt større skæres i skiver. Tomater tørres ved 70°C i tørremaskine eller ovn. Tørrede tomater fylder ikke ret meget i fryseren, hvor det er mere sikkert at gemme dem end på glas. Hvis du vil gemme dem som semidry, så de er gode til at komme i salatskålen eller i varme retter, skal de opbevares frosne.

De sidst modne tomater i efteråret kan du godt gemme i nogle uger, men er de ikke modne ved plukning og skal eftermodnes, smager de ikke ikke helt så godt som sommerens tomater. Du kan eftermodne tomater, som er begyndt at få lidt farve inden plukning. De grønne tomater kan du sylte, eventuelt lave til relish eller chutney, men de skal spises med måde, da grønne tomater indeholder stoffet alfa-tomatin, som kan give lidt ondt i maven. Jo mere umodne, jo højere indhold.

Høst dine egne tomatfrø

Som ved alle andre frø gælder det, at det kun er ved frøægte sorter, du får en ny generation planter, der er magen til de planter, du tager frøene fra. Derfor er det normalt ikke umagen værd at tage frø af F1 sorter, for de planter, du får ud af disse frø, vil adskille sig fra den oprindelige plante.

Tomater er i øvrigt lette at tage frø fra, da de normalt ikke krydsbestøver. Tomater til frø skal du høste meget modne. Frøene er såkaldt våde frø med et slimlag. Du kan godt tørre og gemme dem med slimlaget, men de skal gæres for at få pæne frø, og gæringen skulle også ødelægge sygdomskim.

Skader på tomatplanter

Der findes mange sygdomme og skadedyr, der kan angribe dine tomatplanter, men som regel giver planterne masser af tomater, selv om bladene angribes lidt. Det kan være svært for en helt almindelig haveejer at være sikker på, hvad der er årsag til skaden, især ved misfarvede blade.

Rent fysiske påvirkninger som sol og regn kan også give problemer for tomaternes frugter. Mangel på næringsstoffer kan ofte aflæses på bladene.

Det er især gråskimmel og kartoffelskimmel, der er virkelig alvorlige og kan ødelægge planterne helt.

Revnede tomater efter regn skal bruges med det samme, da der hurtigt kommer skimmelangreb i revnerne som her. Nogle sorter er mere tilbøjelige til at revne end andre. Foto: Karna Maj

Fysiske skader

• Sol kan give grøn nakke på frugterne, hvis ikke bladene skygger godt nok.
• Regn kan give revnede frugter, hvis der pludselig kommer regn efter en tør periode.
• Stress og ujævne vækstforhold kan give griffelråd. 
• Temperaturer over 30°C kan give bl.a. små frugter, farvefejl på frugterne og krøllede blade.
• For lave og høje temperaturer og for tør luft i varme perioder kan påvirke blomsterudviklingen negativt. Bestøvning af blomsterne kan i drivhuset forbedres ved at ryste planten let.

Næringsstoffer – for lidt og for meget

• Overgødskning kan give krøllede blade, men krøllede blade kan også skyldes varme.
• Mangel på kvælstof giver lysere blade med grønne bladnerver. Evt. blålige på undersiden.
• Mangel på fosfor giver mørkere grønne blade og helt over i det blålige, evt. misdannede med pletter.
• Mangel på kalium giver klorose med gule områder, hvor der mangler grønkorn
• Mangel på magnesium giver klorose. Der dannes klorose mellem bladribber. Ældste blade bliver gule.
• Mangel på kalk giver skader på nye blade med vissen spids og bladkant, evt. deform vækst.
• Mangel på jern kan give næsten lysegule blade.

Et eksempel på et tomatblad der er angrebet af diverse skader, men svært at sige hvad det skyldes. Sidst i tomatsæsonen er der ofte mange blade med skader, uden at det betyder ret meget for høstresultatet. Foto: Karna Maj 

Skadedyr

• Bladlus: Brug snyltehvepse eller insektsæbe.
• Mellus/hvide fluer: Brug snyltehvepse eller insektsæbe.
• Larver af natsværmer og kålsommerfugle: Kan fjernes manuelt.
• Minerlarver: Normalt ikke et stort problem. Fjern blade.
• Snyltehvepse.
• Snegle

Gråskimmelangreb på en tomatstængel er fatal, da planten langsomt vil gå ud. Angrebet kan oftest mindskes ved at duppe med Atamon. Foto: Karna Maj

Tomatplante angrebet af kartoffelskimmel. Foto: Karna Maj

Svampesygdomme

• Kartoffelskimmel (tomatskimmel).
• Fløjlsplet
• Gråskimmel
• Meldug

For at undgå angreb er hygiejnen i drivhuset og rengøring inden den nye sæson vigtig. Det kan fx være nødvendigt at udskifte øverste lag dyrkningsjord inden plantning. Fjern indholdet fra gamle plantesække fra drivhuset. Varm og fugtig luft fremmer angreb, så udluftning er det allervigtigste – hele døgnet fra midt i juni til efteråret. Fjern angrebne plantedele.

Virussygdomme

• Tobakmosaikvirus: Smitte fra tobak. Gulgrøn mosaikdannelse på de øverste blade samt buklede blade. Planter bør fjernes.
• Agurkemosaikvirus: Trådformede blade. Fjern evt. planten.